Dansk Magisterforening

Ny undersøgelse blandt tillidsvalgte: Uni-ansatte ønsker at kunne vælge og afsætte deres ledere

De studerende fra humaniora på Københavns Universitet blokerede i 2019 ledelseskontoret og en administrationsgang på fakultetet i protest mod ny målplan, der ville give ledelsen mulighed for at sammenlægge mindre fag. De ansattes tillidsrepræsentant kritiserede ledelsen for, at høringsprocessen havde været mangelfuld og hastet igennem. © Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Del artikel:

Et flertal af tillidsvalgte på universiteterne vil have en ny styrelseslov, der giver de ansatte mulighed for at vælge rektor, dekaner og institutledere og afsætte dem igen. Og så drømmer de også om at slippe for politisk indblanding i universiteternes interne forhold.

Et flertal af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne på universiteterne drømmer om store ændringer af universitetsloven, der i 2003 afskaffede medarbejderdemokratiet på universiteterne og i stedet indførte udpegede ledere og bestyrelser med eksternt flertal bestående blandt andet af erhvervsfolk.

I en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af DM Universitet, sektoren for videnskabelige medarbejdere i forsknings- og undervisningsstillinger ved universiteter og andre forskningsinstitutioner i fagforeningen DM, svarer 53 procent af de adspurgte, at rektor bør vælges af de ansatte, mens 45 procent ønsker valgte institutledere. 33 procent foretrækker, at instituttets kollegiale råd beslutter, hvem der skal være institutleder.

Den nuværende universitetslov er blevet kritiseret for, at det er noget nær umuligt at slippe af med egenrådige ledere, der træffer fagligt forkerte beslutninger. Cirka en tredjedel af de tillidsvalgte mener måske ikke overraskende, at de ansatte skal kunne afsætte rektor, dekaner og institutleder med kvalificeret flertal. Cirka en tredjedel af de adspurgte vil gøre det noget sværere. De mener, at der skal være et flertal på 2/3 dele blandt de ansatte for at smide en leder på porten.

Et overvældende flertal ønsker også, at staten i mindre grad blander sig i universiteternes interne forhold. 60 procent svarer således, at universiteternes styrende organer skal kunne vedtage regler og træffe beslutninger om sine aktiviteter uden statslig indblanding, mens blot 2 procent efterspørger en høj grad af regulering fra statens side. Ligeledes vil stort flertal gøre op med det eksterne flertal i bestyrelsen. 73 procent svarer i undersøgelsen, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges af universitetets ledelse og medarbejdere.

Tættest på ledelsen

Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet, fortæller, at de har ønsket at spørge de tillidsvalgte, fordi de ofte samarbejder med ledelsen blandt andet som medlemmer af diverse råd og udvalg, og når de forhandler på vegne af medlemmer i forbindelse med eksempelvis fyringsrunder.  De bliver derfor ofte konfronteret med problemerne med den nuværende styreform, hvor lederne har for stor og næsten uindskrænket magt.

Ifølge Brian Arly Jacobsen var de i DM Universitet heller ikke tilfredse med nogle af spørgsmålene og konklusionerne i undersøgelsen, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) lavede tidligere på året i forbindelse med 20års jubilæet for Universitetsloven.

Der mangler simpelthen checks and balances herhjemme til at regulere forkerte ledelsesmæssige dispositioner. På mange universiteter i udlandet vælger de ansatte deres ledere, og de har også mekanismer til at afskedige dem igen.

Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet

Blandt andet  spurgte DFIR kun om, i hvilken udstrækning de videnskabeligt ansatte følte sig inddraget i en række forskellige beslutninger som udvikling af forskningsprofil og uddannelser, økonomi og ansættelser, men der blev ikke spurgt om respondenterne ønsker valgte ledere.

Brian Arly Jacobsen siger, at han havde forventet, at et flertal af de tillidsvalgte ville ønske at genindføre universitetsdemokratiet og få mere selvstyre fra det politiske system, men han er overrasket over, hvor markant flertallet er.

Topstyret system i Danmark

Han oplever, at spørgsmålet om selvstyre og medbestemmelse er kommet til af fylde mere og mere hos de ansatte de sidste ti år.
Det mener han primært skyldes to forhold. For det første handler det om, at der har været 29 politiske reformer af universitetssektoren de sidste 20 år.  

”Det er kommet meget top-down fra politikerne uden den store dialog med os som undervisere og forskere. Ja, der har nærmest slet ikke været nogen dialog,” siger han.

Den anden grund er, at universiteterne i Danmark er organiseret som et topstyret pyramidesystem, hvor rektor ansætter dekanerne, der ansætter institutlederne. Hvis de ansatte eksempelvis klager til dekanen over deres institutleder, opfatter vedkommende det som et angreb på sig selv, da vedkommende jo selv har ansat institutlederen.

”Vi har eksempler på kolleger, der har klaget til deres rektor over en dekan eller til dekanen over deres institutleder men mig bekendt, at der aldrig kommet noget særligt ud af det, medmindre det handler om ulovlige dispositioner. Der mangler simpelthen checks and balances herhjemme til at regulere forkerte ledelsesmæssige dispositioner. På mange universiteter i udlandet vælger de ansatte deres ledere, og de har også mekanismer til at afskedige dem igen,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han håber, at undersøgelsen kan bruges som en platform til at komme i dialog med politikerne om, hvordan man sammen skaber en bedre styring af universiteterne med en større fleksibilitet.

}