Dansk Magisterforening

Å. Alternativet

© Alternativet

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Forskerforum har stillet 10 centrale spørgsmål om forskning og uddannelse til samtlige opstillingsberettigede partier til det kommende folketingsvalg.

  1. Hvad er jeres holdning til at forkorte en del af kandidatuddannelserne med 1 år, så de har en samlet længde på 4 år?

"Alternativet mener ikke, at vi bør forkorte kandidatuddannelserne med 1 år. Det er urealistisk at presse to studenterårsværk ind i ét, og heller ikke hensigtsmæssigt at udvide et studenterårsværk fra 60 til 75 ECTS-point.  Vi har ikke brug for at forringe vores uddannelser - vi har brug for at udvikle og forbedre dem.  Lad os vende samfundsudviklingen, og stoppe med at presse de unge hurtigere og dårligere forberedte ud på arbejdsmarkedet. Men se det hele menneske - og sørge for alle får den kvalitetsuddannelse, de har krav på."

  1. Hvad er jeres holdning til det økonomiske løft af uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab? 

"Vi har brug for samfundsvidenskab og humaniora. Vi ønsker at det forøgede uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab gøres permanent. De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skal bidrage til at skabe innovative, nysgerrige, aktivt deltagende borgere, som tager medansvar i samfundet. De skal skabe grobund for innovation og kritisk analytisk tænkning, og skabe en kritisk offentlighed, som belyser samfundsmæssige valg og udfordrer etablerede antagelser."

  1. Hvad mener I generelt om uddannelsestaxameter-taksterne? Er de passende, er de for høje eller for lave?

"Alternativet ønsker at investere i uddannelse. Danmark er en vidensnation, og uddannelse skal fremtidssikre vores førerposition. Derfor skal uddannelsestaxameter-taksterne som minimum fastholdes på det nuværende niveau."

  1. Kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine har vist et behov for at bevare et videnberedskab i Danmark bl.a. indenfor sprog og kultur i lande, som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hvad vil I gøre for at bevare et sådant beredskab på universiteterne?

"Vi må ikke blive fattige i forhold til at forstå verden. Sprog og kultur er vigtige områder at bevare, også ud et vidensberedskab et sikkerhedsperspektiv. Vi kommer desuden til at mangle sprogkompetencer til at bidrage i NGO'erne, hvor engelsk ikke altid er arbejdssproget. Mange sprogfag er tyndt befolkede på universiteterne, og i 2020 var det f.eks. kun hver femte folkeskole, der oprettede et franskhold. Vi ønsker at styrke vores vidensberedskab ved bl.a. arbejde for, at Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) fortsat er finansieret, og vi er altid åbne over for at gå i dialog med interessenter om hvordan indsatsen kan forbedres." 

  1. I dag er det regeringens målsætning at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Hvor mange procent af BNP vil I selve bruge til formålet?

"Forskning skal fremtidssikre Danmark, og Alternativet støtter at der investeres mindst 1 procent af BNP i offentligt finansieret forskning. Vi ønsker desuden at sætte et fast gulv under den danske forskning, således at der skabesstabilitet og forudsigelighed, som er til gavn for forskning, som ofte har langsigtet målsætninat store udsving ikke gør. I de seneste 10 år har statens bevillinger på finansloven ligget stabilt på ca. 17 mia.En bund for forskningsfinansieringen giver mulighed langsigtede strategier og mål for forskningen." 

  1. Hvad er jeres holdning til, at forskningsbevillingerne på finansloven bliver modregnet hver gang universiteterne skaffer midler fra EU?

"I Alternativet mener vi ikke, at forskningsbevillingerne på finansloven bør modregnes hver gang universiteterne skaffer midler fra EU." 

  1. Hvordan vil I sikre en passende balance mellem private eksterne - og offentlige forskningsmidler på universiteterne? Vil I f.eks. bevilge flere basismidler?

"En undersøgelse fra tænketanken DEA har analyseret private fondes indflydelse på offentlig forskning: i 1981 finansierede private fonde 1,58% af alt dansk universitetsforskning, mens dette har udviklet sig til 8,4% i 2009. Siden 2014 har de 15 største erhvervsdrivende fonde hævet deres bevillinger med ca. 80%. til over 8,4 mia. kr. i 2018. Eksterne midler til forskning fra danske private kilder er fra 2010-2020 steget fra knap 1,4 mia. kr. til 3,3 mia. kr.

Når private fonde kan siges at have en positiv indflydelse på samfundet, er det fordi de i højere grad tager større risici i deres investeringer end de investeringer, der sker med offentlige midler. Vi mener derfor, at de private fonde kan hjælpe Danmark med at tage førertrøjen indenfor udvalgte område - og de varetager således en anden funktion end de offentlige forskningsmidler.

Dog er private fondes indflydelse problematisk i det omfang de får lov til at sætte dagsorden på bekostning af andre vigtige områder i forskningsverdenen. F.eks. når bevillinger til forskning inden for humaniora nedprioriteres og stort set ingen støtte får, som DEAS analyse også viser. Det er i forvejen et område, som er blevet udsat for markante besparelser. Derudover er det et problem, når private fonde fokuserer deres bevillinger på områder, der er fordelagtige for fondenes datterselskaber.

Vi mener, at en del af løsningen indebærer statslige kompensationer på de områder, som ikke får en chance i de private fonde, f.eks. gennem flere basismidler. Basistilskuddets andel af universiteternes samlede forskningsrelaterede indtægter har været faldende de seneste år og udgør nu mindre end halvdelen af forskningsindtægterne. Den udvikling skal vendes om. Det er og bliver nemlig statens opgave at sørge for et solidt fundament for forskningsinstitutionerne."

  1. Skal universiteterne have mulighed for at eje deres egne bygninger?

"Ja."

  1. Ønsker I en revision af universitetsloven? Hvad skal i så fald ændres?

"Ifølge Academic Freedom Index (2022) er Danmark faldet fra i 2001 at være det Nordiske som scorede højest på den faktiske akademiske frihed, til i 2021 at indtage en sidsteplads . Det kan vi gøre bedre. Og det er vi også forpligtet til under både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder- Den akademiske frihed kan komme under pres fra politisk side, både i form af pres mod at fokusere forskning på bestemte politiske prioriteter, eller begrænsninger for bestemte teorier eller endda individuelle forskere, som anses “for aktivistiske” af visse politiker. 

 I Alternativet mener vi, at der er behov for at sikre den akademiske frihed. Forskning skal nemlig fremtidssikre Danmark som vidensnation.

Ifølge Justitia beskytter den danske universitetslov ikke den akademiske frihed i samme udstrækning, som det er tilfældet med lignende love i Norge, Sverige og Finland. I Alternativet støtter derfor vi Justicias anbefaling om at universitetsloven ændres, så den akademiske frihed – herunder studerendes og ansattes ytringsfrihed – tildeles udtrykkelig beskyttelse."

  1. Mener I, at forskningsfriheden er sikret godt nok i Danmark?

"Overordnet er forskningsfriheden sikret i Danmark. Alligevel forskningsfriheden er under stigende pres fra politikere, erhvervsmæssige interessenter og universiteternes ledelser. Der er en lang række eksempler på dette, f.eks. da Danish Crown og Landbrug & Fødevarer havde påvirket en rapport om klimabelastningen ved oksekødforbrug,  Der opleves i flere tilfælde pres mod at fokusere forskning på bestemte politiske prioriteter, eller begrænsninger for bestemte teorier eller endda individuelle forskere, som anses “for aktivistiske” af visse politikere. 

Et grelt eksempel fra Justitia’s analyse er en sag om en internationalt anerkendt forsker, hvis forskningsresultater omkring lavfrekvent støj i forbindelse med vindmøller, angiveligt blev forsøgt underkendt og tiet ihjel, og endte med en fyring. I Alternativet mener vi, at der er behov for at sikre den akademiske frihed og forskningsfriheden mere end i dag. Forskning skal nemlig fremtidssikre Danmark som vidensnation."

}