Gå til sidens indhold
Foto fra filmen Arctic.jpg
Foto: Helen Sloan, Ritzau Scanpix

Filmen “Arctic” underholder, men svipser på troværdigheden

Forskerforum har inviteret den erfarne arktisforsker Peter Alsen i biografen for at se og kommentere filmen “Arctic”, hvor Mads Mikkelsen må bruge al sin vilje og snilde for at overleve et flystyrt i et barsk, arktisk landskab.

Emneord:

“Arctic” er en film uden meget tale og uden meget pynt. Det er lige på og hårdt: menneske mod natur – vilje, styrke og intelligens mod kulde, sult og smerte.

Vi møder Mads Mikkelsen alias den danske (vistnok) forsker Overgård i den arktiske sne. Bag ham ligger vraget efter det flystyrt, hvorfra han er eneste overlevende. I sin venten på hjælp har Overgård skabt en lille, monoton hverdag, hvor de daglige gøremål består i at fange fisk, holde sin håndgravede SOSmarkering fri for sne og så kravle op på en bakketop og sende nødradiosignaler med en dynamodreven sender.

Hans bønner høres imidlertid. Pludselig en dag hænger en redningshelikopter over lejren, men smilet på Overgårds hærdede ansigt når kun at blive få sekunder gammelt. En vind griber helikopteren, der simpelthen styrter ned.

I vraget finder Overgård en død pilot og en halvdød co-pilot – en koreansk kvinde. Han får hende installeret i sit flyvrag, hvor han forsøger at pleje hendes skader med midler fra helikopterens førstehjælpsboks. Da medicinen slipper op, tager Overgård en skæbnesvanger beslutning: Med den sårede kvinde på slæb vil han forsøge at nå en redningsstation en række dagsrejser mod nord.

En ulige kamp mod uvejsomt terræn, bidende kulde og nådesløst vejr, og så lige toppet med et isbjørne-angreb og en lumsk grube under sneen.

Om Overgård og hans tavse rejsekammerat klarer skærene, må man i biografen for at finde ud af.

Bliv ved vraget

Det har geolog og seniorforsker ved GEUS Peter Alsen været på Forskerforums invitation. Med sine omkring 15 feltrejser i Nordøstgrønland og nogle stykker på Svalbard kunne det – hvis uheldet skulle være ude – sagtens være ham, der som Overgård stod og skulle kæmpe for livet mod den barske natur.

“Jeg er lidt vild med katastrofefilm, og jeg synes, der var mange ting i filmen, der var lavet meget realistisk”, siger Peter Alsen.

Han følte sig godt underholdt. Men som erfaren arktisforsker kan han ikke lade være med at lade sig genere af de unøjagtigheder og fortællemæssige greb, der forstyrrer autenticiteten.

“Overgård gjorde mange ting fornuftigt, men der var ting, jeg ville have gjort anderledes. For det første ville jeg være blevet ved flyvraget under alle omstændigheder. Når vi flyver helikopter, sidder de i Sdr. Strømfjord og følger konstant med i, hvor helikopteren befinder sig. Så hvis en helikopter skulle forsvinde, ville de vide præcis hvor. Derfor har man den største chance for at blive reddet, hvis man bliver, hvor man styrter ned. Der havde han jo både ly, vand og mad – de tre basale ting, man har brug for”, siger Peter Alsen.

Han kan dog godt forstå, at filminstruktøren for fortællingens skyld valgte at sende Overgård ud på den dramatiske rejse frem for at lade ham putte sig i sit flyvrag.

Mætte isbjørne angriber ikke

En anden fejl, som Peter Alsen bemærkede nærmest fra filmens begyndelse, er den måde, Overgård knokler så ihærdigt på, at sveden næsten springer. Og det skal man ikke gøre i et koldt klima.

“Du skal sørge for at arbejde, men kun i et omfang, så du ikke sveder, for ellers bliver dit tøj fugtigt og koldt. Det er en af de ting, militærpiloterne, der krydser indlandsisen, lærer. De skal kunne bygge en iglo, men de må kun grave i et sådan et tempo i sneen, at de ikke sveder. Man skal arbejde stille og roligt, ellers skal man bruge en masse energi på at tørre sit tøj”.

På et tidspunkt, hvor Overgård og hans følgesvend overnatter i en hule i sneen, angribes de af en rasende isbjørn, der brøler og snerrer og tydeligvis vil ind at æde de skrækslagne mennesker. Peter Alsen har selv arrangeret undervisning for kollegerne på GEUS omkring isbjørnes adfærd, og et angreb som det, der vises i filmen, vurderer han som meget usandsynligt.

“Mere end 90 procent af den føde, en isbjørn skal have i årets løb, indtager den om foråret, hvor sælerne har unger. Så når vi kommer derop om sommeren, er de ret fede og velnærede. De kan faktisk ligge og sove sommeren væk uden at blive sultne. Bjørnen i filmen så alt andet end underernæret ud. Så det mest naturlige i sådan en situation ville være, at den bare var nysgerrig. Normalt vil man kunne få en bjørn til at gå væk ved at vifte med armene og slå på nogle gryder, fordi den synes, det er mærkeligt”.

Fin underholdning

I filmen lykkes det Overgård at skræmme den rasende isbjørn væk ved hjælp af et nødblus. Men i virkelighedens verden havde han sandsynligvis kunnet finde et våben i det nedstyrtede fly eller i helikopteren. “Vi har altid våben med, og det har alle, der flyver rundt deroppe. Grønlandsfly, som vi flyver med, har altid en riffel som fast udstyr i deres helikoptere”, fortæller Peter Alsen. Han vil dog gerne anbefale filmen for underholdningsværdien.

“Jeg sad og tænkte, om jeg ville se den igen, hvis den kom i tv, og det vil jeg nok ikke. Men det er fin underholdning, og man kan godt relatere hans situation og handlinger til sig selv, og hvad man selv har lært”.

For en god ordens skyld: Det er lidt usikkert, hvorvidt filmens hovedfigur, Overgård, er forsker eller har en anden profession. I de fleste danske medieomtaler betegnes han som forsker. I udenlandske medier er han derimod oftest omtalt som pilot. Filmens distributører omtaler ham blot som “a man”.

Vil du opdateres på, hvad der sker?