Gå til sidens indhold
Lykkehjulet - Michael Stub - Ritzau.jpg
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Forskerne anbefaler: bevillings bingo!

Lave succesrater gør konkurrenceudsættelse af forskningsmidler til et ineffektivt system, siger amerikanske forskere. Men de har et bedre alternativ: Træk lod

Emneord:

Drop de millimeterfaglige udvælgelsesprocesser, og træk i stedet lod om, hvem der skal have forskningsmidler.

Sådan – lidt forsimplet – lyder forslaget fra to professorer, henholdsvis Carl Bergstrom fra University of Washington og Kevin Gross, professor ved North Carolina State University, der står bag en ny forskningsartikel i PLOS Biology.

Ud fra en konkurrenceteoretisk økonomisk tilgang ser forskerne på effekten af faldende succesrater blandt de konkurrenceudsatte forskningsmidler og konstaterer, at værdien af den forskning, der får støtte, udhules af den uproduktive tid, forskerne bruger på at søge om støtte. Og det sætter spørgsmålstegn ved, om konkurrenceudsættelse er den mest effektive måde at finansiere forskning på. Bergstroms og Gross’ svar er nej. Det marginaludbytte, der ligger i den sidste fintælling i udvælgelsesprocessen, er for længst gået op i de tidsressourcer, det har kostet.

Deres alternativ er på én gang rabiat og indlysende: Træk lod! Foretag en grovsortering af projektforslag på baggrund af relativt korte ansøgninger, og så op i bowlen med dem og lad lykkens gudinde råde. De heldige kommer hurtigt i gang, og de uheldige kommer hurtigt videre. Artiklen sætter således spørgsmålstegn ved den måde, forskningsmidler bliver uddelt på i dag. Blandt andet de midler, der kommer fra Danmarks Frie Forskningsfond. Her er bestyrelsesformand David Dreyer Lassen da heller ikke umiddelbart lydhør over for tanken om at gøre forskningsuddelinger til et lottospil.

“Det er en provokation båret af frustrationer, men man skal huske på, at det netop kun er en provokation”, udtaler David Dreyer Lassen til Altinget om forskningsartiklen.

Skal tages seriøst

Men så let mener seniorforsker Kaare Aagaard fra Dansk Center for Forskningsanalyse på AU ikke, man kan feje den artikel af banen.

“Jeg opfatter det som dybt seriøst, og der er mange gode argumenter for at overveje en eller anden variant af det lotteri, de skriver om”, siger han.

Han fortæller, at flere forskningsresultater peger på, at peer reviewsystemet er godt til at sætte en kvalitetsstandard og sortere de dårligste projekter fra. Men i forhold til at udvælge de mest lovende projekter er det ikke specielt effektivt, blandt andet på grund af bias i forhold til utraditionelle projekter.

“Så jeg synes, at det der “partial lottery”, som forfatterne foreslår, giver ganske god mening. Men det opfattes som en provokation, fordi det sætter spørgsmålstegn ved videnskaben som meritokratisk system og hele vores kvalitetssikring”.

Kan man overhovedet overskue at tage sådan et forslag alvorligt?

“Det er klart, at hvis man fører det til ende, er implikationerne ret omfattende. Men man kan måske vælge at eksperimentere med det i mindre skala. For eksempel kunne man afsætte en tredjedel af en forskningspulje og basere den på lotteri. Og så kunne man bagefter se på, om der er forskel på, hvad der kommer ud af det”, siger Kaare Aagaard.

Skal man le eller græde? Der er frit valg.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen