Videnskabens nye ikon: Den glødende ring

Der var stærke følelser på banen den 10. april, da Event Horizon Telescope i Bruxelles præsenterede det første reelle billede af et sort hul.

Om det var passioneret kærlighed som den, Johnny Cash sang om, eller bare ærefrygt og bevægelse over suset fra det historiske vingeslag, er en fortolkningssag. Men det var i hvert fald med sitrende stemmer, at de seks videnskabspersoner på podiet i EU-Kommissionens pressesal fortalte om det banebrydende resultat.

“Vi ser ind i rummet mod en kæmpe galakse 500 milliarder milliarder kilometer væk (50 lysår, red.). En enorm galakse, der har været under mistanke for at indeholde et supermassivt sort hul. For 101 år siden så nogle et lysglimt, som er plasma, der skyder ud af Mælkevejens centrum og markerer det massive sorte hul. Jeg troede aldrig, det sorte hul var så stort, som folk sagde, før jeg så dette”, sagde Heino Falcke og pegede op på lærredet.

I samme øjeblik kom billedet: en glødende ring – a ring of fire. “Det ligner en ring af ild. Det føles, som om vi kigger på helvedes port”, lød det fra Heino Falcke, der er professor ved Radboud University i Holland og formand for Event Horizon Telescopes videnskabelige råd.

Bagefter kom de tørre, men stadig fascinerende fakta bag billedet. Lyset, man ser omkring det sorte hul, er glødende gas og støv. Og den mørke cirkel i midten er skyggen af den såkaldte begivenhedshorisont, det punkt, hvor selv ikke lys kan undslippe.

Eksistensen af sorte huller blev forudsagt for over 100 år siden af Albert Einstein, og det, man hørte fra alle eksperter, der udtalte sig, var, at billedet stemmer fuldstændig overens med de simulationer, man har foretaget på baggrund af Einsteins teori. Lidt groft sagt var der altså ikke noget nyt under solen – vi er bare blevet lidt mere sikre på, at fysikken ser ud, som vi tror, den gør. Mens Heino Falcke stod i Bruxelles og introducerede det allerede ikoniske billede, blev hans ord sagt omtrent samtidig ved koordinerede pressekonferencer seks andre steder i verden: Shanghai, Beijing, Tokyo, Washington DC, Santiago i Chile og såmænd vores eget DTU i Kongens Lyngby, hvor lektor Thomas R. Greve fra grundforskningscenteret DAWN præsenterede begivenheden sammen med et panel af eksperter.

“Det første uomtvistelige bevis for, at de her supermassive sorte huller findes”, sagde Thomas Greve om billedet. Ud over at være et banebrydende resultat var der således også tale om et meget veltilrettelagt og succesfuldt reklamefremstød for forskningen generelt. Begivenheden og billedet fik en masse opmærksomhed i alle slags medier. Eksempelvis valgte Politiken at rydde forsiden med billedet af den glødende ring.

“Hvornår har man sidst set folk klappe i EU-Kommissionens pressesal? Politikere bør se på forskere i forhold til at opnå noget sammen. EU handler om at samle mennesker, og det gør forskningen”, lød det fra Carlos Moedas, EU's kommissær for forskning og innovation, der også deltog i pressekonferencen i Bruxelles.

Billedet af det sorte hul er taget ved at forbinde otte teleskoper placeret forskellige steder på jorden. På den måde har man skabt det, der kaldes Event Horizon Telescope. Teleskoperne befinder sig på udsatte steder i store højder, for eksempel i Sierra Nevada i Spanien, på vulkaner i Hawaii og Mexico, i bjergene i Arizona, i Atacama-ørkenen i Chile og i Antarktis.

Over 200 forskere deltager i projektet, der i øvrigt snart bliver udvidet og forbedret med tilføjelsen af Greenland Telescope, der står ved den amerikanske Thule-base i det nordlige Grønland. Med god udsigt til universets sorte huller og glødende ringe.