Dansk Magisterforening

Digitaliseret læring ændrer underviserens rolle

Fra venstre Caroline Pihl-Poulsen, Anna Møller Klausen og Line Kirk Gjessing i gang med undervisningen på Københavns Universitet. © Foto: Marius Nyheim, Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Underviseren står stadig i centrum, men de digitale læringsmidler skaber muligheder for at inddrage de studerende og bruge tiden bedre, konkluderer en ny rapport. vigtigt at teknikken tjener pædagogikken og ikke omvendt, siger pædagogisk konsulent.

Det er ikke teknikken, men underviseren, der er forudsætningen for, at digitalisering skaber værdi i undervisningen.

Sådan lyder konklusionen på en rapport, som tre fagorganisationer – DM, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danmarks Lærerforening – har fået udarbejdet. Den giver eksempler på digitale læringsmidler, der løfter undervisningskvaliteten, og peger på 8 læringsmæssige potentialer i digitaliseringen.

Rapporten er udarbejdet med inspiration fra et panel af undervisere. En af dem er Merete Badger, seniorforsker ved Institut for Vindenergi på DTU. Som underviser ved en masteruddannelse, der baserer sig på onlinekurser for udenlandske studerende, er hun nærmest blevet fulddigital i sin undervisning. Men underviseren er lige så vigtig som altid, ens rolle er bare ændret, fortæller hun.

“Selv om materialet digitaliseres mere og mere, så vil der være behov for underviseren til at facilitere. Så rollen skifter fra at levere indhold til at være på sidelinjen og facilitere de studerendes læring”, siger hun.

Hun henviser til, at forelæsninger oplagt kan erstattes af videoforelæsninger, som underviseren selv optager, eller man bruger andres. På den måde frigives tid til andre formål – først og fremmest aktiviteter, hvor de studerende arbejder aktivt med stoffet. “Det handler om at følge med i, hvor de studerende er, og om de har forstået indholdet. Diskutere med dem, give feedback på deres arbejde – rapporter eller regneøvelser. Man er mere inddragende og pingpongspillende”, fortæller Merete Badger.

Trygge forelæsninger forsvinder

På den e-læringsbaserede masteruddannelse, hun er ansvarlig for, har hun 35 undervisere. Og hun bemærker, at de, der har lettest ved onlineundervisningsformen, typisk er dem, der ikke har lang erfaring med den klassiske auditorieundervisning.

Og det forklarer hun blandt andet med, at erfarne undervisere skal vænne sig til den ændrede rolle, hvor man i stedet for en forelæsning, som man har mulighed for at planlægge helt ned i detaljen, er mere på “slap line”.

“Man kan ikke forberede sig så godt, som man kan til en forelæsning, hvor man i detaljer kan planlægge, hvad man skal sige. Det er mere spontant, hvad der kommer op i dialogen, og det skal man være parat til at håndtere. Nogle synes, det er svært, når den tryghed forsvinder”.

Men når det er sagt, noterer Merete Badger også, at det grundlæggende er de samme pædagogiske egenskaber, der gør undervisere gode – om det foregår digitalt eller analogt. “Man skal jo lige sætte sig ind i den teknologi, man skal bruge, men derudover tænker jeg, at det er de samme kompetencer. Hvis man er en god underviser, er man sandsynligvis også god til at bruge de nye medier, der er tilgængelige. Den vigtigste forudsætning er, at man brænder for at undervise og for at udvikle sin undervisning”, siger hun.

Væk fra “tankpasserlogik”

Nina Rathlev Andersen er pædagogisk konsulent ved CBS Teaching & Learning, hvor hun blandt andet hjælper undervisere med at integrere digitale læringsmidler. På CBS er der målsætninger om en forøget brug af «blended learning” – altså kombinationen af e-læring og aktiviteter, hvor de studerende skal være til stede på universitetet. Det foregår på mange måder og med mange forskellige programmer.

Men ifølge Nina Rathlev Andersen er det ikke så meget teknikken, der gør forskellen. Det handler først og fremmest om en pædagogisk udvikling.

“Vores strategi er at bruge digitale redskaber til at styrke undervisning og øge kvaliteten ved at kunne give mere feedback og have flere studenteraktiviteter. Vi ved, at man lærer mere, hvis man selv får lov til at diskutere og arbejde med stoffet. Det bygger på skiftet fra gamle dages pædagogiske forståelse – “tankpasserlogikken”: Du kan bare åbne hjerneskallen og hælde viden ned – til at vi tror på social læring og aktiv læring. Men den holdning skyldes i højere grad de sidste mange års pædagogiske forskning, end det skyldes en stigende mulighed for digitalisering”, siger hun.

Digitalisering bliver løftestang

En af de metoder, hun henviser til, hvor det digitale bruges til at skabe mere studenteraktivitet, omtales ofte som “flipped classroom”. Undervisningen er vendt på hovedet, forstået på den måde at vidensformidlingen sker individuelt gennem digitale medier, mens “lektierne” – den aktive bearbejdning af stoffet – er rykket hen på institutionen som fælles aktivitet. På den måde betragter Nina Rathlev Andersen digitaliseringen som en “løftestang” for den pædagogiske udvikling. En anden faktor er de store optag, som universiteterne i dag skal håndtere. Masseuniversitetet har skabt behov for en anden undervisning. “I dag er studenter-underviserratioen langt større. Man kan ikke som tidligere have den mesterlære, hvor videnskabsmanden står og gennemgår for en lille klasse, der alle kan få taletid i diskussionen. Nu har man måske et hold på 200 studerende, og så kan man få noget ud af at digitalisere forelæsningen, hvis det kan frigive tid til diskussioner i klassen, eller de studerende selv leverer et produkt, der kan gives feedback på”.

Samtidig skaber store årgange mere differentierede behov, som den digitaliserede undervisning kan imødekomme.

“Nogle skal høre tingene tre gange, andre kan nøjes med en gang. I en forelæsning kan du ikke stoppe underviseren tre gange og bede hende gentage. Det kan du, hvis du har hende på video. Og så kan du komme med mere kvalificerede spørgsmål, når du sidder på universitetet og laver gruppearbejde”.

Pædagogik før teknik

Rapporten giver en række konkrete eksempler på digitale værktøjer. Flere af disse bruges også på CBS, fortæller Nina Rathlev Andersen. Eksempelvis programmet Peergrade – en platform, hvor studerende giver feedback på hinandens opgaver – og Padlet, som fungerer som en digital opslagstavle, hvor en gruppe kan dele viden.

At bruge den slags digitale værktøjer skal være et tilvalg fra underviserens side.

“Når jeg anbefaler en underviser at bruge digitale værktøjer, er det, fordi vedkommende har et problem. De kommer med en brændende platform. Det kan for eksempel være, at de studerende er for dårlige til skriftlighed. Og så snakker vi om, hvad det kan skyldes, og nogle gange kan de digitale redskaber indgå i en brugbar løsning til at træne den skriftlighed”.

Men den digitaliseringsproces, der i øjeblikket sker omkring undervisningen, har også sine faldgruber, mener Nina Rathlev Andersen. Markedet omkring digitale undervisningsmidler boomer i øjeblikket, og når der fra både politisk og ledelsesmæssig side er så stort fokus på øget digitalisering, er der en risiko for, at teknologien kommer til at gå forud for pædagogikken.

“Det er jo ofte ikke os selv, der udvikler de her værktøjer. Ofte er det bare en smart iværksætter, der har fået den ide, at han kan løse udfordringer omkring feedback, eller hvad det kan være. Men så er spørgsmålet, om vi tilpasser vores undervisning til værktøjet, eller vi kan få et samarbejde med udviklerne, så de tilpasser værktøjet til vores læringsmål og vores udfordringer. Fordi vi så gerne vil det digitale, har der måske hos nogle været en tendens til bare at tænke: Hurra, det er spændende. Men det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitutioner står vagt om vores pædagogik”.

Sådan kan digitalisering understøtte kvaliteten i undervisningen

Ekspertpanelet peger på, at teknologi under de rette forudsætninger blandt andet kan understøtte kvaliteten i undervisningen på følgende otte måder:

1. Understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering.

2. Udvide mulighederne for mere kreative og engagerende måder at lære på ved at lade elever være medskabere af digitale produkter.

3. Give flere muligheder for at gøre undervisningen inkluderende.

4. Øge videndeling blandt lærere og undervisere.

5. Give lærere og underviserne adgang til elever og studerendes tænkning og refleksioner.

6. skabe nye muligheder for samarbejde blandt elever og studerende.

7. give elever og studerende mulighed for at løse mere komplekse opgaver.

8. Understøtte lærere og elevers feedbackprocesser.

Kilde: Digitalisering og kvalitet i undervisningen, Damvad Analytic

}