Gå til sidens indhold
Corona_virus
Illustration: National Institute of Allergy and Infectious Diseases

Månedens foto: Små, fine dræbere

De mange farvestrålende billeder af coronavirus er næsten for flotte til at være sande. Og helt sande er de så heller ikke. Der er “pyntet lidt” på virkeligheden.

Emneord:

Der er ét billede, som de fleste mennesker dagligt er blevet præsenteret for i den seneste tid. Det er – beklageligvis – billedet af coronavirussen.

Gengivelserne har varieret, men det gennemgående har været billedet af en kugle med pigge stikkende ud til alle sider, der nærmest minder om små trompeter. Nogle illustrationer er sågar ekstremt detaljerede med tydelig gengivelse af overfladens struktur og variationer. Også farverne kan variere. Coronaen kan angiveligt være både rød, gul og blå, ligesom de omgivelser, virussen angiveligt flyder rundt i, kan have alverdens – ofte meget flotte – farver.

Virkeligheden er dog knap så skarp og ej heller lige så farvestrålende, forklarer Christian Hasselbalch Garm, der er leder af Imaging Core Facility ved Institut for Biomedicin på AU.

“Udgangspunktet er rigtige billeder, man tager med et mikroskop, og de er ikke fuldstændig knivskarpe. I coronavirussens tilfælde kan man se en rund struktur, der har det, der ligner små kroner på overfladen – deraf navnet corona. Når man man så behandler billedet i computeren, går man ind og segmenterer – det vil sige, at man finder ud af, hvilke tærskelværdier der er virus, hvilke der er for eksempel lungevæv og så videre. Og så tildeler man dem hver deres farve”, fortæller han.

Der er overordnet to forskellige mikroskopteknikker, man kan bruge til at fotografere den slags mikroskopiske objekter. Den ene er lysmikroskopi – det klassiske mikroskop, hvor man ved hjælp af optiske linser forstærker det synlige lys fra objektet. Elektronmikroskopet registrerer derimod ikke lysfotoner, men elektroner, og de optiske linser er afløst af et magnetfelt. Sidstnævnte metode giver mulighed for at danne billeder af meget mindre objekter.

“Elektroner har en meget højere massefylde end fotoner, og derfor bevæger de sig også mere stabilt. Det resulterer i mindre difraktion og derfor et skarpt billede i et elektronmikroskop”, forklarer Christian Hasselbalch Garm.

Som udgangspunkt kan man med lysmikroskopi ikke se objekter, der er mindre end 200 nanometer. En coronavirus er 120 nm i diameter, og derfor vil de fleste billeder af coronavirus være skabt med elektronmikroskopi.

Det gælder da også nærværende billede, som er fra National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA, hvor man i billedbehandlingen har givet virussen gule farver for at gøre den tydelig i forhold til omgivelserne. Det betyder dog ikke, at lysmikroskopien ikke er anvendelig i forhold til studier af corona og andre vira – tværtimod. Ifølge Christian Hasselbalch Garm er der forskellige “tricks”, man kan bruge til at gøre coronavirussen synlig for lysmikroskopi. Først og fremmest kan man mærke virussen med antistoffer, der farver den.

“Lysmikroskopi er en metode, der er nemmere at gå til. Vi kan ikke gå ind og se små strukturer i virus, som man kan med elektronmikroskopi, men fordi vi kan se antistofferne, kan vi følge virussen og eksempelvis analysere, hvordan den transporteres rundt i kroppen. Vi kan se på celler, mens de lever, og med nogle af vores mikroskoper kan vi også optage i levende dyr”, siger han.

Imaging Core Facility kommer til at medvirke i det forskningsprojekt, der netop har modtaget 25 millioner kroner fra Carlsbergfondet til at levere en ny vaccine mod Covid-19 samt udvikle en diagnostisk test og alternative behandlingsmuligheder.  

Corona_virus

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen