Dansk Magisterforening

Ny melding: Niels Bohr Bygningen (måske) klar i april – nu seks år forsinket

© Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Omfattende test fordyrer og forsinker endnu en gang det skandaleramte byggeri, men i løbet af april bliver laboratoriebygningen overdraget til Københavns Universitet, lyder melding fra bygherren, Vejdirektoratet, men det vurderer eksperter nu er urealistisk.

I 2017 skulle Niels Bohr Bygningen have stået klar til at skabe noget nær de perfekte rammer for den naturvidenskabelige forskning på Københavns Universitet.

Nu seks år senere venter forskerne stadig på at rykke ind i laboratorierne, og med en ny fordyrelse til på 245 mio. kr. til brandsikring har prisen rundet 5 mia. kr. for et byggeri politikerne oprindeligt bevilgede 1,8 mia. kr. til.

Det gør Niels Bohr byggeriet til en seriøs kandidat til prisen som Danmarkshistoriens største byggeskandale.

Prognosen for tidspunktet for overdragelsen til universitetet er blevet rykket mindst 18 gange siden 2020, men nu lyder det fra Vejdirektoratet, der overtog ansvaret for projektet i 2018 efter den daværende transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), havde mistet tilliden til Bygningsstyrelsen, at man kun mangler at gennemføre en række test, før KU får udleveret nøglerne til laboratoriebygningen (bygningsafsnit 1).

”Niels Bohr Bygningen er en meget avanceret bygning med mange komplicerede tekniske anlæg. Vejdirektoratet skal aflevere en færdig bygning, der er funktionelt dokumenteret. Derfor gennemfører Vejdirektoratet i øjeblikket et omfattende testprogram, der sikrer, at bygningen kan anvendes som aftalt. Det følger også af de kontrakter, som er indgået med leverandørerne, at der skal være styr på, hvad der er leveret. Københavns Universitet har ønsket, og det er aftalt, at Vejdirektoratet færdiggør de nævnte tests så hurtigt som muligt, hvorefter Københavns Universitet kan overtage bygningen”, fremgår det af det skriftlige svar fra Vejdirektoratets presseafdeling til Forskerforum.

På daværende tidspunkt forventede Vejdirektoratet, at man skulle bruge hele marts og dele af april på test, men den 31. marts var der ifølge DR Nyheder kun gennemført 3 ud af i alt 109 tests på bygningen, og på den baggrund vurderede flere byggeeksperter over for DR, at overdragelsen ville blive yderligere forsinket.

Brandsikkerhed haltede

Den mindre del af komplekset kaldet Bygningsafsnit 2 på den modsatte side af Jagtvej, der er forbundet med en gangbro til laboratoriebygningen med de karakteristiske pyramideformede glaselementer på facaden, huser primært undervisnings- og kontorlokaler. Disse lokaler har KU haft adgang til et stykke tid, og de er p.t. i gang med at klargøre en lidt større ibrugtagning af kontorerne, lyder meldingen fra universitetet.

Der er ifølge Vejdirektoratet også kommet styr på brandsikkerheden i laboratoriebygningen, som var årsagen til den seneste forsinkelse.

”Vejdirektoratet er tilfredse med, at der er opnået ibrugtagningstilladelse for hele bygningskomplekset, dvs. bygningerne er brandtgodkendt af de relevante myndigheder”, står der i svaret.

Brandmyndighederne ville i 2021 ikke godkende bygningen, før fejlene på ca. 10.000 brandlukninger var blevet udbedret, og det arbejde viste sig at være mere tidskrævende end forventet, forklarede daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) under et samråd om sagen den 18. december 2021.

På et tidspunkt under byggeprocessen var det blevet blev besluttet at sænke loftshøjden i bygningen for at spare på udgifterne, og det gav meget lidt plads til de tekniske installationer, hvilket gjorde arbejdet vanskeligt og tidskrævende, forklarede den daværende minister.

Strid om ekstraregning

Det sidste punktum i den langstrakte saga bliver dog ikke sat med overdragelsen i april. Tilbage står nemlig slagsmålet om, hvem der skal betale regningen for den voldsomme fordyrelse på ca. 3,2 mia. kr.

KU-ledelsen har tidligere kaldt prisstigningen ”en tikkende bombe under universitetets økonomi”, fordi huslejen, som universitet skal betale til staten, normalt bliver beregnet ud fra slutprisen for det pågældende byggeri. Dermed risikerer huslejen at ende på ca. 200 mio. kr. årligt.

Staten har dog anlagt voldgiftssager med et samlet erstatningskrav på ca. 1,6 mia. kr. mod en række af projektets entreprenører, og KU har også anlagt en statslig voldgift mod Bygningsstyrelsen om ansvaret for fordyrelsen.

De sager kan trække ud i flere år, og for i mellemtiden at skabe ro om KU´s besluttede meddelte den daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Pedersen den 4. februar sidste år, at KU alene skal betale den oprindeligt beregnede husleje samt husleje for de tillægsaftaler som universitet har godkendt, så længe voldgiftssagen mellem Bygningsstyrelsen og universitetet står på. Det vil sige en husleje på ca. 91 mio. kr. om året.

Regeringen lovede også at søge tilslutning til at finde en løsning, hvis afgørelsen af voldgiftssagen medfører en husleje, der er uholdbar for universitetets samlede økonomi, men i mellemtiden er S-regeringen blevet til SVM-regeringen.

}