Månedens foto: Skovens nye fjende
Dette satellitfoto fra NASA Earth Observatory viser ildebrande i Brasilien, Bolivia, Peru, Paraguay, Ecuador, Uruguay og det nordlige Argentina mellem 15. og 22. august i år. I de brasilianske delstater Pará og Amazonas er brandene koncentreret langs de store hovedveje BR-163 og BR-230. De hvide områder på kortet er byer. © Foto: Joshua Stevens/AFP/Ritzau Scanpix
I Brasilien er lederen af landets institut for rumforskning blevet afskediget. Hans røde var at offentliggøre tal, der dokumenterer stigende skovrydning.
Bekymrede øjne over hele verden kigger i disse uger mod Amazonas- regnskoven, som hærges af et stort antal skovbrande. Skovbrandene er for de flestes vedkommende påsatte og ofte med det formål at rydde skoven til landbrugsland. De er ikke ualmindelige, men i år er omfanget langt større end normalt. Og ansvaret ligger i manges øjne hos Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, der både under sin valgkamp og efter sin tiltræden 1. januar har slået til lyd for at skabe vækst gennem økonomisk udnyttelse af regnskoven.
Bolsonaros politik kan allerede nu aflæses i Amazonas’ udbredelse. Men den sandhed er ilde hørt. Det må den brasilianske fysiker Ricardo Magnus Osório Galvão konstatere. Galvão var indtil 2. august leder af Brasiliens nationale institut for rumforskning (INPE), som blandt sine opgaver monitorerer Amazonas-regnskovens tilstand ved hjælp af satellitbilleder.
I juli offentliggjorde INPE rutinemæssigt tallene for regnskovens udbredelse opgjort i juni måned, og de data viste, at skovområdet i juni var skrumpet i et omfang, der var øget med 88 procent i forhold til samme periode sidste år. Tallene bekræftede de bange anelser, mange har haft omkring Bolsonaro, der har erklæret sig som klimabenægter og truet med at smide alle miljøorganisationer ud af Brasilien.
De afslørende tal huede på ingen måde præsident Bolsonaro. Han erklærede simpelthen, at tallene var frit opfundet – en løgn – og at Galvão selv var i lommen på “en eller anden NGO”. Det fik Galvão til at svare igen, da han til den brasilianske avis O Estado de S. Paulo udtalte, at Bolsonaro indtog en “fej attitude”, og at han selv i hvert fald ikke havde tænkt sig at trække sig fra sin stilling, selv om præsidenten måske håbede det.
Dermed havde Galvão formentlig underskrevet sin egen fyreseddel. Den 1. august holdt Bolsonaro et pressemøde med sin miljøminister, Ricardo Salles, og udtalte, at INPE’s tal “så vidt jeg forstår er offentliggjort med det formål at skade Brasilien og dens regering”. Dagen efter kom den officielle afskedigelse af Galvão. I et efterfølgende interview med den britiske avis Guardian beskylder Galvão præsident Bolsonaro for at føre en månedlang kamp for at undergrave INPE, og at formålet er at skabe grundlag for en yderligere udnyttelse af Amazonas-området, blandt andet ved at indgå aftaler med amerikanske virksomheder om minedrift.
“Det er en plan, der har til formål at afhænde kontrollen over Amazonas, for de tror, at en udnyttelse af Amazonas vil være en måde at skabe hurtigere økonomisk vækst i regionen på. De tager fuldstændig fejl”, udtalte Galvão.
Siden har INPE fået ny direktør, en oberst fra det brasilianske luftvåben ved navn Darcton Policarpo Damião, der angiveligt tager lidt mere afslappet på økobalancen. Damião lod i et interview med mediet Globo forstå, at han ikke føler sig overbevist om, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og at den slags emner i det hele taget ikke er “hans kop te”.
Den miljøpolitiske udvikling i Brasilien og det akutte problem omkring skovbrande har skabt international bekymring og blev diskuteret ved det nyligt overståede G7-topmøde. Bolsonaro har tidligere afvist kritik fra bl.a. kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron med en bemærkning om, at “de har endnu ikke indset, at Brasilien har fået en ny regering”
