Kridttidens punkrocker

Bajadasaurus pronuspinax. Selv om navnet er langt, er der gode odds for, at den nyopdagede dinosaurus kan blive en populær model blandt plastikfigurerne på børneværelserne.

Bajadasaurussen er nemlig en spektakulær størrelse. Et sted bliver den beskrevet som en krydsning mellem en brontosaurus og et hulepindsvin. Andre kalder den en dinosaurus med punkfrisure. Fra hovedet ned over den lange hals og ned over ryggen havde dyret en række af overdimensionerede horn, som selv den mest hårdhudede rovøgle nok ville have frabedt sig nærmere bekendtskab med. Især halshornene var voldsomme med en længde på over en meter.

Den levede for omkring 140 millioner år siden, men det var først i 2013, den gjorde sin reentré på jordens overflade, da en gruppe palæontologer fandt knoglerester fra den i Argentina. Blandt andet en af halshvirvlerne, der altså fortsatte ud i en lang, tynd benspids, som forskerne mener har været indkapslet af et horn. Men først efter flere års studier blev den nye, gamle art officielt annonceret i en artikel i Scientific Reports i begyndelsen af februar i år.

Bajadasaurussen menes at have været 9-10 meter lang. En ordentlig kleppert at møde på sin udflugt, men i forhold til sine artsfæller i sauropodfamilien var den langtfra nogen kæmpe. Til sammenligning kunne dens fætter, mamenchisaurussen, der levede omtrent samtidig, blive op til 35 meter lang og veje mellem 50 og 75 tons. Heldigvis havde bajadasaurussen sine seje punkerhorn, så den ikke faldt helt igennem, når den hang ud med de andre dinosaurusser i kridttiden.

Forskerne er lidt usikre på formålet med de lange horn, men et bud er, at det har været et forsvar mod jagende fjender. Formentlig et forsvar, der mere har virket som afskrækkelse end som effektive våben. Og afskrækkelse var der rigeligt brug for. En af de arter, der på den tid levede i samme område, var giganotosaurus carolinii – regnet for alle tiders største rovøgle.

Der spekuleres også i, at der mellem hvirvlerne har været fedtdepoter, der fungerede lidt på samme måde som kamelernes pukler, og yderligere at de har fungeret som varmeregulerende “sejl”. Bajadasaurussen var planteæder, og fundne kraniestykker viser, at øjnene sad så langt oppe i panden, at den kunne gå og spise græs og lavtvoksende planter, samtidig med at den holdt øje med, hvad der foregik omkring den.

Navnet Bajadasaurus pronuspinax kommer dels af findestedet, Bajada Colorada Formation i Patagonien, Argentina, dels af det latinske ord pronus (foroverbøjet) og det græske ord spinax (rygrad).