Gå til sidens indhold
DTU-bygning  ved aftentide
Undervisning fra kl. 18-22 er ikke anderledes end at møde mandag morgen kl. 8, mener DTU-dekan.
DTU

Trods fiasko-evaluering: DTU står fast på aftenundervisning til kl. 22

De studerende er trætte og uoplagte, mens institutdirektører sætter spørgsmålstegn ved afgørende argument for aftenundervisning. Alligevel vil DTU's ledelse holde fast i ordningen.

Emneord:

"En didaktisk katastrofe". "Man falder i søvn". "Horribelt".

Siden 2019 er undervisningen i en række fag på DTU blevet afholdt om aftenen indtil kl. 22. Men forsøget, der skulle indføre en "ny fleksibel undervisnings- og arbejdskultur" og samtidig løse udfordringer med lokalemangel, har langt fra været en succes, hvis man skal  dømme efter en ikke-offentliggjort evaluering, som Forskerforum og DM Akademikerbladet har fået adgang til.

I evalueringen påpeger såvel undervisere som et meget stort antal studerende, at koncentrationen daler ud på de sene aftentimer.

”Jeg kan ikke koncentrere mig efter kl. 20. Desuden går det ud over min daglige rutine, fordi de andre studiedage er fra kl. 8 til 17. Det har en kæmpe effekt på min søvn, hvilket er frustrerende”, fortæller en studerende i evalueringen.

Der er ingen mennesker, der kan koncentrere sig fire stive timer fra 18-22.

Kommentar i evalueringen

”Der er ingen mennesker, der kan koncentrere sig fire stive timer fra 18-22. Min døgnrytme bliver smadret, og jeg får ingenting ud af undervisningen efter ca. kl. 20”, lyder en anden af en lang række næsten identiske kommentarer.

67 pct. er mindre deltagende

”Jeg opfatter aftenmodulet som en didaktisk katastrofe”, lyder det fra en lektor, der har været Årets Underviser på civilingeniørstudiet og betegner såvel studerende og undervisere som ”trætte og uoplagte”.

Ligesom mange andre undervisere peger han på, at de studerende løbende forlader undervisningen i løbet af aftenen og særligt efter de to første timer.

Hele 67 pct. af de studerende nævner da også i evalueringen, at deres deltagelse i undervisningen er lavere end normalt eller endda "uhensigtsmæssig lav".

Ifølge en studerende kan aftenundervisningen sammenlignes med natarbejde, som vedkommende selv har erfaring med.

”Med natarbejde hedder det, at det værste er skiftearbejde, så man arbejder om dagen en gang imellem, og om natten andre gange. Dette er særligt kendt fra sygeplejerske-verdenen. I industrien derimod hænder det, at samme mennesker har natarbejde altid, og dette er ifølge alle undersøgelser bedre. Så kan man tilpasse en hverdag efter dette. DTU's version er den skiftende version - den dårlige. Man kan risikere at have morgenkurser nogle dage og aftenkurser andre”, skriver vedkommende.

Jens Christian Manniche læser til civilingeniør og følger selv et af de pt. i alt 17 aftenkurser. Han forklarer:

”Der er ikke noget i vejen med at arbejde om aftenen, men at være på DTU til kl. 22 er ikke optimalt. Jeg bor 50 minutter fra DTU og skal op kl. syv for at møde kl. 9. om tirsdagen. Så er jeg først hjemme igen og i seng 23:30”, siger han.

Af samme grund har han sammen med flere andre kursusdeltagere valgt at lave opgaveregningen til kurset i ledige stunder tidligere på dagen. Den skulle ellers foregå fra kl. 20-22 efter selve forelæsningen.

”Det bliver desværre lidt et hastearbejde, hvilket ikke er godt, for det er et svært kursus for mig”, siger Jens Christian Manniche.

Reelt er det tvang

DTU’s studenterforening, Polyteknisk Forening (PF), oplyser, at de studerendes tilbagemeldinger på aftenundervisningen har været overvejende negative.

”Vi hører, at de studerende oplever et dyk i undervisningskvaliteten om aftenen, fordi underviserne heller ikke har lyst til at være der”, siger PF's formand, Andreas Baltzer Skov.

Aftenundervisningen kan være et supplement, men kun hvis det er et reelt tilvalg og ikke tvang, mener han.

Problemet er, at det ikke er et tilvalg, men at man bliver tvunget pga. ens kompetenceprofil.

Andreas Baltzer Skov, formand, Polyteknisk Forening

Officielt er det frivilligt at følge aftenkurserne, men Andreas Baltzer Skov stiller spørgsmålstegn ved, hvor frit det i virkeligheden er, fordi folk sammensætter deres uddannelse med en specifik profil. Hvis det kursus, de ønsker, er placeret i aftentimerne, er der ikke andre muligheder.

”Problemet er, at det ikke er et tilvalg, men at man bliver tvunget på grund af ens kompetenceprofil”, siger Andreas Baltzer Skov, der samtidig peger på, at corona-epidemien har vist, at det er muligt at erstatte aftenmodulerne med onlineundervisning.   

Jens Christian Manniche pointerer, at han er blevet ”anbefalet” at følge sit kursus.

Direktører modsiger forklaring

Selvom et argument for at indføre aftenundervisningen har været lokaleproblemer, har det samtidig været en officiel forklaring, at aftenmodulet skulle ”fremtidssikre universitetet” ved at tilbyde både ansatte og studerende muligheden for at indrette deres arbejdsliv og studieliv på en ny måde.

”Det er en fleksibilitet, vi får brug for, når vi ser længere frem i tiden, og som vil gøre det muligt for os at skemalægge vores undervisning mere frit, samt åbne op for nye uddannelses-retninger”, har DTU’s ledelse tidligere skrevet i en intranet-orientering.

Vi har ikke lokaler til at rumme al undervisning i dagtimerne.

Philip Binning, dekan

I følge dekan Philip Binning er det i dag primært lokaleudfordringen, der er årsag til at fastholde aftenundervisningen.

”Vi har ikke lokaler til at rumme al undervisning i dagtimerne. Vi har også kigget på, hvad det vil koste at bygge nye undervisningsfaciliteter, og der vil vi heller bruge pengene på kvalitetsundervisning, hvilket de studerende godt forstår”, siger han.

At der skulle være lokalemangel, vækker dog undren blandt flere institutdirektører, der har deltaget i evalueringen.

”Jeg er i tvivl om argumentet om kapacitet i undervisningslokaler i normale dagtimer egentlig er holdbart – meget ofte kan man gå forbi tomme lokaler i dagtimerne – hvorfor?”, spørger en.

”Som institutdirektør er det vanskelig at retfærdiggøre, hvorfor Space skal stille op med et kursus, da instituttet ikke har et problem med lokalemangel”, skriver institutdirektøren for DTU Space.

Meget ofte kan man gå forbi tomme lokaler i dagtimerne – hvorfor?

Fra evalueringen

”Problematisk at forsvare, at det var nødvendigt, når vi ved, at der var ledige lokaler mandag og fredag eftermiddag. Hvis der absolut ingen tomme sæder er (overhovedet) kan man tage aftenmodul i brug, men svært at forsvare, når vi ved, at der var ledig kapacitet på andre tidspunkter”, skriver en anden direktør.

I det hele taget er begejstringen blandt direktørerne til at overse. En spørger, om det fortsat skal være obligatorisk at udbyde aftenkurser, og en anden peger på, at aftenmodulerne er belastende for alle.

”Aftenmodulet trækker hårdt på undervisere såvel som studerende, og presser folk med familie. Life-work-balancen bliver udfordret og fremmer ikke ligestillingen”, skriver vedkommende.  

Dekan: Bred accept

Men selvom langt over halvdelen af de studerende er utilfredse og mindre deltagende, ser Philip Binning ingen grund til at droppe aftenundervisningen.

”Der er ingen tvivl om, at responsen er blandet, men der er også en bred accept af, at aftenmodulet er kommet for at blive. Diskussionen, der opstod, da vi startede aftenundervisningen, har mere eller mindre lagt sig, og flere synes det har været til gavn. Så at sige at det har været en fiasko, er en ganske forkert udlægning”, siger Philip Binning.

Den udbredte kritik i evalueringen af, at det er vanskeligt at koncentrere sig om aftenen, giver han ikke meget for.

”Jeg forstår godt udfordringen. Og man kunne have den samme holdning til undervisningen kl. 8 mandag morgen. Ja det er ydertimer, men de studerende har 20 timers undervisning i løbet af ugen, og det er mit indtryk, at de fleste har fundet en løsning på det,” siger han.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen