Dansk Magisterforening

Humaniora på KU skal igennem ny åreladning

© Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet skal reducere lønudgifterne med 25 millioner kroner inden 2020.

De ansatte på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet må efterhånden have vænnet sig til det – og så alligevel ikke. De har godt nok allerede været igennem to store sparerunder det sidste årti, og nu skal de til det igen. I 2011 skar fakultetet 35 fuldtidsstillinger, og i 2016 røg yderligere 86 stillinger, da der skulle spares 90 millioner kroner.

Før jul meddelte dekan Jesper Kallestrup i et nyhedsbrev, at medarbejderne skal igennem en ny sparerunde i 2019, da der skal skæres 37 millioner kroner af budgettet, og indtægterne skal øges med 10 millioner kroner, hvis dekanen skal gøre sig håb om at få fakultetets økonomi til at hænge sammen senest i 2022.

25 millioner skal findes ved at reducere lønudgifterne.

“Vi håber, at besparelsen kan findes ved naturlig afgang, ved ikke at genbesætte udløbende stillinger og ved at sænke udgifterne til midlertidigt ansatte undervisere, men vi kan ikke udelukke, at vi må afskedige medarbejdere i løbet af 2019. Det er meget beklageligt”, skriver Jesper Kallestrup i nyhedsbrevet til medarbejderne.

Voldsomt fald i optag

Dekanen forklarer, at de økonomiske problemer primært har to årsager. Den første er regeringens dimensionering af uddannelser, der siden 2014 har betydet, at optaget er blevet sænket på uddannelser med høj ledighed blandt nyuddannede. Et notat, som KU’s bestyrelse blev præsenteret for på mødet den 6. december sidste år, viser, at dimensioneringen har ramt HUM særlig hårdt.

Bacheloroptaget er således faldet fra 2.330 studerende i 2014 til 1.635 i 2018. Et fald på 30 procent i perioden. Det lavere optag har økonomisk betydning, da universiteterne får tildelt penge til uddannelse på baggrund af antal eksamener de studerende består.

Den anden årsag til de økonomiske problemer er regeringens omprioriteringsbidrag, der siden 2016 har skåret to procent af universiteternes bevilling til uddannelse årligt. Det koster fakultetet et fald i indtægterne på i alt 151 millioner kroner fra 2016 til 2019.

Dimensioneringen og omprioriteringsbidraget rammer særlig hårdt på HUM, da fakultetet er mere afhængigt af sine uddannelsesindtægter end de “våde” fakulteter som eksempelvis sundhedsvidenskab og natur- og biovidenskab. De har bedre mulighed for at skaffe ekstern finansiering af forskningen fra offentlige forskningsråd, private fonde, EU og virksomheder, da der uddeles langt flere midler til disse forskningsområder end til humanistisk forskning, forklarer dekanen.

Påvirker arbejdsmiljøet

Ifølge Jørgen Staun, fællestillidsmand for det videnskabelige personale og næstformand i samarbejdsudvalget på HUM, kan spareplanerne ikke undgå at påvirke arbejdsmiljøet negativt. Medlemmerne af fakultetets samarbejdsudvalg har igennem et stykke tid kendt til den kommende sparerunde, som nu ser ud til at blive væsentlig mindre, end det først var forventet, og tillidsfolkene håber, at fyringer af heltidsansatte forskere kan undgås helt.

Dekan Jesper Kallestrup er opmærksom på, at arbejdsglæden lider under spareplanerne.

“Det er klart, at situationen skaber uvished om fremtiden, og at hele arbejdsmiljøet lider under det. De studerende frygter for kvaliteten af deres uddannelser, og forskerne begynder måske at tænke på, om de skal søge væk. Alle vores medarbejdere er super dedikerede, og dilemmaet er, at det er de folk, vi har brug for, så vi kan vende udviklingen, udbyde de nye uddannelser, vi drømmer om, øge indtægterne og hjemtage flere eksterne midler”, siger han til Uniavisen.

Jesper Kallestrup har svaret Forskerforum per e-mail, at besparelserne først kan udmeldes i foråret, og at han vil deltage i de kommende institutmøder, hvor han vil være klar til at svare på spørgsmål.

Ledelsen forsøger også at skaffe nye indtægter ved eksempelvis at udbyde efter- og videreuddannelse og ved at søge forskningsmidler fra private fonde, men han skriver, at det langtfra er nok til at opveje nedgangen i uddannelsesbevillingerne.

}