Gå til sidens indhold
DTU hovedindgang i Lyngby
Foto: Vibeke Hempler
Danmarks Tekniske Universitet

DTU styrer med trecifret millionunderskud – afskedigelser kan ikke undgås

Krisen kradser på Danmarks Tekniske Universitet, hvor høje energipriser og regningen for oprydningen på øen Lindholm har ført til et underskud på 390 mio. kr. i 2022. Største fyringsrunde i DTUs historie er på vej, siger tillidsrepræsentant.

Emneord:

En ekstraregning på ca. 200 mio. kr. for energi og yderligere 200 mio. kr. i udgifter for at rydde op på en ø, gør, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står overfor, hvad en tillidsrepræsentant kalder den største fyringsrunde i DTU's historie.

Omkring 390 mio. kr. i minus ender 2022 med og i 2023 forventer ledelsen et nyt underskud på ca. 260 millioner kr., hvis man ikke gør noget for at spare yderligere på energiudgifterne, men det er vanskeligt, da universitetets avancerede forskningsinfrastruktur kræver meget energi at drive.

Ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen har de allerede igangsat en række initiativer for at spare på energien, vedligeholdelsesopgaver bliver reduceret, og planlagte nybyggerier og investeringer udskydes, og der er også allerede indført ansættelsesstop. Det er dog langt fra tilstrækkeligt for at komme det store underskud til livs, så inden jul fik samtlige ansatte mulighed for at melde sig som interesseret i at indgå en aftale om frivillig fratrædelse.

70 har meldt tilbage, at det vil de overveje, men først i uge tre er der overblik over hvor mange fratrædelsesaftaler, der er blevet indgået og derefter vil ledelsen melde ud til institutterne, hvor meget de yderligere skal spare, fortæller Claus Nielsen.

Der har før været fyringer på tre, fire, fem institutter samtidig, men aldrig før på hele DTU på en gang. Det er så vidt jeg ved den største fyringsrunde på DTU nogensinde, så det er ret voldsomt.

fællestillidsrepræsentant for HK Kontor og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på DTU

”Det er en decentral beslutning ude på institutterne, hvordan de vil håndtere sparekravet. Et sted kan de måske skære i driftsbudgettet, et andet kan de forsøge at øge indtjeningen og et tredje må de skære i lønudgifterne. Det bliver forskellige kombinationer af tiltag på hvert institut, men vi forventer, at yderligere personaletilpasninger bliver nødvendige”, siger Claus Nielsen.

Afskedigelser kan ikke undgås

Susanne Mossin, lektor ved DTU Kemi, VIP-tillidsrepræsentant og HSU-medlem for DM, fortæller, at Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) løbende er blevet orienteret af ledelsen om årsager til budgetunderskuddet og der har kørt en dialog om nogle af tiltagene i forbindelse med sparerunden og nødvendigheden af afskedigelser. Processen har været diskuteret igennem på et ekstraordinært HSU-møde.

Hun oplever, at medarbejderne generelt er noget uforstående overfor, at DTU er endt med et så stort underskud, og de er overraskede over, at sagen med øen Lindholm har resulteret i en så stor regning, at det nu er en medvirkende årsag til, at DTU ser sig nødsaget til at skride til fratrædelser for at mindske budgetunderskuddet for 2023 og komme i balance fremover.

”Det er blevet gjort klart af ledelsen, at en egentlig afskedigelsesrunde af et omfang svarende til massefyring vil komme på tale efter de frivillige aftrædelsesordninger er kommet på plads. Generelt set føler DTU-medarbejderne sig presset fra flere sider; udefra kommende ting som inflation og øgede el-priser rammer hårdt på det tekniske område og forskningen påvirkes. Samtidig er der taget en række politiske beslutninger på uddannelsesområdet, som presser medarbejdere primært beskæftiget med uddannelse”, siger Susanne Mossin.

Annette Frøhling, fællestillidsrepræsentant for HK Kontor og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på DTU, forventer heller ikke, at det er muligt at undgå fyringer.

”Det er svært at sige hvor mange”, udtaler Annette Frøhling, men hårdt presset tilføjer hun: ”Jeg vil gætte på, at yderligere 70 må afskediges, hvis 70 går frivilligt. Der har før været fyringer på tre, fire, fem institutter samtidig, men aldrig før på hele DTU på en gang. Det er så vidt jeg ved den største fyringsrunde på DTU nogensinde, så det er ret voldsomt”, siger Annette Frøhling, der oplever, at nogle kolleger holder sig mere for sig selv og arbejder hjemme i det omfang de kan, så situationen påvirker arbejdsklimaet.

Hun tilføjer, at hun ikke kan se, hvor de kan spare yderligere.

”Jeg ser ikke kolleger, der sidder og laver intet. Vi har alle meget travlt, har alt for mange opgaver og fråser ikke på nogen måde, da vi godt ved, at vi er offentligt ansatte. På mit eget institut sparer vi frugtordningen væk, men det giver kun et halvt årsværk, og vi render rundt i mørke, fordi vi slukker lyset for at spare”, siger hun.

Lønforhandlinger udskydes

Ifølge Annette Frøhling forventes processen omkring afskedigelsesrunden at blive så omfattende, at det vil trække så store veksler på både HR-medarbejderne og de tillidsvalgte, at det ikke vil være muligt samtidig at gennemføre lønforhandlingsrunden i år.

”Der skal holdes samarbejdsudvalgsmøder på hvert institut, den store prikkedag skal forberedes, TR'erne skal snakke med de berørte osv., så vi vurderer, at det er urealistisk at køre to store processer samtidig. Derfor har vi i HSU sagt ja til at udskyde lønforhandlingsrunden til 2024, men med fuld kompensation. Det må ikke blive en spareøvelse, så vi har sagt, at indsatsen i 2022 skal også tælle med, men detaljerne er ikke forhandlet på plads”, siger hun.

Det tager få sekunder at smadre et forskningsmiljø, men det tager mange år – måske årtier – at bygge op igen. Derfor vil det være ønskeligt, at politikerne brugte en del af forskningsreserven til at give universiteterne et midlertidigt tilskud til at betale energiregningerne i år og måske næste år, hvis der er udsigt til at energipriserne falder igen om et par år

Claus Nielsen, universitetsdirektør på DTU

Skal skære, men ikke for dybt

Universitetsdirektør Claus Nielsen forklarer, at situationen er vanskelig, fordi det er umuligt at vide, om de højere energipriser er kommet for at blive, eller om de vil falde igen og hvornår. De øgede energiomkostninger står alene for 180 mio. kr. af det forventede underskud i 2023, så ”det er det som vælter læsset”.

”Hvis de høje priser er en varig tilstand, må universiteterne tilpasse sig til den nye virkelighed og skære så dybt nogle steder, at vi er inde at røre ved kerneværdierne. Det er en balance mellem at reagere, men ikke overreagere på underskuddet, fordi det tager få sekunder at smadre et forskningsmiljø, men det tager mange år – måske årtier – at bygge op igen. Derfor vil det være ønskeligt, at politikerne brugte en del af forskningsreserven til at give universiteterne et midlertidigt tilskud til at betale energiregningerne i år og måske næste år, hvis der er udsigt til at priserne falder igen om et par år”, siger Claus Nielsen

Hænger på regningen for ø

Det ekstraordinært store underskud i 2022 skyldes udover energipriserne, at DTU skal betale regningen på ca. 200 mio. kr. for oprydningen på den sydsjællandske ø Lindholm, hvor DTU har forsket i virussygdomme.

Øen er blevet renset efter DTU forlod øen, og spørgsmålet om hvor vidt universitetet eller staten repræsenteret ved Bygningsstyrelsen skulle betale er blevet afgjort af en voldgift, der har besluttet, at DTU hænger på millionregningen.   

Claus Nielsen er uforstående overfor voldgiftsafgørelsen, men den står ikke til at ændre. Desuden har Voldgiftsretten ikke forholdt sig til det bevillingsretlige.

”Vi har hverken bevillings- eller hjemmelsmæssig mulighed for at dække den udgiften med uddannelses- og forskningsmidler, og derfor vil vi rette henvendelse til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Uanset hvad, er det penge vi kommer til at mangle i den sidste ende, så selvfølgelig har det konsekvenser. Det svarer jo til ca. 300 forskerårsværk”, siger Claus Nielsen.

Vil du opdateres på, hvad der sker?