Gå til sidens indhold
SkriverBaerbar.jpg
Foto: Glenn Carstens Peters/Unsplash

Studerende lærer studerende at skrive

På SDU har man succes med at bruge ældre studerende som “skrivevejledere” for deres yngre medstuderende. Filosofien er, at studerende lærer faget ved at lære dets skriftsprog.

Emneord:

I nogle tilfælde kan erfarne studerende ikke alene hjælpe med at løfte undervisnings- og vejledningsopgaven, de kan sågar gøre det bedre end de “voksne” undervisere. Det er erfaringen fra et projekt om akademisk skriftlighed på Det Humanistiske Fakultet på SDU.

Her har man over flere semestre udvalgt en gruppe dygtige kandidatstuderende og oplært dem som “faglige skrivevejledere” for bachelorstuderende, der får feedback omkring deres faglige akademiske skrivning. Og meget tyder på, at det er en rigtig god ide.

“De kan virkelig hurtigt sætte sig i ens sted, og jeg ved godt, at underviserne også prøver på det, men de er jo bare akademisk så langt henne, at vi slet ikke er der, så det føles nogle gange så uoverskueligt”.

Sådan lyder det i en evaluering af skrivevejlederne fra en bachelorstuderende på studiet designkultur og økonomi.

Udvælger dygtige studerende
En ting er, at de videnskabelige undervisere har begrænset tid til at give skrivemæssig vejledning, men samtidig er de så rutinerede i deres egen skriftlighed, at de til dels har glemt den overgang, man som ny studerende skal igennem. Det har studenterskrivevejlederne ikke, forklarer Vibeke Christensen, der er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og en del af den gruppe, som står for gennemførelsen af skrivevejlederprojektet.

“De har nogle andre muligheder, fordi de er tættere på. Deres faglige indsigt er naturligvis ikke lige så stor som undervisernes, men de har skrevet sig godt ind i de faglige diskurser, de kan bruge fagbegreber, dokumentere deres brug, forklare og diskutere, hvad der er nødvendigt”, fortæller hun. Kurset for bachelorstuderende er blevet afholdt tre gange. Første skridt er at udvælge et antal skrivevejledere, som studielederen udvælger blandt de dygtigste kandidatstuderende. De bliver oplært til rollen som skrivevejledere på et kursus over tre dage, hvor fokus især er på at identificere den særlige skriftlighed, der er kendetegnende for deres eget fag.

Skriftsprog er forskelligt fra fag til fag
Et helt afgørende greb på det kursus er, at de kommende skrivevejledere får lov til at læse, analysere og diskutere tekster fra både eget fag og andre fag. Det skaber ofte en ahaoplevelse af, hvor stor forskel der faktisk er på måder, man udtrykker sig skriftligt på i forskellige fag.

“Jeg fandt ud af, at det var meget anderledes at skrive en opgave på de forskellige fag. Og det synes jeg styrkede min egen viden om, hvad der definerer en medievidenskabsopgave”, skrev en af de uddannede skrivevejledere eksempelvis i en evaluering.

“Det er et didaktisk greb, vi har foretaget, at vi lader dem gå en tur ud til andre fag, så man sidder med hinandens tekster. Det giver et perspektiv på skriftligheden i sit eget fag: Hvad skal forklares, og hvad kan tages som en selvfølge? Hvad skal defineres, og hvad kan forudsættes som velkendt? I nogle fag vil man vældig gerne adskille det redegørende, det analyserende og det diskuterende. I andre fag kan man godt koble det”, fortæller Vibeke Christensen.

“Vildt imponeret”
De fagskriftlige særkender er heller ikke nødvendigvis noget, som de videnskabelige undervisere er bevidste om.

“Vi undervisere har brugt mange år på at dygtiggøre os, men vi har ikke brugt tid på at sammenligne med andre fag. Så det bliver en tavs viden. Det, de faglige skrivevejledere skal hjælpe med, er at pege på, hvad der kendetegner skriftligheden i netop dette fag”, siger Vibeke Christensen.

De i alt 14 timers kursus er faktisk nok til at ruste kompetente faglige skrivevejledere, konstaterer hun.

“Jeg har undervist i 25 år, og jeg er vildt imponeret over, hvor langt de kan komme på et 3-dages kursus, men det er, fordi de er godt forankret i deres fag og har en interesse for skriftlighed. De er topmotiverede og nysgerrige”.

Næste skridt er den egentlige skrivevejledning af de bachelorstuderende. Hver skrivevejleder får tildelt 45 vejledningstimer, og de bruges på forskellig vis til vejledning af studerende, der frivilligt har meldt sig til at deltage i projektet og modtage vejledning. Det kan oplagt være i forbindelse med opgaver, de bachelorstuderende skal skrive, hvor skrivevejlederne medvirker på sidelinjen i forhold til det skriftlige, og vejledningen kan både være individuel og gruppevis.

For tidligt at aflæse effekt
Projektet har kørt i 2018 og 2019, og der er blevet gennemført tre omgange med skrivevejlederrekruttering og efterfølgende vejledning af bachelorstuderende. Om det har medført et egentligt kvalitetsløft i forhold til de studerendes
faglighed, har Vibeke Christensen ikke nok data til at sige noget om.

“Vi har en enkelt underviser, der mener at kunne se nogle forbedringer, og nogle studerende fortæller, at de har brugt skrivevejledernes feedback og forbedret sig i efterfølgende opgaver, men datagrundlaget er for snævert til at sige noget ud fra. Men på længere sigt vil vi kunne sammenligne resultater fra studerende, der har taget imod skrivevejledning, og dem, der ikke har”. Evalueringerne har dog været positive.

“De faglige skrivevejledere mener, at de har været godt klædt på til opgaven. Og stort set alle studerende synes, de har fået noget ud af det. Men det har været frivilligt at deltage, så måske er det også dem, der på forhånd har været positivt indstillet. Vi skal også undersøge, hvorfor nogle ikke har opsøgt det”, siger Vibeke Christensen.

Skrivning socialiserer
Men formålet skal ikke kun ses i forhold til at forbedre de studerendes skriftlige niveau. Ifølge teorien, der ligger til grund for projektet, har den tilegnede skriftlighed også en socialiserende funktion – man bliver integreret på studiet ved at lære at skrive fagets sprog.

“Noget af det her er udløst af problemer med frafald. Det hænger også sammen med masseuniversitetet, hvor flere i dag ikke har en baggrund, der gør det nemt for dem at forstå det sprog, der tales på universitetet. Så vi vil gerne styrke, at der på studierne opbygges en opmærksomhed på skrivekultur og det at lære gennem at skrive. Og mere langsigtet håber vi, at færre bachelorstuderende falder fra, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre og gribe i”.

Projektet om akademisk skriftlighed udløber med årets udgang, men Vibeke Christensen tror og håber, at initiativet med faglige skrivevejledere på en eller anden måde vil blive videreført på fakultetet som en fast ordning.

At skrive faget er at lære faget

At skrive akademisk er ikke en disciplin – det er mange hundrede discipliner. For hvert eneste fagområde har sin egen måde at udtrykke sig på videnskabeligt. den skriftlighed tilegner man sig gennem studiet, og det er en væsentlig del af at lære selve faget.

Sådan lyder den forståelse af akademisk skriftlighed, som udgør en slags teoretisk ramme for projektet på SDU.

I dag er det almindeligt, at universitetet eller dets fakulteter tilbyder støtte og undervisning i akademisk skriftlighed for eksempel gennem centrale skrivecentre. men pointen i dette projekt er, at skrivetræningen skal knyttes til det enkelte fag, for fag og skriftlighed er to sider af samme sag.

“Den kontekstuelle skriftlighed – det er det, der gør forskellen. skriftligheden er langt mere end det at skrive korrekt, det er også måden at lære på”, siger Vibeke Christensen.

Denne forståelse af skrivningens betydning udspringer af den britiske “Academic Literacies”-tilgang. i en artikel i dansk Universitetspædagogisk tidsskrift om projektet med de faglige skrivevejledere beskriver Vibeke Christensen med baggrund i Academic Literacies-teorien tre forskellige forståelser af akademisk skrivning:

1. Study skills, hvor skrivning ses som en teknisk og instrumentel færdighed, der kan overføres mellem kontekster. manglende succes med skrivningen tillægges den studerendes mangler.

2. Academic socialisation, hvor skrivning ses som et medium for repræsentation inden for en relativt homogen akademisk kultur. succesfuld skrivning indebærer den studerendes tilpasning til den akademiske diskurs.

3. Academic literacies, hvor skrivning ses som en social praksis, der vedrører såvel erkendelsesspørgsmål som identitets- og magtforhold. skrivning er en kontekstbundet meningsskabende proces. succesfuld skrivning omfatter forhandling af mening inden for den sociale praksis, herunder forhandling af fx kommunikative former som indhold og genre.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen