Gå til sidens indhold
Øen Lindholm, hvor DTU har drevet Statens Veterinære Forsøgsstation, hvor man har forsket og diagnosticeret virussygdomme hos husdyr.
En regning på 125 millioner kroner for oprydningen på øen Lindholm truer DTU's økonomi.
Foto: John Stick - Colourbox

DTU indfører kvalificeret ansættelsesstop – men kan ikke forhindre nye afskedigelser

Danmarks Tekniske Universitet skal spare 120 millioner kroner i 2021 delvist på grund af corona-pandemien. Kvalificeret ansættelsesstop og stop for indkøb af udstyr skal begrænse antallet af afskedigelser.

Emneord:

Ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) træder nu hårdt på den økonomiske bremse.

120 millioner kroner skal universitetet finde i besparelser i 2021, og det betyder blandt andet stop for nyansættelser med undtagelse af besættelsen af professorater, ph.d.-stillinger og stillinger der er fuldt finansierede af eksterne midler.  

Tidsbegrænsede ansættelser vil heller ikke blive forlænget, og der vil være begrænsninger i anlægsinvesteringerne. Det fremgår det af et referat fra et ekstraordinært møde holdt i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 12. juni.

Universitetsdirektør Claus Nielsen siger, at det er lidt usikkert præcist hvor meget der skal spares, da man ikke kender den præcise effekt af COVID-19– pandemien på økonomien, men det bliver i størrelsesordenen 120 mio. kroner.

Allerede før sommerferien indførte DTU en række tiltag for at nedbringe omkostningerne så som at begrænse de ansattes rejseaktivitet og udsætte indkøb. De tiltag bliver videreført sammen med ansættelsesstoppet, der forventes at stå ved magt i hvert fald til udgangen af året, hvor man har et tydeligere billede af omkostningerne grundet corona, lyder det fra ledelsen.

”Vi indfører et generelt ansættelsesstop som et led i en opbremsning af økonomien, men vi vil ikke vil stoppe udviklingen af de videnskabelige miljøer, så vi har lavet undtagelser i forhold til blandt andet professorer og ph.d.’ ere”, siger universitetsdirektøren.

Coronakrisen koster

Det fremgår af HSU-referatet, at coronakrisen alene har medført et tab på 60 millioner kroner i år, fordi der er kommet færre betalende masterstuderende til universitetet, og der har været øgede udgifter til for eksempel rengøring og håndsprit på campus.

Oven i det forudser rektor et tab af indkomst fra eksterne forskningsprojekter, fordi flere virksomheder har udsat deres projekter hos DTU.

Desuden truer en regning på 125 millioner kroner for oprydningen af den nu lukkede forskningsstation på øen Lindholm, hvor DTU i flere år har haft ansvaret for Statens Veterinære Forsøgsstation, hvor man har forsket og diagnosticeret virussygdomme hos husdyr. DTU og Bygningsstyrelsen er uenige om, hvem der skal betale regningen for oprydningen.

DTU-ledelsen mener ikke, at det er universitetets ansvar, men den har alligevel sat gang i rengøringsprocessen for at sikre, at øen og bygningerne bliver overdraget til lokalsamfundet på en ansvarsfuld måde og virus ikke spreder sig i nærmiljøet, og dermed ødelægger universitetets omdømme.  DTU-ledelsen forventer, at sagen ender med at skulle for en voldgift, der sandsynligvis tager 2-3 år at afgøre.

TR bakker op

Beslutningen om at indføre et kvalificeret ansættelsesstop bliver bakket op af tillidsrepræsentanterne, selv om de mener, at det er drastisk. Det fortæller tillidsrepræsentant Nina Kjærgaard til Magisterbladet.

”Iblandt os tillidsrepræsentanter opfattes det som rettidig omhu. Der var generel opbakning til tiltaget, for at begrænse antallet af fyringer”, siger hun.

Mike Wenøe, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), siger at det er godt at ledelsen på DTU denne gang - modsat de foregående år – har reageret tidligt, så der bliver lagt en dæmper på de afskedigelsesrunder, som ellers gennem de sidste fem år er blevet en større og større del af hverdagen på DTU.

Han fortæller, at han allerede mindst otte gange i år har været kaldt ud til DTU for at rådgive de berørte medlemmer i forbindelse med afskedigelsesrunder. Senest blev cirka 30 ansatte afskediget på DTU Fødevareinstituttet i april. 

”DM og tillidsrepræsentanterne har gennem årene arbejdet på at få afværget afskedigelser. Der går desværre ikke tre måneder uden at et institut eller center på DTU melder om afskedigelser på grund af institutionens forhold. DM frygter fortsat at DTU ikke har fået økonomien under kontrol, idet tendensen med jævnlige afskedigelsesrunder ser ud til at fortsætte. Der er fortsat afskedigelsesrunder i gang her i september på flere af institutterne, herunder fx DTU Biosustain og DTU Elektro, og det er på trods ansættelsesstoppet blev meldt ud i juni”, siger Mike Wenøe.

 

De mange eksterne midler gør os sårbare, og det betyder, at vi er nødt til løbende at tilpasse medarbejderstaben, når private eller offentlige finansieringskilder tørrer ud

Claus Nielsen, direktør DTU

Institutter må afskedige

DTU-direktør Claus Nielsen erkender da også, at ansættelsesstoppet ikke kan forhindre nye afskedigelser, men kun lægger en dæmper på antallet.
Han forklarer, at økonomien generelt er hårdt gearet på mange af institutterne på DTU, fordi de har mange eksterne midler fra private bidragsydere som eksempelvis fonde og virksomheder i forhold til basismidler fra staten, som universitetet selv kan disponere over.

”De mange eksterne midler gør os sårbare, og det betyder, at vi er nødt til løbende at tilpasse medarbejderstaben, når private eller offentlige finansieringskilder tørrer ud”, siger Claus Nielsen og fortsætter:

”Det bliver vanskeligt for flere institutter i år, fordi der har været mindre forskningsaktivitet og færre kommercielle indtægter på grund af COVID-19, så de kommer til at tilpasse antallet af medarbejdere flere steder”.

De private midler binder tilmed flere og flere basismidler, da mange private bidragsydere slet ikke betaler eller kun betaler et lille beløb til overhead, altså til de afledte omkostninger ved at drive et forskningsprojekt, som ikke direkte kan henføres til projektet, men som er nødvendige for at gennemføre det. Det drejer sig eksempelvis om husleje, medarbejderadministration, varme, vand mm, som universitetet selv må betale for. Jo flere eksterne midler forskerne skaffer, jo flere basismidler bliver altså bundet i forbindelse med forskningsprojekterne.

Ifølge Claus Nielsen er DTU’s store strukturelle udfordring, at mange offentlige fonde og EU har reduceret overheadet gennem en årrække i kombination med, at en relativt større andel af forskningsporteføljen udgøres af private midler med intet eller beskedent overhead.

”Når DTU har 2 mia. kr. i eksterne forskningsindtægter, og overheadbetalingen falder med 10 procent, så har vi et hul på 200 mio. kr., som vi selv må lukke”, siger han.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen