Nærmest umærkeligt er jeg blevet transformeret til en servil og innovativ edu-tech-atlet under coronakrisen. Men jeg savner de studerende og de upåagtede sociale dynamikker, der plejede at binde os sammen. Hvad blev der af alle de uplanlagte begivenheder, mennesker indgår i og kan antænde, når de bevæger sig frit på universitetet?
Ni professorer skriver, at det har vakt forundring og været stærkt bekymrende, at universiteterne har haft en så forholdsvis lav prioritet i forbindelse med genåbningen af Danmark.
Samfundets sociale kendsgerninger bider man sjældent skeer med uden at møde modstand. I kølvandet på en videnskabsteoretisk forelæsning på Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet drøftede de studerende, om Émile Durkheims klassiske sociologiske positivisme kan bruges som nøgle til at forstå de handlemuligheder, de har – og de tankeformer, de selv inkarnerer.
Første januar i år trådte en ny stillingsstruktur i kraft på universiteterne. Fremover skal forskning og undervisning som forskningsbaseret undervisning ligestilles. Det bliver således muligt i begrænset omfang at ansætte studieadjunkter/studielektorer til udelukkende at undervise, så længe dette foregår på et forskningsbaseret grundlag. Forskningen udgør stadigvæk det primære grundlag for at kunne udbyde undervisning af højeste kvalitet. Men det er ikke just vederkvægende, hvis en større del af undervisningen fremover kan leveres uden forskningsmæssig rygdækning.
Livsindkomstmålinger er kommet for at blive. Uanset regeringens farve lyder devisen: tag kun en uddannelse, der fører til, at du kommer til at tjene mange penge i dit liv. For ellers er hverken den eller du en gevinst for samfundet.
Servilt tager de studerende det ene ECTS-pointudløsende kursus efter det andet og gennemfører i stigende grad deres uddannelser på normeret tid; men universitetet er ikke (længere) deres (eller vores).
Ulrik Jørgensen beskriver forløbet omkring sin afskedigelse fra Aalborg Universitet. Et forløb, som han mener udstiller, hvor vilkårlig magtudøvelsen er blandt lederne på universiteterne, og hvor dårlig beskyttelsen er i overenskomsten mod vilkårlighed ved afskedigelser.
Hvorfor skal videnskaben styres af politik og økonomi i et såkaldt videnssamfund? Lad os foretage et tankeeksperiment og forestille os, at videnskaben står solidt plantet på sine egne ben uden at skulle være tvunget til at agere som den velvillige og afhængige variabel.
