Gå til sidens indhold
AU’s afdeling i Foulum øst for Viborg huser store dele af universitetets forskning i fødevarer og jordbrug. Nu skal AU betale leje for landbrugsarealerne til staten, selvom de bruges til forskning.
AU Foulum er beliggende øst for Viborg og huser store dele af universitetets forskning i jordbrug. Forskningsemnerne omfatter husdyr, planter, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.
Foto: Jørgen Weber, AU

Regeringen satser på grøn omstilling men sparer millioner på miljøforskningen på AU

To-procent-besparelserne stoppede på universiteterne i 2019, men indenfor et enkelt område fortsætter nedskæringerne ufortrødent. Miljø- og fødevareforskningen bliver fortsat beskåret, hvilket betyder, at Aarhus Universitet skal spare 34 mio. kr. og må nedlægge 50-70 stillinger.

Emneord:

Regeringen satser på, at forskningen kan levere løsningerne, der skal gøre Danmark i stand til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Alligevel beskærer regeringen løbende forskningen på miljø- og fødevareområdet på Aarhus Universitet (AU) med to procent om året indenfor det som kaldes myndighedsbetjening.

Siden 2009 er bevillingerne til myndighedsområdet på AU blevet reduceret med 2 % årligt, svarende til en samlet besparelse på ca. 150 mio. kr., og nedskæringerne fortsætter ufortrødent de kommende år. Bevillingen fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri falder således fra 348 mio. kr. i 2021 til 322 mio. kr. i 2024, svarende til 7,6 pct. Det betyder, at miljø- og fødevareinstitutterne på TECH-fakultet på AU skal finde besparelser for ca. 34 mio. kroner med effekt fra 2022.

Dekanen har ikke ønsket at sætte tal på, hvor mange, der står til at miste deres arbejde, men han har dog erkendt, at det på nogle institutter uundgåeligt vil føre til, at man må sige farvel til medarbejdere.

Ifølge Forskerforums oplysninger drejer det sig om 50-70 stillinger, som skal nedlægges, og det forventes ikke at kunne klares ved afværgeforanstaltninger som frivilligfratrædelser eller mulighed for at gå på nedsat tid.

Det er et meget stort beløb, så jeg har svært at se, at det kan ende med andet end personalereduktioner. Regeringen vil gerne have grøn omstilling, men der følger ikke de nødvendige midler med.

Anders Branth Pedersen, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab og tillidsrepræsentant

Et paradoks

Rektor Brian Bech Nielsen kalder det i en nyhed på au.dk for et paradoks, at AU besidder meget stor ekspertise og viden på miljø- og jordbrugsområdet, forskningen nyder stor international respekt og anerkendelse, og forskerne er eftertragtede i forhold til at servicere myndighederne, men samtidigt er området økonomisk tabsgivende.

”Politikerne har nu i en lang årrække valgt at spare på området, samtidig med at der bliver efterspurgt stadig flere opgaver fra ministeriernes side. Nu er vi desværre nødt til at finde en holdbar økonomisk model, så myndighedsområdet kan hvile i sig selv”, udtaler AU-rektoren.

AU har en kontrakt med to ministerier om at levere, hvad der kaldes forskningsbaseret myndighedsbetjening og –rådgivning, der skal sikre, at myndighederne har den rette viden at støtte sig til inden de træffer beslutninger. Blandt andet leverer forskerne faglig viden i forbindelsen med lovforberedende arbejde, de laver udredninger og evalueringer, udfører overvågnings-, data- og kortlægningsopgaver, fastlægger gødningsnormer og laver miljøtilstandsvurderinger.

Det er eksempelvis Aarhus-forskerne, der laver NOVANA-rapporterne om kvælstof og fosforudledningen til det danske vandmiljø, og de beregner også de danske emissionstal for udledningen af drivhusgasser, der skal indrapporteres til FN. Desuden bedriver de anvendt forskning, der skal forbedre miljøet, finansieret via nationale og internationale forskningsprogrammer samt private fonde.

Eksempelvis arbejder de på at erstatte soja med græsprotein i dyrefoder for at sænke mængden af importeret soja, der ofte medfører fældning af regnskov, og for at mindske udledningen af drivhusgassen metan, som køerne sender ud i atmosfæren, når de bøvser og prutter. Da vi i Danmark har en halv million malkekøer, der hver producerer mellem 250 og 500 liter metangas dagligt, vil det have en betydelig effekt, hvis mængden kan begrænses ved at ændre foderet. 16 procent af klimagasserne, vi udleder i Danmark, stammer fra jordbrug, og heraf står kvægbruget for de 40 procent.

Forskningen risikerer at implodere

Anders Branth Pedersen, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab og tillidsrepræsentant (TR), fortæller, at instituttet er i verdensklasse indenfor forskningsfeltet. Senest lå AU indenfor miljøområdet placeret som nr. 26 ud af 1500 universiteter på en rangliste over de bedste i verden, og en international evaluering af instituttet lavet i 2019 betegnede på flere områder instituttets forskning som verdensledende.

Alligevel skal instituttet skære 7 ½ mio. kr. af de samlede personaleudgifter på ca. 75 mio. kr.

”Det er et meget stort beløb, så jeg har svært at se, at det kan ende med andet end personalereduktioner. Regeringen vil gerne have grøn omstilling, men der følger ikke de nødvendige midler med”, siger Anders Branth Pedersen.

Johannes Ravn Jørgensen, lektor ved Institut for Agroøkologi og TR, frygter, at besparelserne vil gå ud over kvaliteten af forskningen ved instituttet. Landbrugsforskningen på AU var placeret som nummer 15 i verden på den internationalt anerkendte Shanghai ranking sidste år, men det bliver vanskeligt at bevare den placering, hvis de store besparelser medfører afskedigelser eller frivillige fratrædelser.

”Der er stor fare for, at forskningsområdet imploderer, hvis vi skal tage afsked med forskere med livslang ekspertise og engagement. De mange års nedskæring gør, at kun få yngre forskere står klar til at tage over. Det er et yderst kompliceret område, hvor der forskes i at finde bæredygtige løsninger i samspillet mellem planter, jord, dyr, miljø, klima og mennesker, samtidig med at der kræves en indsigt i en kompleks lovgivning. Man kan ikke med kort varsel gå ud og rekruttere nye forsker med samme indsigt, hvis ønsket opstår, så det bliver en stor udfordring i forhold til et kommende generationsskifte”, siger Johannes Ravn Jørgensen.

Grænsen er nået

Også Jens Bøgestrand, TR og akademisk medarbejder på Institut for Bioscience, hvor de bl.a. rådgiver ministeriet i forhold til vandmiljøet, er pessimistisk. 

”Der er en kæmpe efterspørgsel fra Miljøstyrelsen på rådgivning i forbindelse med politisk prioriterede emner som naturkvalitet, vandmiljø og landbrug. Områder, hvor vi netop kan bidrage med et godt fagligt grundlag for den politiske proces. Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne undvære folk til at løfte den opgave, men samtidig bliver der bare færre og færre midler til både at rådgive ministeriet og opbygge og vedligeholde det nødvendige vidensgrundlag”, siger han

Steen Henrik Møller, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab og TR, påpeger, at resten af universitetssektoren var underlagt omprioriteringsbidraget, der skar to procent af bevillingen, i fire år, mens myndighedsbetjeningen har været udsat for tilsvarende besparelser 12 år i træk.

Det er lykkes at kompensere for besparelserne ved løbende effektiviseringer, optjening af basismidler og ved at tiltrække flere eksterne forskningsmidler. Det kan imidlertid ikke fortsætte, fordi det ofte er et krav fra bevillingsgiveren, at universitetet medfinansierer de eksterne forskningsprojekter, og disse dækker ikke følgeomkostninger, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, fuldt ud. Det kan være fællesudgifter til husleje, staldfaciliteter, administration osv. De udgifter hænger universitetet på, og det dræner basismidlerne.

”Vi er blevet rundbarberet i mange år nu, og grænsen for hvor mange basis- og eksterne midler vi kan skaffe, er nået, så det er en umulig situation”, siger Steen Henrik Møller.

I et interview med AU´s medie, Omnibus, udtaler TECH-dekan Eskild Holm Nielsen, at fakultetet vil lægge pres på for at få stoppet to-procent-besparelserne, når kontrakten på myndighedsområdet skal genforhandles med ministerierne. Ellers frygter han, at der vil ske en underminering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

SDU afskediger 23

23 medarbejdere er den 2. marts blevet varslet afskediget på Syddansk Universitet fordelt på 12 ansatte på Det Humanistiske Fakultet og 11 på Det Tekniske Fakultet.

Det sker som led i en stor ny sparerunde på SDU, hvor der også tidligere blandt andet er blevet nedlagt 26 stillinger i Centraladministrationen. Her sagde 15 medarbejdere ja til frivillig fratrædelse, mens 11 stillinger ikke bliver genbesat eller på anden måde nedlægges.

I alt skal der spares 40 millioner kroner på tre områder (Humaniora, TEK og Fællesområdet) i år og næste år yderligere samlet 50 millioner kroner.

En væsentlig forklaring på den dårlige økonomi er dimensioneringen af uddannelser, som især rammer humaniora hårdt.

I 2014 besluttede Folketinget at indføre et loft over antallet af studiepladser på uddannelser med, hvad der beskrives som markant og systematisk overledighed, men modellen er blevet kritiseret for at være tilbageskuende, da den delvis bygger på historiske ledighedstal i stedet for at forsøge at fremskrive arbejdsmarkedets behov for nyuddannede.

Ifølge Alexandra Holsting. fællestillidsrepræsentant og lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, har Det Humanistiske Fakultet har siden 2015 været igennem en række nedskæringer og flere stillinger er blevet fjernet, når en medarbejder er stoppet.

Lige nu er det usikkert, om de 12 opsagte medarbejderes arbejdsopgaver skal videregives eller falder bort.

Personalet efterhånden bekymret for, hvordan besparelserne kommer til at påvirke uddannelserne.

”Besparelserne går helt bestemt ud over uddannelserne. De små uddannelser kan jo ikke løbe rundt økonomisk af sig selv, og når pladserne på de store uddannelser så bliver beskåret, forsvinder muligheden for økonomiske balance ad den vej. Det er helt sikkert en bekymring, hvor længe man kan bevare et fagudbud med en forsvarlig bredde”, siger Alexandra Holsting til Akademikerbladet.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen