Dansk Magisterforening

DTU massefyrer – måske

Hovedindgangen på Campus i Lyngby. © Foto: DTU

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Der skal spares for 150 millioner kroner på DTU, men ledelsen tøver med at igangsætte de TR-forhandlinger, som loven kræver i forbindelse med massefyringer.

Massefyringer eller blot rutinemæssige budgetjusteringer? Det er spørgsmålet på DTU, hvor en række institutter har fået besked på, at de bliver tvunget til at spare på budgetterne.

“Det, vi hørte på sidste HSU-møde, var, at besparelserne ligger på omkring 150 millioner kroner. Og der vil komme fyringer, også ude på institutterne. Nogle institutter kan måske klare sig ved at finde besparelser andre steder, men generelt set vil man se afskedigelser, også blandt VIP’erne”, siger Anders Henry Nielsen, der er TR for IDA på DTU Fysik og næstformand i HSU. DTU har været ramt af en række fyringsrunder de senere år. Derfor overrasker det Anders Henry Nielsen, at økonomien nu igen er så presset, at der skal uddeles fyresedler.

“Jeg var egentlig overrasket over, at der kom en runde så hurtigt efter sidste år, hvor vi havde en større runde. Men jeg kender også vores budget og kan se, at indtægterne er faldet”, siger han.

Fyringer hører normalen til

På et HSU-møde i december blev DTU’s direktør, Claus Nielsen, spurgt, om besparelserne på budgetterne er på et niveau, hvor der vil ske en masseafskedigelsesrunde, altså mere end 30 medarbejdere. Det svarede Claus Nielsen bekræftende på. Over for Forskerforum vil Claus Nielsen imidlertid ikke bruge ordet nedskæringer. De mulige fyringer ser han som udtryk for budgetjusteringer, som næsten forekommer hvert år i forbindelse med budgetlægningen. “Det er rigtigt, at der i forbindelse med vores budgetlægningsproces er nogle tilpasninger. Og som i en helt almindelig budgetproces er der institutter, der er i gang med tilpasninger. Det hører normalen til”, siger han. Ifølge HSU-referatet var der blandt institutterne ønske om at udvide aktiviteterne. Det er der imidlertid ikke penge til, og derfor må institutterne tilpasse og prioritere deres budgetter. Om de gør det ved at fyre fastansat personale, er op til dem selv, forklarer Claus Nielsen.

“Vi ved ikke, om institutterne har tænkt sig at gennemføre personalereduktioner eller klarer det på anden måde. Som det ser ud nu, virker det ikke mere omfangsrigt, end det plejer at være”, siger han.

DM kræver rettidig omhu

Da Claus Nielsen taler med Forskerforum, er han heller ikke sikker på, at der formelt set bliver tale om massefyring. “På et tidspunkt troede jeg det, men vi er endnu ikke kommet til det punkt, selv om vi nærmer os”.

Claus Nielsen slår dog fast, at DTU følger reglerne, og hvis der bliver tale om afskedigelse af 30 personer inden for en periode af 30 dage, vil man gøre de tiltag, loven kræver.

Grænsen på 30 dage betyder imidlertid, at DTU kan undgå en formel masseafskedigelse, hvis afskedigelserne bredes ud over flere måneder. Eksempelvis vil de fyringer, der blev meldt ud i slutningen af 2018, ikke tælle med.

I DM ser man kritisk på, at DTU går og venter på institutternes drypvise tilbagemeldinger, inden man melder ud, om der er tale om massefyring.

“DTU vil gerne gøre spørgsmålet om afskedigelser til institutternes egen sag. Men det er den centrale ledelse, der lægger rammen. Det kan godt se ud, som om de forsøger at koreografere sig ud af det forhold, at man er i gang med en masseafskedigelse”, siger faglig konsulent i DM Mike Wenøe.

Han mener derfor, at DTU ud fra et forsigtighedsprincip bør indlede forhandlinger med tillidsrepræsentanterne om at afbøde konsekvenserne af den fyringsrunde, som er på vej. Mike Wenøe studser også over, at DTU har en lang række stillingsopslag, samtidig med at man forventer en masseafskedigelse.

“Det virker urimeligt at have en masse stillingsopslag, samtidig med at man fyrer folk. Vi så gerne, at DTU indførte et kvalificeret ansættelsesstop og tog ansvar for, at man ikke hyrer flere folk, end der er brug for”.

Arbejdsgivers pligter ved masseafskedigelser

Ifølge lov om masseafskedigelser har arbejdsgiver en række pligter, når der er tale om masseafskedigelser (30 personer eller mere inden for 30 dage). I loven hedder det, at arbejdsgiveren så tidligt som muligt skal indlede forhandlinger med medarbejdernes repræsentanter med det formål at indgå en aftale om begrænsning af afskedigelser og afbøde følgerne af disse, primært i form af omplacering eller omskoling. Arbejdsgiveren har også pligt til at oplyse eksempelvis årsagerne til afskedigelserne, og hvilke kriterier man har tænkt sig at anvende ved udvælgelse af dem, der skal fyres.

}