Dansk Magisterforening

Rektorformand: “Jeg oplever medarbejderne som glade og tilfredse”

© DTU

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, kan ikke genkende, at en del af forskerne skulle mangle tillid til deres ledere.

“Det svarer ikke til billedet inde i mit hoved, og det harmonerer heller ikke med resultaterne af trivselsundersøgelserne, som vi gennemfører løbende, hvor vi spørger, hvordan medarbejderne har det på deres arbejdsplads”. Sådan siger Anders Bjarklev, formand for universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter, som reaktion på DM’s rundspørge blandt medlemmerne. Heri svarer 25 procent af forskerne blandt andet, at de ikke stoler på udmeldinger, der kommer fra ledelsen.

Læs også

Rundspørge: Hver fjerde forsker stoler ikke på ledelsen

Ekspert: “Tillid kan ikke beordres, det er noget, en leder skal gøre sig værdig til”

Anders Bjarklev tilføjer, at det måske kan føles, som om der er blevet en længere afstand til ledelsen, fordi universiteterne udvikler sig, og der bliver flere ansatte, men at der findes en lang række organer, hvor medarbejderne har repræsentanter, som bliver hørt. Han nævner de centrale og lokale samarbejdsudvalg, Akademisk Råd og arbejdsmiljøudvalgene som eksempler.

“Medarbejderne bliver inddraget i debatter og alle mulige typer af problemer. Hvis de oplever, at der er tale om en skinproces, der ikke bliver taget alvorligt, så vil jeg gerne opfordre dem til at klage”, siger han.

Anders Bjarklev tilføjer, at hvis der vitterligt er tale om en mindre tillid til ledelsen lige nu, som rundspørgen blandt DM’s medlemmer indtil videre kun indikerer, så kan det også skyldes, at universiteterne har måttet kæmpe med 2-procentsbesparelserne, der har ført til afskedigelser.

“Det er klart, at det giver utilfredshed, og det er ikke altid nemt at forklare medarbejderne, hvordan tingene hænger sammen, og hvor beslutningerne kommer fra. Men en valgt leder ville stå med præcis de samme udfordringer, og at rektor er ansat af bestyrelsen, betyder altså ikke nødvendigvis, at vedkommende er en dårlig leder”, siger han.

Umulig sammenligning
Han understreger, at han mener, at vi har rigtig gode universiteter i Danmark.

“Vi har det seneste årti leveret bedre og mere forskning, og vi uddanner dygtige kandidater, der kommer i job. Vi har performet rigtig fint til trods for nedskæringer, så intet tyder på, at ledelsesreformen har skadet vores evne til at levere”, siger Anders Bjarklev.

Han er derfor heller ikke enig med topforskeren Eske Willerslev, der mener, at de danske universiteter kunne måle sig med den absolutte internationale top, herunder Cambridge, hvis vi ændrede ledelsessystemet og gav magten tilbage til forskerne.

“Du kan ikke bare pille et element ud og sige, at hvis vi gjorde det anderledes, ville alt blive meget bedre. Vi kan godt lide at sammenligne os med de angelsaksiske universiteter, men det er svært at drage paralleller, da systemerne er meget forskellige”, siger Anders Bjarklev.

Han påpeger, at eliteuniversiteterne i Storbritannien og USA har brugerbetaling på uddannelse. De modtager også store donationer, som de investerer, og de er drevet af fonde, der sidder på en stor pengekasse.

“Prøv at give et dansk universitet den samme økonomi. Så ville der ske ting og sager – også med den nuværende ledelse”, slutter han.

}