Tendensen fortsætter: De unge vælger STEM frem for HUM

Der er mere fremtid i skruer og IT-koder end i gloser og kulturanalyser. Det er i hvert fald tendensen, man kan læse ud af årets tal for søgning og optag på universiteterne.

Optaget på de humanistiske uddannelser er årets triste historie. Med et samlet optag på lidt over 5.000 fortsætter en nedadgående udvikling, der har stået på i ti år. 

Faldende ungdomsårgange er en del af forklaringen, men ikke den hele. For på de tekniske fakulteter kan man i år konstatere en markant fremgang i årets optag. Kun på DTU er optaget en smule lavere, og det skyldes udelukkende den geografiske dimensionering.

”Det er ikke med vores gode vilje, at vi i år bliver nødt til at optage færre studerende. Særligt når vi kan se en markant stigning i antallet af ansøgere. Vi burde optage flere end sidste år – ikke færre,” siger bachelordekan, Lars D. Christoffersen i en kommentar om optaget.

Også de humanistiske uddannelser er i høj grad ramt af dimensioneringer. Men ser man på søgningen, er det tydeligt, at der i forhold til områdernes popularitet er sket et markant skifte. For første gang i nyere tid er søgningen til de tekniske uddannelser – civil- og diplomingeniører – større end til de humanistiske uddannelser, henholdsvis ca. 19.000 og 17.600. Til sammenligning var HUM-søgningen for ni år siden dobbelt så stor som til TEK.

Problemet er ikke kun sprogfag

På SDU er HUM-optaget blevet næsten halveret på blot seks år. Ifølge dekan Simon Møberg Torp skyldes det den demografiske udvikling, men også et generelt negativt syn på humanistiske uddannelser, der har opbygget sig gennem en række år.

”I perioden efter de store humanistiske optag i kølvandet på finanskrisen er der opstået en opfattelse i offentligheden af, at der uddannes for mange humanister – støttet af utilfredsstillende ledighedstal for humanistiske uddannelser og den ledighedsbaserede dimensionering. Den negative opfattelse af humaniora har bredt sig blandt de unge mennesker. Men det er klart, at vi nu er endt i den modsatte grøft med et alt for lavt optag på det humanistiske område”, siger han, og nævner også, hvordan de mange bestræbelser, der har været for at få flere til at søge STEM- og velfærdsuddannelser har en negativ påvirkning af HUM-optaget.

Der har i flere år været fokus på lave optag på sprogfagene, men på SDU ser man tydeligt, at tendensen er bredere end det. For eksempel optager dansk-studiet i Odense kun 19, tidligere lå det typisk ved 80-90. Et andet traditionelt populært studie – amerikanske studier – optager 18.

I forhold til danskstudiet vurderer Simon Møberg Torp, at et højt ledighedstal på grund af færre gymnasielæreransættelser kan spille ind.

At tallene er dykket, når man sammenligner 2-3 år tilbage, skyldes dog også en generel adgangskvotient, SDU indførte på de fleste HUM-uddannelser i 2021.

”Ved at optage færre styrker vi til gengæld niveauet på vores uddannelser, ligesom vi har oplevet et betydeligt fald i frafaldet siden 2021-optaget”, siger Simon Møberg Torp.

”De kigger på ledighedstallene”

Et andet sted, man ser den negative udvikling på HUM-optaget er på AAU. I år faldt optagstallet til 482, hvilket er en halvering siden 2014. Her optages eksempelvis 34 på engelskstudiet mod 60 sidste år, og spansk-studiet optager kun 5 mod 17 sidste år.

Det skuffer prodekan for uddannelse Malene Gram. Blandt andet fordi AAU aktivt har forsøgt at fremme interessen for sprogfag.

”Vi forsøger sammen med Hjørring Gymnasium at skabe interesse for sprog ved at lave en årlig sprog-camp i Hjørring, hvor vi samler gymnasieelever fra hele Danmark, og så bliver der talt en masse sprog. Vi har også arbejdet med sprog i tillæg til tekniske uddannelser. Så det er ærgerligt, at vi ser de faldende tal på sprogfagene”.

I Nordjylland kan man mærke de små ungdomsårgange i form af færre elever på gymnasierne. Så gymnasielærerstillingerne hænger ikke på træerne, og det tror Malene Gram også har en betydning for optaget.

”På gymnasierne i Nordjylland er lærerne generelt i deres bedste alder og kommer til at være der mange år endnu, så der bliver ikke stor mangel i på gymnasielærere i HUM-fag de kommende år. Og jeg tror, de unge orienterer sig i ledighedstallene, inden de søger”.

HUM-ansøgere holder mere sabbat

Malene Gram nævner også, at der ifølge Danmarks Statistik er en tendens til, at unge i dag holder længere pause mellem ungdomsuddannelsen og en videregående uddannelse – og måske rammes humaniora lidt hårdere af den effekt.

”Vi kan i hvert fald se en tendens til, at folk på HUM-fagene er lidt ældre, når de starter. Men vi har et komplekst samspil af årsager. Udlængslen efter corona-nedlukningen findes stadig blandt de unge; der er ufaglært arbejde at få i sabbatårene, og samtidig er fordelen ved at begynde med det samme i forhold til karaktergennemsnittet afskaffet”.

Ind til videre er nedgangen i HUM-optaget på AAU ikke noget, der får spareklokkerne til at bimle.

”Men bliver det ved med at falde, bliver vi nødt til at strukturere os anderledes”, siger Malene Gram.

Overordnet for alle universiteter viser årets optagstal en lille fremgang i forhold til sidste års meget lave optag. Særligt er RUC kommet godt tilbage efter et katastrofe-optag i 2022. Desuden har AU sneget sig forbi KU og er således universitetet med størst optag.