De gode erfaringer med ph.d.-trivsel skal bredes ud

Historierne om et barskt arbejdsmiljø for ph.d.-studerende præget af stress, ensomhed og konflikter med ældre kolleger har nærmest stået i kø de seneste år, men der findes også mange forskningsmiljøer, hvor ph.d.erne trives.

De 50 bedste eksempler på de steder, hvor initiativer skaber gode arbejdsvilkår under forskeruddannelsen, er nu blevet samlet i et inspirationskatalog, som det er tanken man lokalt på de enkelte institutter og ph.d.-skoler kan tage udgangspunkt i, når de diskuterer, om de gør det godt nok, og om der er ting de kunne tage ved lære af.

Det er universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter, som har taget initiativ til kataloget i samarbejde med fagforeningen DM.

Linda Lundgaard Andersen, professor på Roskilde Universitet og ph.d.-skoleleder, har været medlem af arbejdsgruppen, som har lavet inspirationskataloget, der er delt op i fem temaer, blandt andet et om de gode rammer for ph.d.-vejledning og et om den inkluderende organisation.

”Temaerne er en syntese af det, som vi kan se, er meget afgørende for arbejdsmiljøet. Kataloget giver et indblik og et overblik, som vi ikke havde før”, siger Linda Lundgaard Andersen, der har arbejdet med ph.d.-området i 25 år.

Hver anden har symptomer på stress 

Flere undersøgelser har de seneste år dokumenteret, at der findes store trivselsproblemer blandt de cirka 9.500 ph.d.-studerende på de danske universiteter.

DM´s undersøgelse fra 2022 viste, at 32 procent seriøst har overvejet at droppe ud i løbet at den treårige forskeruddannelse, fordi deres hverdag er præget af stress, udbrændthed og arbejdspres.

52 procent svarede i undersøgelsen ja til, at de har oplevet arbejdsrelateret mentale problemer som stress, angst eller lignede.

I 2022 dokumenterede kampagnen #Please don't steal my work, der blev igangsat af daværende ph.d.-stipendiat Maria Toft sammen med PAND - PhD Association Network of Denmark, en kultur, hvor vejledere plagierer ph,d.-studerendes forskningsideer og -resultater eller uretmæssigt tilføjer sig som medforfattere på deres forskningsartikler.

Forhold til vejleder afgørende for trivsel

Penille Jensen, der er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen i PAND, siger, at mange af problematikkerne, som ph.d.erne henvender sig til ph.d.-foreningerne lokalt på universiteterne om, handler om forholdet til deres vejleder. Hun sidder selv i bestyrelsen for University of Copenhagen Association of PhD Students (UCAPS), hvor de regelmæssigt modtager disse henvendelser og hjælper de ph.d.-studerende videre så godt de kan.

”Det er meget afgørende, fordi det skaber stress, hvis forholdet til vejleder går skævt i løbet af projektet, og i yderste konsekvens, kan det betyde, at de ikke bliver færdige, hvis forholdet er helt ødelagt.  En konflikt, der går igen, handler om manglende forventningsafstemning om udførsel af arbejdsopgaver og deadlines”, siger Penille Jensen.

Hun kalder inspirationskataloget et godt initiativ, der har manglet og som kan være med til at gøre en forskel.

”Kataloget italesætter mange af de problematikker vi oplever og opsummerer, hvad de gør de steder, hvor de gør det bedst. Problemet er, at tiltagene ikke er standardiseret på tværs af institutter og ph.d.-skoler, men kataloget kan forhåbentligt være med til at starte en dialog, hvor man kan lære af hinanden”, siger Penille Jensen.

Hun siger, at man ved fra undersøgelser, at det er meget værdifuldt for studiemiljøet og mindsker frafaldet, at have nogle at sparre med og at være en del af et socialt fællesskab.

”Det er ensomt at lave en ph.d. Vi sidder mange alene med hvert vores projekt, og det er endnu sværere for de internationale, der ikke har et netværk”, siger hun.

Linda Lundgaard Andersen vurderer, at de ph.d.-studerendes krav og forventninger til deres uddannelse har ændret sig de sidste ti år, så infrastrukturen og rammesætningen på instituttet spiller en væsentligt større rolle i dag.

”Det gode ph.d.-miljø afhænger af, at flere aspekter spiller godt sammen, men vi kan se, at ph.d.-studerende i dag tilskriver det en langt større betydning at være medlem af et respektfuldt og inkluderende forskningsmiljø. Man skal tilbyde et forum med medindflydelse, peer review fra kolleger og et forum, hvor ph.d.erne kan støtte hinanden. Jeg synes, at vi med trivselskataloget har udviklet en mere finmasket forståelse for hvad der virker, og det lover godt for ph.d.-uddannelsen i Danmark”, siger Linda Lundgaard Andersen.