Dansk Magisterforening

RUC ændrer uddannelser fundamentalt – medarbejdere føler sig forbigået

© Foto: Luis Guillermo Pineda Rodas, Flickr

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Hvad blev der af medinddragelsen? spørger de ansatte på rUC. Her har ledelsen i al hast lagt op til en reform, der skal erstatte de selvvalgte kombiuddannelser med mere traditionelle kandidatuddannelser. medarbejderne oplever, at beslutningen reelt var taget, før nogen spurgte dem.

I små to måneder har medarbejderne på RUC diskuteret, hvordan universitetets kandidatuddannelser skal se ud i fremtiden. Der har været høring blandt institutterne, og sagen er blevet diskuteret i diverse råd og udvalg. Men de centrale beslutninger, herunder at der skal være en reform, der sløjfer de selvvalgte kombiuddannelser – et af RUC’s unikke varemærker – står reelt ikke til diskussion.

Den konklusion blev reelt draget af ledelsen, før nogen medarbejdere anede, hvad der var under opsejling.

Sådan opleves det i hvert fald af både medarbejdere og studerende, der er dybt utilfredse med den manglende medinddragelse.

Janne Gleerup, lektor og fællestillidsrepræsentant, fortæller, at ledelsens udmelding kom fuldstændig bag på de fleste, fordi budskabet i efteråret lød, at der ikke skulle ændres noget foreløbigt.

“Folk reagerer på, at man ikke forstår, hvorfor det hele nu skal laves om, hvorfor det skal ske så hurtigt, og hvorfor man ikke bliver inddraget”, siger hun.

Rygterne om en reform af kandidatuddannelserne opstod i januar, men først i begyndelsen af februar kom den officielle udmelding fra ledelsen – et oplæg om at erstatte den valgfrie kombination af to kandidatfag med 20-30 såkaldte fagintegrerede uddannelser. Medarbejderne kunne komme med tilbagemeldinger gennem en høringsproces og kollegiale råd, inden bestyrelsen skulle beslutte indstillingen 1. april.

Folk reagerer på, at man ikke forstår, hvorfor det hele nu skal laves om, hvorfor det skal ske så hurtigt, og hvorfor man ikke bliver inddraget.

Janne Gleerup, lektor og fællestillidsrepræsentant

Kort høringsfrist

“Vi blev orienteret lige op til vinterferieugerne. Så der var de facto kun en måned til at tænke hele problematikken igennem, indkalde til møder i studienævn og så videre. Den tidsramme er komplet urealistisk, hvis man vil have reel inddragelse”, siger Janne Gleerup.

Samtidig føler mange, at de fundamentale beslutninger allerede er taget.

“Man oplever, at man nu får indflydelse på “hvordan”, men ikke på “hvorfor” og “hvad” – altså om vi skal beholde kombiuddannelserne eller ej. Den diskussion er slut – det skal være fagintegrerede uddannelser”, konstaterer Janne Gleerup.

Samme oplevelse kommer fra Kristine Niss, professor MSO og studienævnsformand.

“De kommer med en reform, som skal rulles ud meget hurtigt, hvor de, som jeg ser det, er meget langt fremme i arbejdet. Jeg synes, der er nogle afgørende beslutninger, der virker til at være taget”, siger Kristine Niss.

Hun nævner blandt andet, at antallet af fremtidige kandidatuddannelser – mellem 20 og 30 – har været stort set fastlagt fra starten. Og hun noterer også, at de høringssvar, som institutterne skulle afgive 3. marts, ikke har ført til væsentlige ændringer i ledelsesindstillingen.

Rektor: Ingen hemmelighed

Ifølge RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, har det ikke været nogen hemmelighed, at ledelsen har arbejdet med en kandidatreform.

“Jeg tror, oplevelsen var, at det var et voldsomt budskab, at vi nu vil lave nye uddannelser. Efterfølgende har vi gjort os umage med at fortælle, at vi ikke kaster alting op i luften. Vi tager en række af de uddannelser, vi har i forvejen, og fører med videre, og så skal der udvikles noget nyt”, siger hun.

Nogle oplever, at beslutningen om en reform de facto er taget, uden at man er blevet hørt. Er det rigtigt?

“Vi er som ledelse nødt til at være velforberedt, når vi sender et større forslag i høring. Det har hele tiden været hensigten at involvere de relevante parter på universitetet, men det kan altid diskuteres hvornår i processen og i hvilket omfang”, siger Hanne Leth Andersen, der også noterer, at høringssvarene i det store hele bakker op om, at der skal ændres på uddannelsesstrukturen.

Kritikken har dog fået ledelsen til at udskyde nogle beslutninger.

“Vi har sat tempoet lidt ned, så bestyrelsen skal ikke i første omgang tage stilling til antallet af uddannelser, men kun træffe beslutning om, at vi går i gang med en reform. Men vi fastholder, at processen ikke skal være for lang, for det skaber også uro”.

Den tempojustering er Janne Gleerup tilfreds med.

“Jeg tænker, det er en klog beslutning at lade være med at tage for vidtgående beslutninger på forhånd. Underviserne har stor viden om deres fag og den kontekst, de uddanner til. Det er vigtigt, at denne viden nyttiggøres i de svære diskussions- og beslutningsprocesser, som venter forude”.

Desuden har bestyrelsen for RUC på grund af coronasituationen fået udskudt sit næste møde til maj.

}