Gå til sidens indhold
Forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration og migration er i særlig stor risiko for at modtage trusler eller bliver hængt ud på de sociale medier. Her ses en muslimsk kvinde med barnevogn på Strøget.
Forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration og migration er i særlig stor risiko for at modtage trusler eller bliver hængt ud på de sociale medier. Her ses en muslimsk kvinde med barnevogn på Strøget.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ny DM-undersøgelse: Forskere trækker sig fra den offentlige debat af frygt for trusler og hård tone

Undersøgelse lavet af fagforeningen DM viser, at forskeres frygt for at optræde i medierne er velbegrundet. 14 procent af forskerne, som har udtalt sig, har haft dårlige oplevelser som f.eks. at modtage trusler eller få negative reaktioner på deres private profil på sociale medier. Ekspert giver politikerne en del af skylden.

Emneord:

En del af forskerne ved landets universiteter har valgt at trække sig fra den offentlige debat og udtaler sig ikke længere om emner, de har faglig indsigt i. Det viser en analyse lavet af fagforeningen DM blandt medlemmerne som arbejder som forskere.

Fire ud af ti svarer, at de ikke indenfor de sidste tre år har udtalt sig i medierne om et emne, som de ellers har faglig indsigt i. 16 procent angiver som årsag, at de synes, at tonen i den offentlige debat er for hård, og syv procent svarer, at de frygter at modtage trusler eller få andre negative reaktioner, hvis de ytrer sig.

DM-analysen viser også, at forskerne har grund til at være bekymrede.

Ca. 14 procent af forskerne, som har vovet pelsen og har udtalt sig i medierne, svarer i hvert fald, at de har oplevet negative reaktioner som eksempelvis trusler, klager til deres arbejdsgiver eller negative reaktioner på deres private profil på sociale medier. 55 procent har haft gode oplevelser med at udtale sig fagligt i offentligheden.

Når Messerschmidt og Dahl udskammer de forskere, som de ikke er enige med, så sætter det sig i forskningsmiljøerne som selvcensur, og det er et problem.

Camilla Gregersen, formand DM

Hetz mod forskningsområder

Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatteren til bogen “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed” kalder tallene ekstremt bekymrende, men desværre ikke overraskende, da tallene fra DM bekræfter en tendens til at forsøge at true forskere til tavshed, hvilket har været et problem i årevis.

Han oplever dog, at retorikken er blevet skærpet de seneste år på grund af en hetzlignende kampagne mod navngivne forskere og forskningsområder fra politisk side.

Han siger, at hetzen har fået hele forskningsområder til kollektivt at beslutte at forsøge at ’flyve under radaren’ og ikke længere vil have deres navne på titelbladet på rapporter om kontroversielle emner som eksempelvis islam.

”Det er dybt alvorligt og et kæmpe demokratisk problem, fordi politikerne får et skævt, fordrejet og filtreret billede af virkeligheden, når forskere ikke tør formidle deres viden. Ansvarlige politikere og universitetsledelserne burde sige fra”, siger Heine Andersen.

Vi har oplevet politikere udtale sig meget kontant om forskning, de ved meget lidt om.

Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter

Beslutning i Folketinget

Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har været de mest aktive i angrebet på forskningsområder og forskere, som de mener bedriver aktivistisk forskning. Det drejer sig blandt andet om kønsforskning.

Det kulminerede indtil videre med et forslag til folketingsbeslutning med titlen ”Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, som blev vedtaget den 1. juni.

"Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”, står der i beslutningsforslaget.

Heine Andersen siger, at det selvfølgelig er tilladt at kritisere forskere, men det skal ske sagligt og veldokumenteret.

”Henrik Dahl forsøger at lægge pres på ministeren og universitetsledelserne, men Morten Messerschmidt går skridtet videre og vil have ministeren til at gribe ind og nedlægge hele forskningsområder og bestemme hvad der er god forskning, hvilket hører hjemme i lande med totalitære samfundsformer. Det skrider, hvis man truer med, at staten skal anvende magt mod forskerne”, siger Heine Andersen.

Henrik Dahl siger i et interview med Forskerforum, at forskerne ikke skriver reglerne for, hvordan man må debattere.

DM-Formand: politikere skal sikre god tone

Camilla Gregersen, formand for DM, siger, at trusler og chikane ingen steder hører hjemme, og hun opfordrer alle forskere, der har negative oplevelser, til at tage kontakt til deres tillidsrepræsentant eller til DM’s sekretariat samt at gøre ledelsen på deres arbejdsplads opmærksom på det.

Hun tilføjer, at hun synes, at politikere har et særligt ansvar for at sikre en god tone – ikke mindst når de drøfter med personer, der er uden for den politiske kreds.

”Politikerne skal ikke fodre den hårde tone. Jeg ved godt, at det gør det lettere at trænge igennem i medierne og på SoMe med en hård retorik, men når Messerschmidt og Dahl udskammer de forskere, som de ikke er enige med, så sætter det sig i forskningsmiljøerne som selvcensur, og det er et problem. På den måde er de i hvert fald ikke med at understøtte den gode tone i den offentlige debat”, siger Camilla Gregersen.

DM-formanden mener, at der på universiteterne er behov for at styrke indsatsen for at sikre forskningsfriheden, herunder forskernes mulighed og tryghed omkring at deltage i den offentlige debat.

”Jeg ser gerne, at universiteterne arbejder mere for at beskytte forskningsfriheden. Det kan fx ske gennem procedurer, der beskriver, hvordan institutionerne skal agere i forbindelse med både internt og eksternt pres på forskningsfriheden. Jeg ved, at nogle universiteter allerede er i gang, men det er vigtigt, at det kommer ud til alle universiteter”, siger Camilla Gregersen.

Skæv debat

Jesper Langergaard, direktør for universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter, oplever, at debatten om aktivistisk forskning har været skæv.

”Vi bliver skudt i skoene, at vi ikke har levet op til vores ansvar, men vi har svært ved at genkende det billede, som tegnes i debatten. Jeg noterer mig også med tilfredshed, at folketingsbeslutningen anerkender princippet om akademisk selvregulering gennem fagfællebedømmelse og anerkender, at politikerne ikke skal bestemme, hvad der skal forskes i og hvordan”, siger Jesper Langergaard.

Han tilføjer, at det er naturligt og legitimt at politikere kritiserer forskningen, men han håber, at de vil gøre det redeligt og sagligt og uden at ty til personangreb.

”Vi har oplevet politikere udtale sig meget kontant om forskning, de ved meget lidt om. Det er bekymrende, hvis mange forskere afholder sig fra at formidle deres viden, men jeg tør ikke sige, om politikerne er med til at opildne til trusler. Det har jeg ikke belæg for at konkludere, men ledelserne har et ansvar for at stå værn om vores forskeres forsknings- og ytringsfrihed, så de også kan udtale sig om politisk omdiskuterede emner”, siger Jesper Langergaard.

Om undersøgelsen

  • Svar blev indsamlet i perioden 28. april - 17. maj 2021.
  • I alt 6.464 erhvervsaktive medlemmer af fagforeningen DM, som organiserer akademikere på det offentlige og private arbejdsmarked, deltog.
  • Det giver en svarprocent på 20%.
  • Af respondenterne er 1.287 forskere eller undervisere.
  • Stikprøven er relativt balanceret på baggrundsvariable, og det er derfor muligt at generalisere resultaterne til alle medlemmer i DM.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen