Gå til sidens indhold
Foto af litauisk roer som Erik Albæk fik påtale for at have på computer
Erik Albæk har hele tiden fastholdt, at nøgenbillederne, som it-medarbejderne så, kun kan være kunstfotografierne af en litauisk roer, som han fik som gave i forbindelse med sin 60 års fødselsdag. SDU siger, at det ikke kan være billederne, da man ikke kan se kønsdelene.
Foto: Privat

Ombudsmanden kritiserer SDU: Gav professor påtale for nøgenfotos af mænd trods manglende beviser

Ledelsen på Syddansk Universitet havde ikke grundlag for at give professor Erik Albæk en tjenstlig påtale for at have udsat to studentermedhjælpere for fotos af nøgne mænd på sin computer, da han indleverede den til service, konkluderer ombudsmanden.

Emneord:

Ledelsen på Syddansk Universitet havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at give Erik Albæk, professor i statskundskab og journalistik, en tjenstlig påtale for at have krænket to studentermedhjælpere i it-afdelingen ved at udsætte dem for fotos af mænd med blottede kønsdele, da han afleverede sin pc til service.  

Det konkluderer Folketingets ombudsmand efter, at han har gransket sagens akter på baggrund af en klage fra Erik Albæk over forløbet.

Universitetet havde givet påtalen med henvisning til respektpligten, der indebærer, at en ansat ikke må optræde på en upassende måde overfor kolleger, men universitetet havde ”ikke det fornødne bevismæssige grundlag for en sådan tjenstlig reaktion”, skriver ombudsmanden.

”Hvis universitetet havde nøjedes med at opfordre professoren til fremover at undgå lignende situationer, havde der ikke været nogen sag. Men når universitetet giver en påtale med kritik af en ansats adfærd i en konkret situation, som har lighed med en tjenstlig advarsel, så kræver det et tilstrækkeligt bevis for, at den ansatte faktisk har gjort noget galt. Og det har universitetet efter min opfattelse ikke her”, udtaler ombudsmand Niels Fenger, der samtidig beder universitetet om at genoverveje sagen i lyset af hans udtalelse.

Jeg har opnået det jeg ville, da afgørelsen sender et klart signal om, at sagsbehandlingen skal være saglig.

Erik Albæk, professor

Krav til beviser

Erik Albæk siger, at han er utrolig lettet over at have fået medhold i, at der ikke er var grundlag for at give ham en påtale.

”Jeg har opnået det, jeg ville, da afgørelsen sender et klart signal om, at sagsbehandlingen skal være saglig. Den stiller krav til bevisførelsen og indikerer, hvad der skal til for at give en påtale. Ledelsen har ikke kunnet godtgøre, at jeg har opført mig på en krænkende måde”, siger Erik Albæk.

Han tilføjer, at han har kørt sagen for at blive renset, men også af hensyn til sine kolleger for at få afklaret det principielle i sagen. Han var 63 år, da han fik påtalen, og han kunne godt overleve at blive afskediget, da han har sin pension, mens det vil være langt sværere for mange af de yngre kolleger at kæmpe imod.

”Der er rigtig mange krænkelsesager for tiden, og undervisere kan komme til at sige noget, som nogen føler sig krænket af. Jeg har kendskab til andre lignende sager både på mit eget og andre universiteter, og det er ikke acceptabelt, at en arbejdsgiver ikke følger reglerne”, siger Erik Albæk.

Strid om fotos

Sagen startede den 6. marts 2018, hvor Erik Albæk henvendte sig til it-værkstedet for at få løst et problem med sin computer.  De to studentermedhjælpere, der undersøgte computeren, fortalte efterfølgende deres nærmeste leder, at de havde set fotos af nøgne mænd med ingen eller meget lidt kønsbehåring, og de udtrykte derfor bekymring over mændenes alder. Billederne var på størrelse med en tommelfingernegl (tumbnail) vist som ikoner i en filmappe over seneste filer.

Ifølge ombudsmandens redegørelse blev Erik Albæk og hans bisidder først indkaldt til en samtale med dekanen, institutlederen og HR-chefen den 31. maj, hvor det efter en gennemgang af billedfilerne på Erik Albæks computer blev fastslået, at der ikke var billeder med strafbart indhold.

Albæk har under hele forløbet fastholdt, at det kun kunne være to kunstfotografier af en ven – en litauisk topatlet, som i øvrigt er heteroseksuel – som it-medarbejderen havde set. Han var medlem af det litauiske landshold i roning og fotomodel, og billederne, der er taget af en professionel kunstfotograf, har tidligere været udstillet på et kunstgalleri i Vilnius. Man kan i øvrigt slet ikke se kønsdelene på billederne, som Albæk fik som gave i forbindelse med sin 60-årsfødselsdag.

Han indvilgede på et nyt møde den 26. juni at vise billederne af den litauiske roer på sin computer, så en af studentermedhjælperne kunne sige, om det var disse, han og hans kollega havde set, men da Albæk efter råd fra tillidsrepræsentanten fra Djøf fastholdt, at han ønskede at være tilstede under gennemgangen, sprang studentermedhjælperen fra.

Til trods for at det altså ikke var afklaret, hvilke fotos studentermedhjælperne følte sig krænket over, fik Erik Albæk efter yderligere en tjenstlig samtale påtalen på den 11. september.
Han fortæller, at forløbet, der samlet har strakt sig over ca. tre år har været belastende, blandt andet fordi SDU har været langsommelig til at svare.

”Jeg gik for eksempel rundt i tre måneder med en beskyldning hængende over hovedet om, at jeg var mistænkt for at gemme børnepornografisk materiale på min computer, hvilket er strafbart”, siger Erik Albæk.

Det er ikke en afgørelse, hvor SDU kan være tilfreds med noget som helst. De mangler at beklage overfor Erik Albæk og trække påtalen tilbage.

Kirsten Ketscher, juraprofessor på KU med speciale i diskriminerings- og ligestillingsret
Erik Albæk, professor på SDU
Erik Albæk blev interviewet af Jyllands-Posten i forbindelse med sin 60-årsfødselsdag.
Foto: Gorm Olesen - Jyllands-Posten - Ritzau/Scanpix

Arbejdsgiveren har bevisbyrden

Ombudsmanden slår i sin udtalelse fast, at det altid er den offentlige ansættelsesmyndighed, der har bevisbyrden for, at en ansat rent faktisk har handlet på en måde, der udgør en pligtforsømmelse.

”Jeg forstår i den forbindelse, at spørgsmålet om synligheden af kønsorganer og kønsbehåring og muligvis også personens alder har været en vigtig del af beslutningen om at give dig en egentlig påtale… Efter min opfattelse burde SDU enten have lagt din forklaring om billederne til grund eller foretaget den yderligere sagsoplysning, der var nødvendig for at tilvejebringe rimelig sikkerhed om, hvad der faktisk var på de pågældende billeder”, skriver ombudsmand Niels Fenger til Erik Albæk.

Det formilder heller ikke ombudsmanden, at SDU i sin redegørelse til ham skriver, at påtalen ikke indeholder en sanktion, men ”i højere grad” var en anbefaling og vejledning for fremtiden, og at påtalen også kunne have været betegnet som en tilkendegivelse, tilrettevisning eller irettesættelse.

Niels Fenger vurderer således, at der ikke var tale om en uformel vejledning, men om en tjenstlig reaktion, som har betydelige lighedspunkter med en tjenstlig advarsel.

TR: sagen er historisk

Kent Kristensen, der er Erik Albæks tillidsrepræsentant og lektor på Juridisk Institut, siger, at den type sager skaber stor usikkerhed blandt de ansatte, og derfor er det også vigtigt, at det nu er blevet slået fast, at arbejdsgiveren har pligt til at dokumentere, hvilket grundlag en påtale bliver givet på.

”Det er en principiel afgørelse, fordi den slår fast, at der er nogle ret klare krav, som skal være opfyldt for at give en påtale. En arbejdsgiver kan godt give en tilrettevisning fremadrettet, men kan ikke samtidig udtale en kritik af den ansattes adfærd. En misbilligelse af uacceptabel adfærd kræver dokumentation”, siger han og fortsætter:

”Sagen rækker udover Erik Albæk som person. Den bliver en del af lærebøgerne i forbindelse med personaleretten”.

Ekspert: SDU skal trække påtale tilbage

Kirsten Ketscher, juraprofessor på KU med speciale i diskriminerings- og ligestillingsret, roser også ombudsmandens redegørelse, som hun kalder topklasse. Hun vil bruge den i forbindelse med sin egen undervisning, fordi den meget omhyggeligt redegør for de ansattes retsstilling i den slags sager.

”Det er et grundlæggende krav, at det kan bevises, hvad den ansatte har gjort forkert, så det er afgørende, at SDU kan identificere, hvilke billeder det drejer sig om. Det kan de ikke, så der er ingen tvivl om, at der ikke var noget grundlag for at give en påtale”, siger Kirsten Ketscher.

Hun forstår derfor heller ikke, hvorfor Jens Ringsmose, dekan på SDU, skriver i et svar til Forskerforum, at de noterer med tilfredshed, at ombudsmanden ’ingen bemærkninger [har] til, at Syddansk Universitet (SDU) gav [professoren] en fremadrettet tilrettevisning’.

”Det er ikke en afgørelse, hvor SDU kan være tilfreds med noget som helst. De mangler at beklage overfor Erik Albæk og trække påtalen tilbage. Det skal de gøre”, siger hun og tilføjer, at hun mener, at der heller ikke er grundlag for at give ham en tilrettevisning.

”Hvis de vil give en tilrettevisning, må den ikke være rettet specifikt mod ham, men gælde for alle de ansatte, men det er i øvrigt meget upræcist, hvad SDU mener med undgå at udsætte andre for billeder af nøgne personer. Hvad hvis en ansat eksempelvis har en kopi hængende på sit kontor af P. S. Krøyers maleri af badende drenge ved Skagen Strand, hvor de har blottede kønsdele, hvordan vil de så håndtere det”, spørger Kirsten Ketscher.

Hun vurderer, at Erik Albæk muligvis vil vinde en diskriminationssag mod SDU i Ligebehandlingsnævnet, fordi han kan være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin seksuelle orientering.

Hvis denne formodning sandsynliggøres, vendes bevisbyrden, til såkaldt ”delt” bevisbyrde. SDU vil herefter skulle bevise, at der ikke er sket diskriminering, og hvis universitetet taber sagen, kan Erik Albæk muligt være berettiget til en godtgørelse som en form for oprejsning.

Dekan svarer skriftlig

Jens Ringsmose, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU, har ikke ønsket at deltage i et interview, men har sendt følgende udtalelse per e-mail:

”Ombudsmandens udtalelse rummer to led: For det første noterer vi med tilfredshed, at ombudsmanden efter sin gennemgang af sagen ’ingen bemærkninger [har] til, at Syddansk Universitet (SDU) gav [professoren] en fremadrettet tilrettevisning’. For det andet beder ombudsmanden ’universitetet om at genoverveje sagen og forholde sig til konsekvenserne af’, at universitet ikke havde tilstrækkeligt grundlag for den givne påtale.

Vi bemærker også, at ombudsmanden ikke har bemærkninger til, at universitetet har påmindet professoren om vigtigheden af at søge at undgå, at hans omgivelser ufrivilligt bliver konfronteret med private billeder af nøgne personer.

Det er en absolut prioritet for SDU, at der tages hånd om medarbejdere, der oplever uønsket seksuel intimitet, det mente vi, dengang påtalen blev givet, og det mener vi i dag. Ombudsmandens udtalelse viser, hvor vanskelig denne type sager er for universiteterne.

Vi tager naturligvis ombudsmandens udtalelse til efterretning og vil nu læse udtalelsen grundigt sammen med Poul Schmith/Kammeradvokaten, herunder sammen med Poul Schmith/Kammeradvokaten vurdere, hvad der er grundlag for at gøre fremadrettet”.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen