Publiceringsspillet: Pust dig op

Af Janelle Ward, lektor på institut for medier og kommunikation ved Erasmus Universitetet, Rotterdam

Når man indleverer et paper, skal det overholde visse konventioner, og du skal kende de sproglige udtryk og signaler på netop dit forskningsfelt. Men hav ingen hæmninger over at overdrive din egen betydning og at stryge de folk, som skal bedømme dit paper, med hårene. Her er gode råd til alle de standardkrav, som indgår.

Om introduktionen

Find den nødvendige balance mellem at vise, hvor mange mennesker der allerede har forsket i dette emne, og at demonstrere, hvad der er det helt unikke i din analyse. Identificer et hul i litteraturen på feltet, men foregrib indvendinger mod dette med henvisning til, at det kan der være gode grunde til. Brug udtryk som “presserende” og “hidtil uset” for at understrege vigtigheden. Beskriv, hvordan og hvorfor dit emne er socialt relevant og påtrængende. Retfærdiggør det med et link til et velanset nyhedsmedie eller til en aktuel nyhedshistorie. Men giv ikke plads til undren over ironien i, at du vil publicere en artikel og noget socialt relevant i et akademisk tidsskrift, marginalt i offentligheden.

Om den teoretiske ramme

Giv en lang række referencer, der viser kompleksiteten af din tankevirksomhed og dennes indlejring i litteraturen. Vær omhyggelig med at bruge en passiv fremstilling for at bekræfte din neutralitet: “Nogle forskere mener at kunne definere problemet på denne måde (fx en forfatter fra gamle dage eller en forfatter fra ikke så længe siden), mens andre mener at kunne definere det på den anden måde (som før). Der er studier, som synes at være til støtte for tidligere resultater (angiv flere forfattere som eksempler), og der er undersøgelser til støtte for senere (som før)”.

Brugen af “fx” er et vigtigt signal, idet det bekræfter dit omfattende kendskab til litteraturen. Det fremgår indirekte, at du kunne have oplistet mange flere kilder, hvis der var mere plads. Men nævn dette i en fodnote (acknowledgement). Stå ikke tilbage for at nævne arbejder, som står stille, eller som du ved ikke bliver realiseret. Det kan være den teoretiske ramme i det manus, som du skrev med medforfatter X, der pludselig ikke længere svarede på e-mails under redigeringen. Eller artiklen, som byggede på (master-)afhandlingen med en spændende titel, som du skulle have været medforfatter på, men som ikke blev til noget, fordi den studerende, som du vejledte, besluttede, at hans marketingpraktik var mere interessant end at prøve at få optaget en meriterende tidsskriftsartikel.

Om metoden

Du har valgt et blandet metodisk design. Dette tjener til at tage modet fra både kvalitativt og kvantitativt orienterede læsere. Giv en forklaring på den kvantitative survey, som er lige netop kompleks nok til at forvirre læsere med elementær viden om statistik. Pep din beskrivelse af de dybtgående, kvalitative interview op med et udvalg af malende udtryk (fx naturalistisk, refleksivitet, fænomenologisk), der afsvækker de skeptiske kvantitative forskere.

Og strø hele metodeafsnittet til med referencer, der berettiger dine tilgange: forfattere, der gennemførte lignende undersøgelser eller lignende interview (selv om det var om helt andre emner), eller forfattere, der kombinerede undersøgelser med opfølgende interview på forskellige måder. Disse sidste referencer er godt nok helt irrelevante for dit paper, men det gør ikke noget. Ingen vil kontrollere relevansen, men referencerne lyder imponerende.

Dette afsnit giver dig også mulighed for at lægge afstand til andre referencer. Du kan formulere det lidt mere frit med dine egne vurderinger. Præsenter antallet af dine egne resultater først, og understreg den særlige betydning af dine fund ved at indsætte dem i en stjernefigur. De kvalitative fund er i bund og grund en udvidelse af det hverdagsagtige citat i din titel. Længere citater indrykkes for at understrege, at det ikke er den slags sprog, du vil bruge. Men deres syntaktiske underlegenhed og vulgaritet vil fornøje læseren. Du afslører indirekte de andres tomme fyldord (om fx deres tabel 3).

Om diskussionen

Forsøg med et ligefremt akademisk talesprog at opsummere dine resultater. Brug nutid for at understrege det påtrængende i dit projekt. Derefter præsenterer du dine teser. Du behøver ikke at fortælle, at den første tese faktisk blev foreslået af reviewer nr. 1. Den anden kom til dig under et meget varmt brusebad. Den tredje er en gentagelse af en tyve år gammel debat i en akademisk artikel, som du er sikker på, at ingen har læst. Den fjerde blev foreslået af korrekturlæseren.

Bedømmerne bliver tilfredse nu, da deres korrektioner er indarbejdet. De vil føle sig som delagtige; om ikke i praksis, så dog i ånden.

Efterhånden som diskussionen når frem til sin konklusion, skru op for sprogets grandeur og eloquence. Det vil illustrere din intellektuelle overlegenhed med hensyn til at forbinde dine konklusioner med den brede (akademiske) verden. Brug et par almindelige ord eller to som “mønster” eller “konkret”, og tilføj et “isation” til sidst. Du ved det, og de andre i Academia ved det: Brugen af lange sproglige nydannelser er essensen af det teoretiske fremskridt – især hvis den pågældende neologisme slutter med “isation”.

Referencer

Vær ikke beskeden: Selvreferencer er helt i orden. Det detaljerede bevis på dit papers legitimitet inkluderer de fem artikler, du har skrevet, og tre, som du er medforfatter på. Dette tal ville være højere, hvis det ikke var for inkompetencen blandt dem, der er nævnt i den teoretiske ramme. Det er ikke vigtigt, at de selvrefererede artikler kun delvis har noget at gøre med emnet for det aktuelle paper, oplistningen validerer kvalifikationer under alle omstændigheder. Det er ikke nødvendigt at læse alle de artikler, du nævner: Scanning af deres abstracts er nok. Og hav ikke dårlig samvittighed over at inkludere de seks artikler foreslået af anmelder # 3, som ikke kommenterede din introduktion, den teoretiske ramme, metode eller diskussion, men insisterede på, at du inkluderede indsigt fra hans venner, samarbejdspartnere og obscure academics, som han anser for strålende. Hvis sådanne mindre indrømmelser er, hvad der skal til for at få en så genial artikel som din, så er det anstrengelsen værd.

KILDE: Times Higher November 8, 2018.