Dansk Magisterforening

Undervisere bag hver tiende oplevede sexkrænkelse

© Modelfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Undersøgelse af sexchikane på universiteterne bekræfter, at det finder sted, også fra underviseres side. Men den siger ikke noget om omfanget. “Ingen grund til at tro, at universitetssektoren er anderledes end andre brancher”, siger forsker i sexchikane.

Seksuelle krænkelser kommer også fra underviserne”. Under denne overskrift kunne man i Politiken læse, at seksuel chikane på universiteterne ikke blot er et spørgsmål om fjollede lege på rusturene og opstemte bemærkninger i fredagsbarerne. VIP’erne er også på banen, og de både voldtager og forsøger at presse de studerende til sex og nøgenhed. Oplysningerne kommer fra den undersøgelse, Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd fik gennemført om uønsket seksuel adfærd over for universitetsstuderende, som udkom i slutningen af november.

Spørgsmålet er, hvad man kan bruge tallene til. Det er nu dokumenteret, at der har været adskillige oplevelser med voldtægter og voldtægtsforsøg fra underviseres side, men svarprocenterne er relativt små, og man ved ikke, hvor repræsentative de er. Problemets omfang kan således ikke sammenlignes med andre brancher.

“Det, at det overhovedet finder sted, at undervisere tvinger sig til sex med studerende, er jo fuldstændig uhyrligt. Så det er et problem, at der er sager. Samtidig ved vi forskningsmæssigt også, at den slags finder sted i alle brancher, og der er ingen grund til at tro, at universitetssektoren skulle være anderledes. Men igen: Det gør det jo ikke acceptabelt overhovedet”, siger lektor Lise Rolandsen Agustin fra AAU, der forsker i sexchikane.

Hvorfor svarer de ikke?

Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, der blev sendt ud til de 150.000 studerende, der på det tidspunkt var indskrevet ved et universitet. 1.194 af disse vendte tilbage og fortalte om en eller flere oplevelser af uønsket seksuel adfærd. De fleste tilfælde handler om medstuderende og tutorer, men underviserne står også bag en del af de oplevede krænkelser – omkring 10 procent. Når det er svært at sige noget om det reelle omfang af krænkelser, er det, fordi man ikke kan vide, hvorfor mere end 99 procent af de adspurgte ikke svarer.

“En stor del svarer ikke, fordi de ikke har oplevet noget. Men det kan også være, at nogle ikke svarer, fordi de har oplevet noget virkelig grimt. Men vi kan konstatere, at det sker, og – som jeg også konstaterer ud af min egen forskning – at ingen brancher kan sige sig fri for dette problem”, siger Lise Rolandsen Agustin.

Der spørges i undersøgelsen til både lettere seksuelle krænkelser som uønsket berøring eller verbale kommentarer og grove krænkelser, herunder om man er blevet tvunget til sex – altså voldtaget. Det har i alt 106 oplevet, og i 9 af disse tilfælde – 8,5 procent – er det med en underviser, og yderligere 6 tilfælde er med en faglig vejleder. 115 har oplevet, at nogen forsøgte at tvinge dem til sex – 7 af disse tilfælde var med en underviser og 4 med en faglig vejleder.

Procentvis gør underviserne sig mere gældende i forhold til “krænkende verbale kommentarer af seksuel karakter”. Her har i alt 1.092 haft oplevelser, og i 164 af tilfældene – 15 procent – var det med undervisere.

Savner debatten på institutterne Rapporten afslutter med en opsamling af anbefalinger, som respondenterne giver til universiteterne, som kort kan sammenfattes i at skabe klarere linjer på rusturen, hvor rigtig mange af oplevelserne stammer fra, at gøre det klart, hvor man kan henvende sig med sine oplevelser, og at tage de studerende seriøst, når de henvender sig.

Det er også denne del af undersøgelsen, Lise Rolandsen Agustin mener, vi kan lære mest af. Hun glæder sig over den debat, der har været omkring seksuel chikane, og de tiltag, universiteterne allerede nu har sat i gang. Det næste skridt, som hun stadig mener, vi mangler at tage, er, at debatten om det gode studie- og arbejdsmiljø får bevæget sig ned på de lokale arbejdspladser.

“Der har været en debat i medierne. Men jeg savner den kontinuerlige dialog om de her emner og studiekulturen. Det er ikke noget, vi ser i alle studienævn. Diskussionen skal helst ikke være et resultat af en mediedagsorden, eller fordi der kommer klager. Man skal også diskutere det, når der ikke er et problem”.

}