Gå til sidens indhold
AU’s afdeling i Foulum øst for Viborg huser store dele af universitetets forskning i fødevarer og jordbrug. Nu skal AU betale leje for landbrugsarealerne til staten, selvom de bruges til forskning.
AU’s afdeling i Foulum øst for Viborg huser store dele af universitetets forskning i fødevarer og jordbrug. Nu skal AU betale leje for landbrugsarealerne til staten, selvom de bruges til forskning.
Foto: Jørgen Weber, AU

Huslejereform skulle være udgiftsneutral for universiteterne – men det var den ikke

Ifølge reformen af statens huslejeordning, SEA, skulle universiteternes husleje sættes ned med samlet 400 mio. kr. og deres basisbevilling beskæres med et tilsvarende beløb, så resultatet blev et stort rundt nul for universiteterne, men sådan er det ikke gået. Bevillingerne er blevet beskåret som planlagt, men både AU og KU har kæmpet for at få en tilsvarende huslejenedsættelse, så de ikke mister midler som følge af reformen. Bygningsstyrelsen afviser kritikken.

Emneord:

En del af de ansatte i bygningsadministrationen på Aarhus og Københavns Universiteter har haft en ekstraordinær travl sommer. De har været i gang med at pløje samtlige lejekontrakter igennem for at kunne dokumentere, hvad deres universiteter betaler i husleje til staten.

Årsagen er, at reformen af den såkaldte SEA-ordning, som alle landets otte universiteter er underlagt med undtagelse af Copenhagen Business School og delvist DTU, der ejer sine bygninger i Lyngby og Ballerup og lejer sig ind i Risø.

SEA-ordningen betyder, at seks universiteter er tvunget til at leje bygningerne af staten til en omkostningsbestemt leje, som de siger ligger væsentligt over markedsprisen. 567 mio. kr. tjente statens bygningsadministrator, Bygningsstyrelsen (BYGST), på udlejningsforretningen i 2019, som røg direkte tilbage i statskassen. Det fremgår af finansloven.

Kritikken af ordningen fik i 2015 politikerne til at reformere SEA-ordningen med virkning fra 2020, så universiteterne ved årsskiftet skulle have lejen sat ned med samlet 400 mio. kr., men hagen var, at basisbevillingen, altså statens bevilling til driften af universiteterne, blev beskåret tilsvarende.

Man tog altså med den ene hånd og gav med den anden, så manøvren ikke ville koste statskassen penge, men på den anden side heller ikke ville dræne universiteternes pengekasser yderligere for midler, der var bevilget til forskning og uddannelse.

17 mio. kr. på spil

Men det har vist sig, at reformen var alt andet end udgiftsneutral, i hvert fald for Aarhus Universitet, hvor Arnold Boon er universitetsdirektør.

Han fortæller, at de på AU fik nedsat deres bevilling med 46 mio. kr., og så forventede de, at huslejeudgifterne samlet set skulle falde tilsvarende med 46 mio. kr., men nej.

“De nye kontrakter fra Bygningsstyrelsen har været meget vanskelige at gennemgå og at sammenligne med de tidligere huslejekontrakter. På AU har vi regnet os frem til, at vores huslejer kun falder med 29 mio. kr., og derfor har vi over for Bygningsstyrelsen anført, at vores bevillinger skal korrigeres med 17 mio. kr.”, siger Arnold Boon.

Det afviste Bygningsstyrelsen i første omgang, og så måtte administrationen på AU i gang med en detaljeret gennemgang af 35 lejekontrakter.

“Vi er ærlig talt overraskede over, at vi måtte lægge så mange kræfter i det her. Det er urimeligt, at Bygningsstyrelsen pålægger os det store arbejde med at kvalitetssikre data. Det burde ikke være vores opgave, men vi havde trods alt ca. 17 mio. kr. på spil”, siger han.

Ifølge Arnold Boon er Bygningsstyrelsen og AU nu nået frem til en fælles forståelse, der gør, at AU får en tillægsbevilling på 17 mio. kr. svarende til det, man stod til at miste, men dermed hører uenigheden ikke op.

SEA-reformen betyder nemlig, at AU nu skal betale jordleje for sine landbrugsarealer, og at vurderingerne af disse arealer ifølge Institut for Husdyrvidenskab ligger væsentligt over markedsniveauet. Det har de i Bygningsstyrelsen ifølge Arnold Boon afvist at gå ind i, da de siger, at de blot forholder sig til ejendomsmæglernes vurdering.

“Det har vi på AU også tænkt os at anfægte, men vi er lidt hindret af, at der ikke er officielle klagemuligheder, og at anlægge en voldgiftssag vil også være et drastisk skridt, om end det er en sidste udvej for at få afprøvet jordlejeniveauet”, siger AU-direktøren.

KU mangler 50 mio. kr.

Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør for Campus Service på Københavns Universitet, siger, at præcis det samme som er sket på AU, er sket på KU.

KU har fået skåret 217,7 mio. kr. af bevillingen, og så forventede man, at huslejen ville blive sat tilsvarende ned, da SEA-reformen jo ikke skulle koste universiteterne penge, men det skete ikke.

Efter gentagne rykkere for at få beregningsgrundlaget for KU’s mere end 220 lejemål, fik KU først en brugbar opgørelse den 20. maj 2020, hvoraf det fremgik, at KU skulle betale 190 mio. kr. mindre i husleje, så KU stod altså til at miste ca. 27,7 mio. kr. som følge af SEA-reformen, jævnfør Bygningsstyrelsens eget regnestykke.

“Vi har derfor fortsat med at regne efter og mener, at der desværre er yderligere problemer. Vi har regnet os frem til, at vores bevilling er blevet beskåret med ca. 50 mio. kr. mere. end huslejen samlet skal sættes ned, baseret på den nye 2020-model og de nye BYGST-vurderinger”, siger Uffe Gebauer Thomsen.

Han tilføjer, at KU har sendt sine konkrete eksempelberegninger og kommentarer ind til Bygningsstyrelsen, som endnu ikke er blevet besvaret.

Uffe Gebauer Thomsen tilføjer, at de også på KU har brugt ualmindeligt mange kræfter på SEA-reformen strækkende sig tilbage til 2018, hvor udkastet til de nye ejendomsvurderinger kom.

Også KU skal nu betale leje for sine landbrugsarealer som på AU.

“Det er svært at forstå og forklare, hvorfor de statslige universiteter skal betale lejen for statens landbrugsarealer, så der bliver færre penge til forskning og uddannelse. Vi bruger jo arealerne til at skabe ny viden til glæde for samfundet”, siger Uffe Gebauer Thomsen.

BYGST: En god og konstruktiv proces

Forskerforum har bedt Bygningsstyrelsen forholde sig til kritikken med udgangspunkt i tallene fra Aarhus Universitet, som modsat KU har fået svar fra styrelsen.
Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen, skriver i et mailsvar til Forskerforum, at det er vigtigt at understrege, at Aarhus Universitet ikke på noget tidspunkt har stået til at “miste” noget.

“Det har hele tiden været et vilkår for processen, at de indledningsvist anvendte huslejenedsættelser, der er skønnet ud fra de anvendte lejemål medio 2019, skulle korrigeres på grundlag af anvendte lejemål pr. årsskiftet 2019/2020. SEA-reformen implementeres udgiftsneutralt for universiteterne. Det betyder, at huslejeændringer afspejles én til én i bevillingskorrektionen. Vi kan derfor ikke genkende, at det skulle være Aarhus Universitet, som har taget initiativ til at korrigere tallet”, skriver han og fortsætter:

“Det er korrekt, at Aarhus Universitet har haft kontraktgrundlaget til gennemsyn, og det har været vores indtryk, at denne proces på trods af de nedenfor nævnte justeringer har været god og konstruktiv. Vi står derfor meget uforstående over for, at processen angives som værende initieret af universitetet”.

Kristian Lyk-Jensen medgiver, at der har været usædvanlig mange justeringer af Aarhus Universitets kontraktmateriale i 2020, blandt andet på grund af opsigelser, ibrugtagning af nye lejemål og omfattende kvalitetssikring som følge af svigt i leverancer fra eksterne rådgivere.

“Grundlæggende er det altid klogt at gennemgå sine lejekontrakter, hvad enten der er tale om en privat udlejer, eller det er statens bygninger. Og givet at universiteterne netop har efterlyst mere inddragelse omkring fastsættelsen af deres husleje – og ikke mindre – er det i vores øjne kun naturligt, at kontraktarbejdet er gennemført i en løbende og fælles dialog”, skriver vicedirektøren.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen