Gå til sidens indhold
Foto af Københavns Universitet
Københavns Universitet vil skære ti pct. af sit samlede studenter frem mod 2030.
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

KU vil nedlægge 1.600 studiepladser: Parti bag aftale undrer sig

Københavns Universitet vil nedlægge 1.600 studiepladser som følge af den politiske aftale om udflytning af uddannelser. 40 pct. af pladserne findes på humanistiske fag. Tillidsrepræsentanter protesterer og Enhedslisten mener, at KU's udmelding er i strid med aftalen.

Emneord:

Der bliver god plads på gangene og i undervisningslokalerne på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) de kommende år.

640 pladser - 24 pct. af fakultetets årlige optag - skal skæres bort frem mod 2030. Det bliver ifølge universitetet konsekvensen af den politiske aftale, som størstedelen af Folketingets partier indgik før sommerferien.

 

Ifølge aftalen skal universiteterne enten flytte 5-10 procent af studiepladserne til provinsen eller nedlægge pladserne i de store byer.

Men ud over at flytte cirka 200 pladser på medicinuddannelsen til Køge har KU primært valgt at nedlægge pladser.

”Det er dyrt og vanskeligt at flytte universitetsuddannelser til provinsen og at få forskerne til at flytte med. Vi undgår nok ikke at lukke nogle uddannelser. Det vil desværre også betyde, at nogle af de tilhørende forskningsmiljøer vil blive afviklet”, lød det i går fra rektor Henrik C. Wegener i en pressemeddelelse.

Allerede før den politiske aftale blev indgået slog han fast, at universitetet ikke ville udflytte studiepladser i stor stil.

Senere er aftalen blevet kritiseret for at være underfinansieret, og at der bag regeringens ønske om at styrke uddannelsesmulighederne uden for de store byer i praksis gemmer sig en ny dimensioneringsplan.

Det er helt åbenlyst, at aftalen er underfinansieret

Michael Fjeldsøe, professor og medlem af Akademisk Råd på Humaniora

”Det er helt åbenlyst, at aftalen er underfinansieret. At nedlægge 1.600 studiepladser koster universitetet dyrt i STÅ, men det bliver meget dyrere at flytte dem ud. Så det nytter ikke noget at tale pænt om provinsen, hvis der ikke er nogen anden vej end at nedlægge pladser”, siger Michael Fjeldsøe, der er professor og medlem af Akademisk Råd ved det Humanistiske Fakultet.

Brian Arly Jacobsen, lektor og tillidsrepræsentant på humaniora, kalder rektoratets udmelding værre end forventet.

”Det får store konsekvenser for vores uddannelser og forskning. Når man skærer 24 pct. af vores optag, så får det jo indirekte også stor betydning via vores taxametertilskud. Og i sidste ende handler det så også om, hvor mange ansatte vi skal være. Nu frygter folk, at de bliver fyret, og at forskningsmiljøer bliver nedlagt”, siger han.

Tillidsrepræsentant: Ensidigt

Brian Arly Jacobsen vil sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter på Det Humanistiske Fakultet protestere over rektors udmøntning af aftalen. Han mener, at humaniora endnu engang gøres til prygelknabe.

Selvom partierne i aftalen lægger op til, at universiteterne i implementeringen af planen skal tage hensyn til efterspørgsel på arbejdsmarkedet, har KU ifølge ham valgt en ensidig og usolidarisk dimensioneringsmodel.

”Der her bliver alt for skævt. Vi har fx en solidarisk budgetmodel på hele universitetet, men den solidaritet dropper man nu og sigter primært mod at ramme humaniora og naturvidenskab”, siger Brian Arly Jacobsen.

Samtidig mener han, at KU har valgt at overimplementere kravet om at nedbringe optaget med 10 pct. i de største byer.

”Hvis du tager udgangspunkt i optaget for 2019, som er det regeringen har bedt om, så skærer vi 300 pladser mere end det nødvendige”.

”Jeg frygter, at det bliver et hundeslagsmål mellem institutterne, og at vi også her vil se, at man dropper solidariteten”.

Af aftaleteksten fremgår det, at de 10 pct. skal måles i forhold til optaget i 2019, hvor KU optog 12.776 studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dermed skal universitet højest skære 1.278 pladser bort.

Enhedslisten: Dur ikke

Også i Enhedslisten undrer uddannelsesordfører Victoria Velásquez sig over KU's udmelding. For hvor KU i sin pressemeddelelse tilkendegiver, at der er tale om en beslutning om at nedlægge 1.590 studiepladser, er der ifølge Victoria Velásquez alene tale om et "bud". Universitetet foregriber nemlig, at der nu igangsættes en politisk proces, som aftalepartierne skal ind over.

 "Der er ikke noget, der er besluttet endnu. Jeg har meget svært ved at se, hvordan KU's bud skulle blive realiseret, for det er i konflikt med aftalen. Vi har blandt andet aftalt, at der fortsat skal være diversitet og spredning i uddannelsestilbud, ikke kun rigid fokus på beskæftigelse. Det hænger ikke sammen, for KU's udspil slagter i praksis humaniora", siger hun.

Enhedslistens uddannelsesordfører vedgår, at aftalen vil føre til lukning og udflytning af studiepladser fra København. Men KU går for vidt, mener hun.

"Der skal stadigvæk være diversitet i tilbuddene og det får vi ikke, hvis man som KU kun fokuserer på beskæftigelse. Det er netop det senarie, som gjorde, at vi ikke ville gå med til et rigidt krav om at lukke 10 pct., som regeringen først lagde op til, men som kom ud af den endelige aftale", siger Victoria Velásquez.

Dekan: Vi har muligheder for at tage særlige hensyn

Ikke desto mindre går Det Humanistiske Fakultet ifølge dekan Kirsten Busch nu i gang med at finde ud af, hvordan man fra 2023 vil fjerne 80 af de i alt 640 pladser. Det skal meldes ind til KU's ledelse i november.

”Universitetet har læst aftalen sådan, at det handler om at skærpe uddannelserne i retning af arbejdsmarkedet. Vi har haft en bred diskussion om principper, både ledighed og søgning, men også om andre forhold, vi  kan tage i betragtning. Det gælder bl.a. uddannelsesniveau, små fag, fagenes vigtighed i forhold til kulturarv, forskningsmiljøer og økonomi”, siger hun.

”Så vi har mulighed for at - og bør - integrere en række hensyn. Nu gå vi i gang med at arbejde med det. Det er for tidligt at sige noget om det helt konkrete arbejde, for drøftelserne er først lige begyndt”, siger hun.  

Hun hæfter sig samtidig med, at den politiske aftale først skal være endeligt implementeret i 2030.

”Arbejdet med uddannelse er altid langsomt. Der går lang tid fra, at man gør noget i den ene ende, til at man ser et resultat i den anden, og derfor vil der være mulighed for, at forhold ændres undervejs”, siger hun.

Ud over Det Humanistiske Fakultet, der skal stå for 40 pct. af den samlede studiereduktion på 1.600 pladser, rammes især Naturvidenskab, der står for 30 pct. af omlægningen. Herefter kommer sundhedsvidenskab med 16 pct. og Samfundsvidenskab med 11. pct.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen