Dansk Magisterforening

Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne

© Enhedslisten

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Forskerforum har stillet 10 centrale spørgsmål om forskning og uddannelse til samtlige opstillingsberettigede partier til det kommende folketingsvalg.

1. Hvad er jeres holdning til at forkorte en del af kandidatuddannelserne med 1 år, så de har en samlet længde på 4 år?

"I Enhedslisten er vi bange for, at forkortede kandidatuddannelser vil øge det i forvejen alt for høje præstationspres i uddannelsessystemet, fordi der vil opstå en kamp om at få adgang til de ”hele” kandidatuddannelser. Der er ikke et arbejdsmarked for de 1-årige kandidater nu, og det vil betyde rift om de pladser, der har mere sikre fremtidsmuligheder.

Samtidig har vi svært ved at se, hvordan det ville være godt for samfundet og økonomien, at vi uddanner os mindre i en tid med klimakrise, fødevarekriser, krige og pandemier. Det understreges af, at det Økonomiske Råd vurderer at forslaget om 1-årige kandidater vil betyde et fald i den samlede økonomi på mindst 7 mia. kr. i BNP.

Enhedslisten mener i stedet, at man bør investere de nødvendige midler i at styrke kvaliteten på de nuværende kandidatuddannelser."

2. Hvad er jeres holdning til løftet af uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab? Skal det videreføres? I så fald hvor længe? Skal det gøre permanent eller skal det fjernes?

"De ekstra taxameterpenge, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser modtager er nødvendige for, at uddannelsernes økonomi kan hænge sammen. Derfor skal taxameterløftet til humaniora og samfundsvidenskab naturligvis permanentgøres. Vi lykkedes med at få det forlænget ad flere omgange i de seneste finanslove og er meget bekymrede for, hvad der vil ske, hvis flertallet skifter til højrefløjen."

3. Hvad mener I generelt om uddannelsestaxameter-taksterne? Er de passende, er de for høje eller for lave?

"De mange år med uddannelsesbesparelser under den tidligere højrefløjs-regering har været ødelæggende for både studerende, undervisere og forskningsmiljøerne i Danmark. Mange steder er kvaliteten for lav med alt for få timer og for lidt feedback. Vi har sammen med det nuværende flertal fået stoppet omprioriteringsbidragets årlige forringelser, og det betyder, at der ikke længere hele tiden skal skæres ned. Men Enhedslisten kæmper fortsat for, at de penge, der er blevet skåret skal føres tilbage til uddannelserne, bl.a. gennem højere taxametre, så kvaliteten faktisk kan blive bedre."

4. Kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine har vist et behov for at bevare et videnberedskab i Danmark bl.a. indenfor sprog og kultur i lande, som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hvad vil I gøre for at bevare et sådant beredskab på universiteterne?

"Det er helt afgørende, at de frie forsknings- og studiemiljøer får lov at trives uden indblanding. I en usikker tid med pandemier, klimaproblemer krige og konflikter kan politikere ikke forudse verdenssituationen, men virksomheders kortsigtede profitmuligheder må heller ikke blive omdrejningspunktet. Universiteternes forskning er de seneste årtier blevet mere og mere afhængige af strategiske forskningsmidler og privat funding, og det indskrænker den frie grundforskning, som kan blive helt afgørende, når en ny krise rammer. Det skal ændres gennem bl.a. øgede basismidler.

Enhedslisten mener også, det er afgørende at sikre de små fag og sprogfagene, som i dag er økonomisk pressede fra flere sider, bl.a. pga. taxameterstrukturen, dimensionering, udflytningsplanerne, faldende ungdomsårgange osv. Man bør bl.a. se på rammerne for en sprog- og småfagspulje, og en styrkelse af forskningsmiljøerne, samtidig med at der generelt er behov for at styrke de økonomiske rammer på tværs af fagområder."

5. I dag er det regeringens målsætning at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Hvor mange procent af BNP vil I selve bruge til formålet?

"Enhedslisten ønsker, at Danmark skal afsætte mindst 1% af BNP til forskning, men vil på sigt øge målet til 1,5 %."

6. Hvad er jeres holdning til, at forskningsbevillingerne på finansloven bliver modregnet hver gang universiteterne skaffer midler fra EU?

"I Enhedslisten så vi gerne, at forskning fik flere midler, og at midlerne ikke blev modregnet af de hjemtagne EU-midler. Modregningen betyder jo, at hvis man er god til at hente forskningsmidler fra EU, så bliver man straffet og får mindre herhjemme – det virker ulogisk."

7. Hvordan vil I sikre en passende balance mellem private eksterne - og offentlige forskningsmidler på universiteterne? Vil I f.eks. bevilge flere basismidler?

"Eksterne bevillinger fra private har fået stadig større indflydelse på universiteternes økonomi, og udgør forholdsmæssigt en stigende andel af forskningsfinansieringen af den offentlige forskning.

Når de private fonde mv. samtidig ikke dækker overhead til driften, må universiteterne dække omkostningerne selv, og det trækker igen midler væk fra fri forskning og over mod privat finansierede projekter. Det betyder mindre fri forskning og at forskning i højere grad bliver styret af enkelte virksomheder og private fonde og ikke nødvendigvis dét, der har størst samfundsmæssig relevans i bred forstand.

For Enhedslisten er det afgørende, at mindske private kapitalinteressers indflydelse på dansk forskning, og vi så gerne, at basismidlerne blev hævet, så vi styrker finansieringen af fri og uafhængig forskning. Samtidig bør man forpligte fondene til at løfte en større del af de indirekte omkostninger ved privat finansieret forskning."

8. Skal universiteterne have mulighed for at eje deres egne bygninger?

"Vi ser gerne, at staten fortsat ejer bygningerne, men det giver ingen mening, at staten skal tjene på at leje bygninger ud til universiteterne. Selvom vi ikke synes, at selveje af bygninger er vejen frem, er vi dog meget klare på, at den nuværende konstruktion ikke er holdbar."

9. Ønsker I en revision af universitetsloven? Hvad skal i så fald ændres?

"Enhedslisten har fra starten været imod universitetsloven fra 2003, som centraliserede magten og afskaffede universitetsdemokratiet. Den seneste tids opråb fra forskere og studerende viser tydeligt, at forskningsfriheden er under pres, og det er fuldstændigt afgørende, at sikre universiteternes uafhængighed – både fra politiske og økonomiske interesser. Der behov for at give de ansatte og studerende reel medbestemmelse, og Enhedslisten ønsker bl.a. at give institutrådene beføjelse til at vælge lederen og vedtage budgettet på det enkelte institut. Den akademiske frihed bør generelt styrkes, herunder undervisningsfriheden og forskeres og ansattes ytringsfrihed, og det bør sikres bedre i universitetsloven i samarbejde med bl.a. ansatte, studerende, ledelse, eksperter og civilsamfundet."

10. Mener I, at forskningsfriheden er sikret godt nok i Danmark?

"Nej, private kapitalinteresser og politisk indblanding truer i stigende grad forskningsfriheden, ligesom den udbredte praksis med midlertidige ansættelser er en udfordring. En lang række undersøgelser viser, at forskningsfriheden og de studerendes og ansattes ytringsfrihed er under pres i Danmark, og både studerende og ansatte er for nyligt stået frem og har råbt op om netop det problem. Det skal vi tage alvorligt.

Samtidig har vi set en voldsomt bekymrende udvikling de sidste par år, hvor der fra Folketingets side er blevet debatteret konkrete forskere og forskningsprojekter fra Folketingets talerstol og endda indirekte blevet truet med øget politisk indblanding fra et flertal af Folketinget. Det tager Enhedslisten klart afstand fra. Det hører slet og ret ikke hjemme i et demokratisk samfund.

Udover et solidt armslængdeprincip, er der behov for at sikre flere midler til fri forskning gennem bl.a. øgede basismidler. De studerendes og ansattes demokratiske indflydelse skal også øges og der skal gøres op med topstyringen på universiteterne."

}