Dansk Magisterforening

Læring sker ikke i undervisningen, det sker i hjernen

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Ole Lauridsen startede med tyske bøjninger og endte med at trække den røde tråd fra hjerneforskning til læringsstrategi og helt ind i undervisningslokalet.

Der er masser af forskning og viden omkring læring. Men meget lidt af det tager udgangspunkt i det mest centrale punkt i en læringsproces: hjernen.

Men det har lektor og læringsforsker på AU Ole Lauridsen gjort. Når han 1. februar går på pension og tilføjer “emeritus” til lektortitlen, er det med en god følelse af, at han lykkedes med sin ambition om at integrere neurologisk og didaktisk forskning og udmønte det på et praktisk, operationaliserbart plan. “Bare et minimum af viden om, hvordan hjernen fungerer, kan få en til at se på sin undervisningspraksis på en helt anderledes og kvalificeret måde”, siger han.

Ole Lauridsens projekt, som blev forløst i bogen “Hjernen og læring” (2016), har været at afsøge den mest evidente viden om hjernens funktioner i relation til læring og på den baggrund udpege en række konkrete faktorer, man som underviser kan arbejde med for at optimere læringsprocessen.

Simple råd med komplicerede forklaringer

I alt udpeger Ole Lauridsen 26 opmærksomhedspunkter med betydning for læringen, som han sætter op i det, han kalder APL-modellen (Approach, Practice, Learning). Mange af dem er didaktisk velkendte forhold – feedback er vigtigt, aktiv læring er bedre end passiv osv. Forskellen er bare, at det ikke bygger på statistiske undersøgelser af, hvilke metoder der virker godt, men på viden om de neurologiske processer.

“Det er en masse områder, der under den ene eller anden synsvinkel kan føres hen til praksis – ting, man skal huske at gøre, for eksempel noget så simpelt som at give feedback. Noget handler om måden, man kommunikerer som underviser på, og noget er på det helt lavpraktiske plan. En banal ting for en underviser er at sørge for, at der er en positiv atmosfære. Det gør, at man i læringssituationen er interesseret, ikke bange for at stille spørgsmål og bruge sin viden, og det gavner læringen”, fortæller Ole Lauridsen.

Hippocampus skal have fred Han peger også på en banal ting som det førstehåndsindtryk, en underviser giver de studerende. De fleste vil formentlig af natur forsøge at gøre et godt indtryk, men at det har en direkte betydning for læringen, er nok nyt for flere.

“I det øjeblik man møder et andet menneske, starter hjernen en fuldstændig ubevidst proces med at tolke løs på det menneske – er det en troværdig person eller en utroværdig person? Og det har en afgørende betydning for, om vi føler, at vi kan stole på den information, vi får”.

To af de 26 faktorer har ikke noget med underviserne at gøre, men med de studerende. Igen er vi ovre i det, de fleste betragter som “common sense” – man lærer bedst, når man er udhvilet og har fået spist og drukket.

“Søvn er en hamrende vigtig medspiller for læringen. Det hænger kort og godt sammen med, at den struktur, der sidder bag tindingerne, der hedder hippocampus, skal have fred og ro til at gøre sit hukommelsesarbejde. Den gør, at den viden, vi får fat i, flyttes over i langtidshukommelsen”, fortæller Ole Lauridsen.

Tysklektor

Karrieremæssigt set er det en noget utraditionel vej, Ole Lauridsen kan se tilbage på. Han var oprindelig forsker og underviser i tysk på Handelshøjskolen i Aarhus. Her begyndte han at interessere sig for læring, hvilket bragte ham ind på det læringscenter, der senere blev fusioneret ind i Center for Undervisning og Læring på AU. Samtidig interesserede han sig rent personligt for menneskets legeme og især hjernen, og det fik ham til at tage et kursus på Harvard om “minds, brain and education”.

Et afgørende skridt var, da han blev bedt om at bistå en underviser i psykologi med at tilrettelægge et kursus i neuropsykologi. Han blev dybt involveret i undervisningen, samtidig med at han ivrigt kørte på med selvstudier af litteraturen om hjernen og læring. På den måde udviklede tysklektoren sig til en kapacitet på et helt andet område.

Går, før han bliver utålelig

“Jeg tilhører den generation af uddannelsestilrettelæggere, der ikke har en formel uddannelse i universitetspædagogik. Vi kommer alle mulige steder fra med lyst til at arbejde for sagen. Spørgsmålet er, hvor ens interesse ligger, og hvad man kan kapere. Jeg er ikke hjerneforsker, men jeg mener at kunne kapere det i hjernen, der har med læring at gøre”.

Han vil godt kalde APL-modellen og bogen “Hjernen og læring” for kronen på sit værk, og i det lys har han det helt fint med at lade sig pensionere, selv om han kun lige er på vej til at fylde 65 år. “Det er helt mit eget valg. Jeg vil også gerne gå, mens jeg ikke er helt utålelig at være samme med”, siger Ole Lauridsen, der dog forventer at arbejde videre med sit forskningsemne, samtidig med at han allerede nu er booket ud til en række foredrag om hjernen og læring.

Læringsstile er en neuromyte

En af de ting, Ole Lauridsen har fået ud af sine studier af den neurologiske litteratur, er
bevidsthed om de myter, der findes omkring hjernen – det, han selv kalder neuromyter. En af
de mere overraskende er de såkaldte læringsstile, som ellers har fået meget opmærksomhed og
opbakning inden for pædagogikken.
Han har selv studeret teorien om læringsstile og sågar siddet i bestyrelsen for den internationale
læringsstilssammenslutning. Men den indsigt, han efterfølgende fik i hjernen, stred
simpelthen for meget med læringsstilsteorien.
“Det kan godt være, der er et eller andet med, at nogle har det bedre med at bruge nogle
sanser end andre, men ud fra viden om, hvordan hjernen arbejder, og fordelingen af sanser er
det overvejende usandsynligt, at nogle er bedre til at lytte eller til at se. Der kan være vaner,
men det betyder ikke, at nogle er visuelle eller auditive lærere”, siger Ole Lauridsen.
Hans budskab er, at alle vil få deres læring styrket, jo flere sanser der bringes i spil.
“Man skal sylte folk ind i sanser. Hvis du både ser det, rører det og hører det, er der således
hele tre tilgange til det, og så skal du nok huske det”.

APL-modellen

I: Approach – forhold af betydning for ens
approach til undervisning/læring
1. Alle hjerner er forskellige.
2. Alle hjerner kan ikke lære det samme.
3. Hjernen er plastisk.
4. Læring er en drift.
II: Praksis – forhold, der kan levere strategier til optimering af læreprocessen
Adfærd
5. Følelser: Følelser er læreprocessens drivkraft; de bestemmer, hvad og hvordan/
hvor godt vi lagrer vores viden i langtidshukommelsen.
6. Stress: Stress kan have både en positiv og en negativ påvirkning på læreprocessen.
7. Tolkning: Hjernen tolker på andres mimik, gestik, bevægelsesmønster og stemmebrug;
tolkningen, der sker hurtigt og helt ubevidst, har afgørende betydning
for, hvordan informationen fra en underviser modtages blandt de studerende
– seriøs/useriøs, troværdig/utroværdig osv.
8. Støtte: Alle former for støtte er vigtigt for læreprocessen. I denne sammenhæng
er der tale om støtte forstået som undervisning.
9. Self-efficacy: Når den studerendes/elevens tro på, at han/hun kan komme
videre inden for et fag(område), løber læreprocessen mere glat.
10. Metarefleksion: Metarefleksion støtter læreprocessen både her og nu og på
langt sigt. Dette er af stor betydning også for livslang læring.
Kommunikation/omgang med information
11. Hjernen forbinder altid ny information med eksisterende viden.
12. Information (undervisningsstoffet) skal indlejres i en naturlig kontekst; der
skal bruges flest mulige konkrete eksempler, reelle problemer, konkret problemløsning.
13. Hjernen søger nyt og observerer hurtigt nyt.
14. Information (undervisningsstoffet) skal have personlig relevans for den studerende/
eleven.
15. Der skal skabes faste mønstre, som hjernen kan bygge videre på og forudse
resultater og konsekvenser ud fra.
Didaktiske valg/læringsstrategier
16. Feedback er centralt for læringen.
17. Aktiv læring: Den studerende skal selv – aktivt – konstruere sin viden.
18. Der skal inddrages så mange sansekanaler som muligt.
19. Der skal bruges forskellige metoder og medier.
20. Man skal generelt bevæge sig.
21. Gentagelse og uddybning af centrale områder/koncepter styrker optaget og
bearbejdningen af ny information.
Rammebetingelser for den studerende/eleven
22. Søvn er afgørende for læring og hukommelse.
23. Energiindtag er nødvendigt for læringen.
III: Læring – forhold af betydning for læring generelt
24. Opmærksomhed.
25. Motivation.
26. Læring: videnopbygning/hukommelsesarbejde.
Ole Lauridsen: “Hjernen og læring”, Akademisk Forlag, 2016

}