Gå til sidens indhold
Karin Liltorp, uddannelsesordfører for Moderaterne
Omfanget af 1-årige kandidatuddannelser er til forhandling, og vi er åbne for alle input, siger Moderaternes uddannelsesordfører Karin Liltorp.
Fotograf: Marie Hald

Regeringen klar til at rykke sig på antal 1-årige kandidater

Universiteterne får mulighed for at påvirke, hvor stor del af kandidatuddannelserne, der skal omlægges til 1-årige uddannelser. Det bekræfter uddannelsesordføreren for regeringspartiet Moderaterne. SF håber, man kan trække regeringen i retning af mere frivillighed og mindre tvang.

Emneord:

Den nye regering vil have 1-årige kandidatuddannelser. Men hvor mange uddannelsespladser, der skal omlægges til 1-årige, er ikke afgjort.

Det siger regeringspartiet Moderaternes uddannelsesordfører Karin Liltorp til Forskerforum.

En lille detalje er nemlig blevet ændret fra den tidligere regerings udspil ’Danmark kan mere III’ og til det nye regeringsgrundlag. Begge papirer slår fast, at der skal indføres 1-årige kandidater, men hvor det før hed at ”50 procent af de studerende” skal have en 1-årig kandidat, taler regeringsgrundlaget om at ”omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne”.

Den ændring betyder, at det nu er åbnet for forhandling om omfanget af omlægninger. Det bekræfter Karin Liltorp.

”Ja, det er et af de centrale punkter, vi nu skal snakke med alle universiteterne om”, siger hun.

Vil det sige, at procentfordelingen bliver et af de spørgsmål, som et Reformudvalg med universiteter og andre parter kommer til at få indflydelse på?

”Ja, det vil jeg sige. Det står ikke nedskrevet nogle steder, at det skal være lige nøjagtig 50 procent. Det skal gerne give mening, og det er noget, man skal finde ud af i fællesskab”.

Gælder det også fordelingen på områder, som også var fastlagt i den tidligere regerings udspil?

”Ja, der ligger ikke noget forudbestemt der heller”.

”Åben for alle relevante input”

De 1-årige kandidatuddannelser har ikke været en populær sag, hverken for den gamle eller den nye regering. Både studerende og universiteter har protesteret skarpt, og senest har en undersøgelse vist, at arbejdsgiverne foretrækker 2-årige kandidater. Det bekræfter billedet, man ser på den anden side af Øresund. Her har man haft 1-årige kandidatuddannelser siden 2007, men særligt de seneste år er den 2-årige blevet markant mere populær.

Kritikken går ikke usagt forbi, erkender Karin Liltorp.

”Man ved, at man får en stærk reaktion, når man lægger op til en så vidtgående reform. Men jo, det gør indtryk. Det er bare ikke ensbetydende med, at det overordnet ændrer udfaldet. Men der er fuld åbenhed fra regeringens side om at få alle relevante input."

Er der også åbenhed i forhold til beslutningen om vi overhovedet skal have 1-årige kandidatuddannelser?

”Det vil jeg helst have ministeren til at udtale sig om. Men da det ligger i regeringsgrundlaget, så er udgangspunktet, at der skal være 1-årige kandidatuddannelser.”

Forskerforum har forsøgt at få en udtalelse fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, men svaret fra ministeriet var, at spørgsmålet kommer ”for tidligt” i forhold til den politiske proces.

SF: Fleksibilitet uden tvang

En, der har noteret sig, at der er skabt rum for forhandlinger, er SF’s uddannelsesordfører Sofie Lippert.

”Jeg ser det som om, der er åbnet op for forhandlinger, både på baggrund af den nye formulering og på baggrund af de udtalelser, den nye uddannelses- og forskningsminister er kommet med”, siger hun.

En af de få udmeldinger om 1-årige kandidatuddannelser, der er kommet fra Christian Egelund, er at det for regeringen ”handler om at skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet”.

Og på det punkt er SF meget åbne for at forhandle løsninger, herunder også 1-årige kandidatuddannelser.

”Vi vil gerne være med til at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Det mener vi så bare ikke, man gør, ved at tvangsomlægge en række kandidatuddannelser til at være 1-årige. Men vi ser gerne, at man skaber mulighed for at vælge nogle 1-årige overbygninger, og vi støtter også princippet om, at man skal kunne vende tilbage til uddannelsen senere i sit liv”, siger Sofie Lippert.

Svært at få taget 1-årig af bordet

Hun nævner diplomingeniøruddannelsen som et eksempel på, at man inden for et akademisk område kan have kortere uddannelser. Lignende modeller kunne måske indføres på andre områder.

Sofie Lippert slår fast, at SF som udgangspunkt er modstandere af regeringens planer om omlægning fra 2- til 1-årige kandidatuddannelser. Men partiet kommer til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne om et forlig.

”Det gør vi, og det mener jeg i det hele taget, at man altid skal gøre, når der er tale som så vigtigt et spørgsmål”.

Hun konstaterer, at regeringen virker ret opsatte på, at der skal indføres 1-årige kandidatuddannelser, men hun ved endnu ikke, hvilke bagvedliggende formål der vægter højest.

”Jeg er forhåbningsfuld om forhandlingerne, men vi kommer nok ikke til at få taget de 1-årige kandidatuddannelser helt af bordet”, siger Sofie Lippert.

Klar til mere dimensionering

En anden part, der gør sig klar til forhandlingerne om kandidatuddannelserne, er Danske Universiteter. Her har man allerede signaleret, at man er villig til at strække sig langt for at komme regeringens ønsker til sektoren i møde uden at forkorte uddannelserne.

I et debatindlæg i Altinget i december universiteternes formand Brian Bech Nielsen, rektor på AU, og næstformand Nikolaj Malchow-Møller, rektor på CBS, at universiteterne kan gennemføre en række reformer, der kan styrke koblingen til erhvervslivet, øge arbejdsudbuddet og fastholde en høj kvalitet. Rektorerne nævner blandt andet flere erhvervskandidater samt indførslen af et obligatorisk erhvervselement på alle kandidatuddannelser. Selv yderligere dimensionering af uddannelserne er en byrde, man er villig til at bære.

”Vi er åbne overfor at diskutere, om der er behov for at dimensionere universitetsuddannelserne yderligere under forudsætning af, at provenuet fra reduktionen tilbageføres til uddannelserne”, skriver rektorerne.

Ukendt tidshorisont

Danske Universiteter har i øjeblikket ikke mange kommentarer til den politiske proces, ud over at man arbejder på at gøre sin indflydelse gældende.

”Danske Universiteter er kritiske og bekymrede for større afkortning af kandidatuddannelserne. Det vil få negative konsekvenser for både de studerende og samfundet som helhed. Derfor er Danske Universiteter selvsagt aktive i forhold til at sikre inddragelse af universiteternes synspunkter i den politiske proces om en eventuel reform af uddannelserne”, siger Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard.

I udspillet ’Danmark kan mere III’, hvor reformen af kandidatuddannelserne blev detaljeret beskrevet, skal der nedsættes et ’Reformudvalg’ bestående af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, studerende, ministerier mv.

Det er ikke lykkedes Forskerforum at få et kvalificeret bud på, hvornår og hvor hurtigt den politiske proces omkring kandidatuddannelserne vil finde sted.

Vil du opdateres på, hvad der sker?