Gå til sidens indhold
SDUKolding.jpg
Der er blevet færre af de små undervisningshold på SDU Kolding, som på grund af økonomien hele tiden forsøger at skabe store hold. Og da SDU har brug for at styrke sin pengekasse til fælles projekter, ser skruen i fagmiljøerne ikke ud til at blive løsnet.
Foto: SDU

Politikerne stoppede besparelser, men SDU vil ikke bruge pengene på uddannelse

Regeringens spareskrue er stoppet, men det kommer man ikke til at mærke i Syddansk Universitets fagmiljøer. Her har ledelsen besluttet at bruge det frigjorte omprioriteringsbidrag til at polstre den centrale pengekasse. SDU’s direktør siger, at uddannelserne hidtil har været friholdt for besparelser.

Emneord:

Der blev draget suk af lettelse på landets universiteter, da regeringen i efteråret meldte
ud, at den årlige 2-procentsbesparelse – omprioriteringsbidraget – på uddannelserne ville falde bort i 2020. Men på Syddansk Universitet (SDU) kan medarbejdere og studerende tilsyneladende godt tage en ny, dyb indånding. Her stopper omprioriteringen nemlig
ikke.

I universitetets budget 2020, som bestyrelsen vedtog før jul, fremgår det, at kassen til fællesomkostninger – SDU Reserve – skal konsolideres med ekstra 90 millioner over de kommende fire år. De penge skaffes ad veje ved “at tilbageholde omprioriteringsbidraget
for grundbevillingen til uddannelse, så dette ikke fordeles via SDU’s budgetmodel”, hedder det i budgetteksten.

Ifølge budgettet er der til gengæld ekstra træk på SDU Reserve på grund
af byggerier, blandt andet ny bygning til eliteforskningscenteret D-IAS, og  flytning af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Man kan med andre ord sige, at omprioriteringsbidraget på uddannelse på SDU fortsætter i form af en “intern omprioritering”.

Rektorer advarede
Det nye budget modtages med bekymring og forundring af medarbejderrepræsentanter.

“Principielt synes jeg, det er urimeligt at tilbageholde aflyste besparelser på
uddannelserne, for det er uddannelser, der har været under pres i flere år, og
som stadig er pressede. Det er urimeligt og forkert”, siger Gitte Rasmussen, der
er VIP-repræsentant i SDU’s bestyrelse.

SDU har ellers selv klaget over den belastning, omprioriteringsbidraget har været for økonomien og uddannelserne.

“2-procentsbesparelserne har de seneste fire år været en alvorlig udfordring. Vi har effektiviseret og tilpasset os, så godt som vi kunne. Vi har forsøgt at minimere konsekvenserne
for de studerende, og vi har forsøgt at opretholde en høj uddannelseskvalitet. Men nu er der udsigt til, at det for alvor tipper over”.

Sådan skrev SDU’s rektor, Henrik Dam, i et læserindlæg til JyllandsPosten i fællesskab med de syv øvrige universitetsrektorer. I indlægget advarede de kraftigt politikerne mod at
pålægge dem yderligere besparelser:

“Der er skåret så meget, at konsekvenserne af yderligere besparelser vil
være yderst mærkbare for de studerende. Det kommer til at betyde mindre
tid til undervisning af den enkelte studerende. Der bliver større hold,
mindre vejledning og feedback, og der vil komme afskedigelser af undervisere
og forskere”, skrev rektorerne.

Styrker centralt, svækker lokalt
Mens fælleskassen på SDU styrkes, er det den modsatte tendens på fakulteterne. Her budgetteres der hele raden rundt med underskud på driften. Særlig alvorligt er det på Hum og Samf, hvor der alene i 2020 budgetteres med underskud på henholdsvis 20,7 og 39,4
millioner kroner. Underskuddene kan dog blive mindre, da det nu vedtagne
uddannelsestaxameter på Hum og Samf, som fastholder de senere års
forhøjede niveau, ikke var fuldt medregnet.

Da budgettet blev gennemgået i Universitetsrådet i midten af december, meddelte rektor ifølge referatet, at det “ud fra det foreliggende står klart, at Det Humanistiske Fakultet og Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet skal tilpasse medarbejderstaben”.

På mødet pegede VIP-repræsentant Casper Sylvest på skævheden i, at man
konsoliderer på fællesområdet, mens fakulteterne skal reducere, og at det
“vil se besynderligt ud for organisationen, at der sker betydelige reduktioner
på flere af fakulteterne, mens SDU tilbageholder 2-procentsbesparelserne
på uddannelse, for at vi i fællesskab kan betale til D-IAS og nyt SUND”, hedder
det i referatet.

Og den undren bekræfter Alexandra Holsting, som er fælles-TR på Det
Humanistiske Fakultet.

“Vi er pressede på Hum. Det har vi været længe, og vi bliver ikke mindre
pressede af, at man tilbageholder de uddannelsesmidler”.

Direktør: Uddannelser har ikke været ramt
På grund af en udlandsrejse har SDU’s rektor, Henrik Dam, ikke været
tilgængelig for interview. I stedet har universitetsdirektør Thomas Buchvald
Vind svaret skriftligt på Forskerforums spørgsmål om reserveringen af den
frigjorte omprioriteringsbesparelse.

Det fremgår af budgettet, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet
ikke bliver ført tilbage til uddannelserne. Hvorfor benytter man ikke de ekstra
midler til at genopbygge uddannelseskvaliteten?

“SDU finder det naturligvis positivt, at omprioriteringsbidraget er fjernet.
Men det betyder ikke, at SDU har fået tilført flere penge. Dit spørgsmål beror
derfor på en misforståelse; faktum er, at alle de penge, som fakulteterne skulle
have sparet, er ført tilbage til dem. Men det betyder imidlertid ikke, at fakulteterne får flere penge. Det betyder istedet, at yderligere en besparelse som  følge af det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent er blevet aflyst”, skriver Thomas Buchvald Vind.

I budgetterer samtidig med underskud på fakulteterne – vil det ikke betyde, at
de økonomiske rammer i undervisningsmiljøerne fortsat bliver dårligere?

“SDU har siden 2016 mistet 108 mio. kr. i omprioriteringsbidrag, dertil
kommer et betydeligt underskud, som dimensioneringen har medført på Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Jeg vil
gerne understrege, at SDU i de til- og fravalg (budgetstrategi foråret 2016
og budgetstrategi foråret 2018), som overnævnte økonomiske rammer har
medført, har friholdt uddannelserne og i stedet ladet de nødvendige besparelser
ramme administration og forskning”.

Stram økonomi kan mærkes
Ifølge Thomas Buchvald Vind – og lidt i modstrid med det signal, SDU’s rektor
tidligere har været med til at sende om omprioriteringsbidragets skadevirkninger – har uddannelserne på SDU altså ikke lidt under den tidligere regerings
spareøvelse. Forskerforum har bedt om et opfølgende interview for at få
uddybet, at fakulteterne ikke har været underlagt besparelser, men det har ikke
været muligt.

Flere kilder siger dog til Forskerforum, at man ikke så nemt kan skelne
mellem besparelser, der rammer henholdsvis forsknings- og uddannelsesområdet, da uddannelseskvaliteten også vil lide under indskrænkninger i forskerstaben.

Jesper Piihl, viceinstitutleder for uddannelse ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, mener godt, han har kunnet mærke, at  økonomien på institutterne er blevet gradvis strammere, og det har også haft betydning for uddannelserne.

“Mere konkret sker der blandt andet det, at vi må reducere udbuddet af valgfag, hvilket indskrænker variationen af uddannelsesudbuddet. Vi har lagt en uddannelsesprofil ned for at kunne bevare samme indtægt med færre udgifter, og vi har reduceret i mængden af eksterne lektorer. Vi gør også meget for at få holdstørrelserne op og for at have sammenlæsning på tværs af forskellige uddannelser. Store hold har jo både styrker og svagheder, men det gør det i hvert fald sværere at givefeedback til den enkelte studerende”, fortæller han.

Han vurderer, at arbejdet med digitalisering vil være det næste skridt, hvis
økonomien stiller krav om yderligere rationaliseringer.

Politisk ærgrelse
Da regeringen i efteråret meddelte, at omprioriteringsbidraget på uddannelser nu sløjfes, var det med henvisning til en dalende uddannelseskvalitet, som besparelserne har medført.

“Jeg kan se og høre, at de økonomiske rammer betyder noget for for eksempel
kontakten til underviserne, antallet af undervisningstimer og mere feedback”,
lød det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Forskerforum har spurgt en række uddannelsesordførere, hvad de tænker
om, at SDU ikke vil føre det nu frigjorte omprioriteringsbidrag tilbage
til fagmiljøerne. Herfra lyder svaret enstemmigt, at det er SDU i sin gode ret
til, da universiteterne selv styrer deres økonomi. Men det var ikke det, politikerne håbede, da de vedtog at fjerne besparelsen.

“Det er universitetets ansvar at fastlægge budgetter og økonomi. Men
når det er sagt, så har kritikken fra universiteterne undervejs været, at man
har været nødt til at afskedige undervisere og forringe undervisning. Så jeg
går bestemt ud fra, at det, at omprioriteringsbidraget ikke længere findes,
vil afspejle sig i den undervisning, de studerende modtager fremefter”, siger
Ulla Tørnæs fra Venstre.

Tilsvarende kommer det fra Astrid Carøe, SF:
“Når vi stopper med at foretage besparelser, er det for at sikre, at der er kvalitet i uddannelserne, så jeg havde gerne set, at de penge blev ført tilbage. Jeg anerkender universiteternes ret til selv at bruge pengene, men derfor kan det godt ærgre mig alligevel”.

 

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen