Ansøgertallet til humaniora falder, og snart vil de akademiske fagbærere blive udsat for en passende ”personalejustering”. Man har sovet mere, end godt er, i timen, hvis man finder dette anmassende uføre overraskende.
Akademikere på universitetet kan ikke nøjes med at være neutrale iagttagere af samfundslivet og den politiske udvikling. Igennem de seneste 100 år har de ofte luftet deres anfægtelser og ytret kritik. Men hvordan agere i den offentlige debat uden anerkendelsestab og med intakt selvrespekt?
Af Jacob Højgaard Christensen, adjunkt og vicecenterleder, ph.d. ved Nationalt Center for Skoleforskning/Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Humanistisk psykologi udfases på KU, og snart lukkes de filosofiske uddannelser på CBS. Fagmiljøer afvikles, og studiepladser forsvinder. Hvad blev der af retten, viljen og lysten til at eksperimentere inden for universitetssystemet?
Det er vigtigt at insistere på, at uddannelse er en gave. Men glem ikke, at der samtidig er både bagtanker og skyggesider på spil, når der gives og modtages gaver inden for et asymmetrisk uddannelsessystem. Gaveudvekslinger er drilagtige sociale fænomener, så der er brug for såvel en teori som en praksis for gavegivningens dialektik inden for uddannelsessystemet.
Videregående uddannelser ses som oftest i et udgifts- og et investeringsperspektiv. Men fundamentalt set er uddannelse en gave og slet ikke noget, der kan reduceres til økonomi, endsige behandles og forstås som en vare.
Det australske forskningsfinansieringssystem lider under en tids- og ressourcekrævende ansøgningsproces og lave succesrater præcis som det danske, men Nick Enfield fra University of Sydney har et løsningsforslag, som vi kan lade os inspirere af herhjemme.
