Gå til sidens indhold
Lizzie.jpg
Foto: Privat

“Dovne” danske studerende berømmes i England for deres flid

En tidligere udvekslingsstuderende på AU vender i den britiske avis The Telegraph op og ned på myten om dovne danske studerende. Hun har aldrig oplevet så stor flid og entusiasme som på AU.

Emneord:

I Danmark har vi flere gange fået bekræftet billedet af vores dovne studerende. De studerer ikke på fuld tid, klagede Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget), og universiteterne fik økonomiske tommeskruer på for at få flere til at gennemføre på normeret tid.

Det var imidlertid et helt andet billede, der forleden blev tegnet i Storbritanniens største avis, The Telegraph, hvor Lizzie Roberts fortalte om sine oplevelser som udvekslingsstuderende i henholdsvis USA, Holland og i særdeleshed på Aarhus Universitet (AU). Det primære tema var nemlig den store flid og faglige entusiasme, hun oplevede på AU, som stod i skarp kontrast til hendes oplevelser under bachelorstudiet på Lancaster University.

“Den entusiastiske, næsten autoritetstro arbejdsetik, jeg oplevede i Danmark – fra pligtskyldig opmærksomhed til stærk kritisk stillingtagen – var noget helt fremmed”, hed det blandt andet i hendes klumme, der også sammenlignede en propfyldt, men ikke desto mindre dødsstille læsesal på AU’s bibliotek med Lancaster University på et tilsvarende tidspunkt, hvor campus ville være mere eller mindre tomt, fordi de fleste studerende stadig ville befinde sig i deres senge.

Går ikke op i studier

Hun tegner generelt et trist billede at studiekulturen i England med halvtomme auditorier og apatiske, uengagerede tilhørere.

“Min artikel er måske lidt hård mod Lancaster, for jeg var egentlig glad for at være der, og jeg lærte også noget. Men mine oplevelser i udlandet har bare lært mig, at der var mange mangler”, fortæller hun Forskerforum på en telefon fra London, hvor hun nu er ansat på The Telegraph.

Hendes klumme har medført en del debat, både kommentarer, der giver hende medhold, og vrede indlæg af folk, der ikke mener, at hun generelt kan hænge den britiske studiekultur ud på baggrund af sine egne subjektive oplevelser.

“Og det er også rigtigt. Jeg tror bare, at den studiekultur, jeg har oplevet, er meget udbredt i Storbritannien. Fra venner på andre universiteter får jeg også det indtryk, at folk ikke går enormt meget op i deres studier. Det virker mere, som om de går på universitetet og til deres forelæsninger, fordi det er noget, de skal”, siger hun.

“På AU nød vi forelæsningerne”

Lizzie Roberts tager forbehold for, at hun på AU var på kandidatstudiet, og desuden var hun på et internationalt program, hvor de fleste var udvekslingsstuderende. Men hun kan bare konstatere, at hun i Danmark oplevede en ekstremt stor arbejdsiver, også set i forhold til Amsterdam og Berkeley i USA, hvor hun efterfølgende studerede.

“Folk var meget dedikerede, havde mange deadlines og arbejdede næsten altid. Jeg ved ikke, om det er repræsentativt, men det var min oplevelse – særligt i forhold til Lancaster. Og noget, der adskilte sig meget fra min uddannelse i England, var, at det ikke var på grund af pres fra lærerne, at man tog på biblioteket og studerede dagligt. De studerende havde en fælles opfattelse af, at de skulle arbejde hårdt, og de ville også gerne”.

Tilsvarende var selv undervisningerne også en langt mere engagerende oplevelse.

“Vi kunne sidde 80 personer i auditoriet, hvor folk diskuterede, markerede, deltog og engagerede sig i to timer. Jeg havde eksempelvis mange holdkammerater fra afrikanske lande, og de var meget optagede af selv at give deres udlægninger frem for blot at lade det være op til underviseren. Det var igen meget forskelligt fra det, jeg oplevede i Lancaster. For det første ville mange slet ikke komme til forelæsningerne. Hvis de gjorde, sad de med deres telefoner og hørte ikke rigtigt efter. På AU nød vi forelæsningerne”, fortæller hun.

Erasmus-deltagelse i fare

Lizzie Roberts var dog også glad for sine ophold i Amsterdam og på Berkeley. Sidstnævnte husker hun som et meget udviklende sted med en stor grad af studenteraktivisme og politisk engagement, mens Amsterdam havde et højt og krævende fagligt niveau.

Hendes udvekslingsstudier skete inden for Erasmus-programmet Journalism, Media and Globalisation. Men efter Brexit er Storbritanniens deltagelse i Erasmus uafklaret, og det bekymrer hende på vegne af de kommende generationer af studerende.

“Det vil være et tab, hvis vi ikke fortsætter i Erasmus. Jeg siger ikke, at du vil få en bedre uddannelse på et givent universitet i Frankrig frem for i Storbritannien. Men min mulighed for at opleve andre uddannelsessystemer har givet mig en bredere erfaring og uddannelse på højere niveau”.

Studieleder: De er flittige

En, der ikke er overrasket over at læse Lizzie Roberts lovprisning af arbejdsdisciplinen på AU, er Lars Kiel Bertelsen, lektor og studieleder ved Institut for Kommunikation og Kultur, hvor Lizzie Roberts tog sine fag. Han har på intet tidspunkt kunnet genkende det negative billede at studiedisciplinen, som er blevet tegnet både i undersøgelser og i den offentlige debat.

“Alle dem, jeg har talt med i vores afdelinger, har undret sig højlydt over den her debat. Jeg har selv undervist i 15-20 år og oplever de unge som et flittigt og dygtigt folkefærd, og det har været meget samstemmende med de meldinger, jeg får hele vejen rundt”, siger han.

Lars Kiel Bertelsen peger dog også på, at man på uddannelserne har arbejdet med de aktive og praksisorienterede elementer blandt andet for at styrke engagementet og aktivitetsniveauet.

Tror ikke på målinger

Han er skeptisk over for de målinger, der viser, at studerende generelt ikke arbejder fuld tid med deres studier.

“Jeg siger ikke, at tallene er forkerte, men at man spørger forkert. De studerende bliver på et eller andet tidspunkt i semestret spurgt om, hvor meget de har lavet den sidste uge. Så svarer de typisk på, hvor mange undervisningstimer de har haft, og hvor meget de har siddet og læst. Men hvad med gruppearbejdet? Hvad med fremlæggelser, besøg på institutioner og virksomheder? Der er nogle fejlkilder i de tal. Og de studerende fastholder også selv, at de synes, de har rigeligt at lave”.

Lizzie Roberts var en del af et internationalt hold. Kan det tænkes, at det faglige engagement er større og mere uforstyrret blandt udvekslingsstuderende?

“Jeg tror, det er rigtigt, at der er et særligt engagement forbundet med at flytte sig fra land til land. Det er modigt og udtryk for engagement i sig selv. Så ja – der sker noget godt, når internationale studerende mødes og danner et miljø. Men mit hovedbudskab er, at det ikke overrasker mig, at hun har haft den oplevelse. Og jeg tror, hun ville have sagt det samme, hvis hun havde været på et dansk program”.

Debatten om de dovne studerende

Opfattelsen af studerende som dovne popper af og til op i debatten, og det har den formentlig gjort, så længe der har været studerende til.

I Danmark blev diskussionen imidlertid gjort meget konkret, da Kvalitetsudvalget i 2014 kunne konstatere, at danske studerende i gennemsnit bruger 35 timer om ugen på deres uddannelse, og det var for lidt. Et fuldtidsstudium ville indebære 43 timers ugentlig studietid inklusive undervisning, forberedelse og andre relaterede aktiviteter, og således burde de studerende øge deres arbejdstid med 20 procent.

Kvalitetsudvalget valgte i sine anbefalinger at lægge ansvaret på universiteterne i forhold til bedre tilrettelæggelse af uddannelserne og opfølgning på, om studietiden øges.

“Det faktum, at de færreste studerende bruger den forudsatte tid på studierne, kan langt hen ad vejen forklares med, at uddannelserne ikke holder dem til ilden. Alt for få studerende drøfter fx deres faglige niveau med en underviser, og det kniber også gevaldigt med at få feedback på deres undervisningsdeltagelse”.

Flere andre undersøgelser har dokumenteret tendensen med studerende, der ikke er fuldtidsbeskæftiget med studierne. I 2014 gennemførte KU en undersøgelse, der viste, at universitetets studerende bruger 28 timer om ugen på studierne. Det fik daværende prorektor Lykke Friis til at efterlyse en kulturændring blandt de studerende.

Året efter viste den europæiske Eurostudent-undersøgelse, at studerende på de danske bacheloruddannelser i gennemsnit bruger 34 timer om ugen på deres studie i løbet af et semester. Det er lavere end i 14 andre lande i Europa.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen