Dansk Magisterforening

D. Nye Borgerlige

© Nye Borgerlige

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Forskerforum har stillet 10 centrale spørgsmål om forskning og uddannelse til samtlige opstillingsberettigede partier til det kommende folketingsvalg.

1. Hvad er jeres holdning til at forkorte en del af kandidatuddannelserne med 1 år, så de har en samlet længde på 4 år?

"I Nye Borgerlige kan vi sagtens se fornuften i at undersøge, om der er en del af kandidatuddannelserne, der kan forkortes med ét år. Der er ingen grund til at overuddanne folk."

2. Hvad er jeres holdning til det økonomiske løft af uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab? Skal det videreføres? I så fald hvor længde? Skal det gøre permanent eller skal det fjernes?

"Vi er modstandere af masseuniversitetet. Men vi ønsker, at dem som læser på universitet får den bedst mulige uddannelse, og der er behov for mere undervisning og flere ressourcer, så fx alle får mulighed for at forsvare specialet mundtligt." 

3. Hvad mener I generelt om uddannelsestaxameter-taksterne? Er de passende, er de for høje eller for lave?

"Som nævnt ovenfor, mener vi, at de er for lave. Til gengæld mener vi, at for mange vælger en at tage en længere videregående uddannelse."

4. Kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine har vist et behov for at bevare et vidensberedskab i Danmark bl.a. indenfor sprog og kultur i lande, som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hvad vil I gøre for at bevare et sådant beredskab på universiteterne?

"Det bør helt klart være et mål, at der i Danmark stadig undervises i, forskes og udgives litteratur inden for såvel klassiske som moderne sprog. Her kan der bevilges et grundtilskud til opretholdelse af et fagområde, hvori der findes en rig fagtradition. Formålet skal dog være at opretholde et kendskab og indsigt i sproget – ikke at fremme bestemte politiske dagsordener."

5. I dag er det regeringens målsætning at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Hvor mange procent af BNP vil I selve bruge til formålet?

"Danmark fik for nylig vores første Nobelpristager i 25 år: Professor Morten Meldal. Og så ovenikøbet en Nobelpris i organisk kemi, hvilket kun sker yderst sjældent. Gennem rigtigt mange år har danske forskningsministre og på tværs af partiskel holdt skåltaler om ”den store betydning af forskning”. Der har været etableret et hav af tidsbegrænsede støtteprogrammer og helt overvejende til helt øremærkede formål – men det med henblik på materielle formål, ikke for at fremme mere viden som et mål i sig selv, som er hensigten med grundforskningen. 
Faktum er imidlertid, at der ingen grundforskningsmidler stilles til rådighed for professorer på danske universiteter. De har afsat en vis tid, når de ikke underviser og de får deres løn betalt. Men nul (0) kr. i driftsmidler.
I Nye Borgerlige ønsker vi at styrke dansk grundforskning mærkbart."

6. Hvad er jeres holdning til, at forskningsbevillingerne på finansloven bliver modregnet hver gang universiteterne skaffer midler fra EU?

"Pengene kan kun bruges én gang – hvis et område modtager mange midler fra EU, er det derfor værd at overveje, om samme område behøver modtage dobbelt eller, om ikke der findes andre forskningsfelter, der har større brug for midler."

7. Hvordan vil I sikre en passende balance mellem private eksterne - og offentlige forskningsmidler på universiteterne? Vil I f.eks. bevilge flere basismidler?

"Universitetets formål fremgår af universitetsloven. Så længe universitetet lever op til det formål, kan de for vores skyld modtage lige så mange private bidrag som muligt. Jo flere, der ønsker at finansiere viden og forskning, des bedre. 

Det kan vi hjælpe med ved at gå efter at løfte niveauet på danske universiteter ved at sikre motiverede og dygtige studerende, så de tiltrækker topforskere, der føler de har et sted, hvor såvel undervisning som forskning er i verdensklasse. Det vil tiltrække flere private eksterne forskningsmidler."

8. Skal universiteterne have mulighed for at eje deres egne bygninger?

"Ja, universiteterne bør i højere grad råde over deres egen formue – herunder også universiteternes bygningsmasse."

9. Ønsker I en revision af universitetsloven? Hvad skal i så fald ændres?

"Vi ønsker, at det skal fremgå langt mere eksplicit, at formålet med universitetet er tilvejebringelsen af lærdom og sandhed. Man kan med fordel skrive Chicago-principperne og principper om akademisk frihed ind i universitetsloven. Desuden ville det være gavnligt, at universitetets videnskabelige personale opnår større kontrol med universitetet ved, at bestyrelsen i højere grad vælges af vip’erne. Dette kan dog først ske efter, at forskere, som ikke anerkender, at sandhed og lærdom er objektive størrelser, henvises til private tænketanke, hvor de kan få lov til at forfølge den politisk dagsorden, de brænder for."

10. Mener I, at forskningsfriheden er sikret godt nok i Danmark?

"Forskningsfriheden burde været sikret med den nuværende universitetslov. Universiteterne står dog øjensynligt overfor en udfordring. Vi har gennem de seneste år set, hvordan idé- og tankefriheden er sat under pres. Pseudouddannelser, som ikke tjener universiteternes kerneopgave, er på fremmarch, og universiteterne er i højere grad blevet en politisk kampplads, hvor identitetspolitiske krav til køns- og racekvoter sniger sig ind i pensum i flere og flere fag."

"Nye Borgerlige mener, at man bør indskrive den akademiske frihed i universitetsloven, fordi det både gælder forskning, undervisning og de studerendes ret til at ytre sig. Dette kan eventuelt gøres i samspil med Chicago-principperne. Disse understreger, at det ikke er universitetets opgave at beskytte de studerende eller forskere mod ideer, som de finder krænkende. Kvaliteten af en idé afhænger ikke af de følelser, den vækker, men af hvor overbevisende argumenterne for og imod den er."

-

Svarene er skrevet af Peter Seier Christensen, der bl.a. er partiets forsknings- og uddannelsesordfører.

 




 

 

}