Undervisningen fortsætter online

“The show must go on”. Sådan lyder titlen på en sang af det legendariske band Queen, og det beskriver vist meget præcist situationen på landets universiteter. Her må underviserne kæmpe for at holde undervisningen kørende, selvom der er lukket ned for al fysisk aktivitet på campus, og alt må foregå online.

Forskerforum har spurgt DM’s tillidsvalgte på universiteterne, hvordan de oplever situationen, og de fleste melder tilbage, at de klarer sig igennem, men at særligt ansatte med børn har det svært.

Simon Kristensen, lektor og tillidsrepræsentant ved Institut for Matematik på Aarhus Universitet, fortæller, at de løbende samler erfaringer og holder møder på Zoom om onlineundervisningen.

“Mit indtryk er, at folk på mit institut klarer den, omend med lodder og trisser. Vi overlever, så længe det kommer til at vare, men det er naturligvis ikke særlig sjovt. Jeg har kolleger, der har ungerne rendende, mens de forsøger sig med onlineundervisning, så det er ikke let”, skriver han per e-mail.

Alle bruger mærkbart mere tid på at forberede undervisningen, nu hvor det hele skal køre på en ny måde, vurderer Simon Kristensen.

Martin Klatt, lektor og arbejdsmiljørepræsentant ved Syddansk Universitet, Samfundsvidenskab, Sønderborg, ser ligeledes en skævhed mellem kolleger med og uden små børn.

“Kollegerne med små børn, og her især enlige forældre, er totalt stressede og kan ikke overskue noget som helst. Selvfølgelig kæmper de for at levere god undervisning med børnene rendende rundt omkring sig, men de er meget usikre på, om det, de laver, er godt nok. Selvom ledelsen ikke kræver det udtrykkeligt, at de skal være perfekte, så føler de et pres”, skriver han.

Han tilføjer, at han oplever situationen som stille og rolig for ham selv og andre uden børn.

“For os er det selvfølgelig også nye tider, men vi har nu god tid til vores kerneaktiviteter, eftersom alle rejser, møder, foredrag, workshops, konferencer og lignende er aflyst. Der er selvfølgelig begrænsninger (adgang til bøger, data, arkiver), og vi bruger en del tid på at omlægge vores undervisning. Men det er vel noget, vi alligevel skulle få lært (remote teaching), og her på Syddansk Universitet får vi nu endelig den faglige støtte på området, som var eftersøgt længe”.

Rent undervisningsmæssigt ser Martin Ehrensvärd, lektor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese på Teologi ved KU, også fordele. “Det er spændende og også helt rart at have kontakt med de studerende via Zoom i denne karantænetid, og de virker glade for det. De er også helt usædvanlig velforberedte til mine egne timer (i hebraisk og arabisk)”, skriver han i sit svar.

Handlede om brandslukning

Lars Klingenberg, e-læringskonsulent på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, fortæller, at de nærmest har ligget vandret for at følge med i henvendelserne om support fra undervisere.

“Den første uge handlede det meget om brandslukning. Vi har hjulpet med at sætte systemer op, så underviserne kunne gennemføre deres forelæsninger. Spørgsmålene går meget på, hvilke platforme der findes, hvordan man bruger dem, og hvilke vi vil anbefale at benytte”, siger Lars Klingenberg.

Han tilføjer, at de også afholde webinarer med guider til at bruge de forskellige onlineredskaber, da de på den måde kan hjælpe flere.

“Niveauet er meget forskelligt. Nogle er allerede vant til at livestreame deres forelæsninger, mens andre er nærmest på bar bund og aldrig har brugt læringsteknologi før, men der er meget entusiasme, og de bliver helt høje, når det lykkes”, siger han.

Annette Pedersen, e-læringskonsulent på Humaniora på KU, oplever også væsentligt flere henvendelser end normalt.

“Men vi er ikke blevet væltet. Vi har brugt meget energi på at få opdateret vores hjælpesite obl.ku.dk, så vi kan hjælpe flest mulige undervisere. Det er mit indtryk, at underviserne er gået i gang selv og mest har henvendt sig til os, hvis de løb ind i tekniske problemer, eller hvis det, de prøvede, ikke fungerede. Folk er gået på med krum hals og har forsøgt at finde en løsning. Måske har det været nogle lidt hurtige løsninger i starten, men det er også o.k. Når panikken har lagt sig lidt, er der nu plads til at tænke over, hvordan man skaber god aktiverende undervisning online”, siger hun.

Annette Pedersen tilføjer, at de har oplevet nogle kapacitetsproblemer, da ingen tjenester var dimensioneret til, at alle ville have brug for at være online samtidig. Hun opfordrer derfor også underviserne til at overveje, hvad der kan optages på forhånd, og hvordan tiden sammen online kan bruges til at aktivere de studerende.

Gennembrud for onlineundervisning?

Rikke Toft Nørgård, der er lektor i itdidaktisk design og teknologi ved Aarhus Universitet, har også haft forrygende travlt, siden coronavirussen lukkede universiteterne. Hun har forsket, udviklet og undervist i onlineundervisning og it-didaktik i de sidste seks år, og nu stiller hun sin viden til rådighed og kommer med gode råd om både det praktiske og det didaktiske på platformen Online Dialogisk Undervisning.

Platformen skulle egentlig først være færdig 31. marts, men de gik i luften tidligere på grund af den alvorlige situation, og nu hjælper 30 kandidater, udviklere og forskere i it-didaktisk design fra AU alle de undervisere og lærere, der pludselig skal tage deres undervisning online.

Rikke Toft Nørgård fortæller, at de havde ventet nogle få hundrede besøgende på siden, men der har været flere tusinde inde for at hente information.

“Enormt mange undervisere sidder med store tekniske og praktiske problemer. Det handler ikke om, at de skal være eksperter i at undervise online, men om at give dem nogle redskaber til, at de og undervisningen overlever. Spørgsmålet er, hvordan de gør det lettest, hurtigst og mindst dårligt”, siger Rikke Toft Nørgård.

Hun tilføjer, at nu hvor tingene så småt kører, er fokus ved at skifte fra teknik til didaktik, og nogle undervisere og lærere er begyndt at overveje, hvordan de går fra panik til didaktik og får noget god undervisning ud af det.

“Det handler ikke kun om at lære det tekniske. Du bliver jo heller ikke en dygtig tømrer af at gå i byggemarkedet og købe en masse dyrt værktøj. Huset, du bygger, bliver ikke smukt eller godt af den grund”, siger Rikke Toft Nørgård og fortsætter:

“Det kan måske give anledning til at gentænke sin pædagogik og spørge sig selv, hvad det er, man vil opnå med sin undervisning. It-didaktik er ikke sværere. Det er bare noget andet. Onlinemøder kan sagtens være tættere og mere nærværende end en forelæsning, hvor underviseren står bag katederet. Sat rigtigt op kan alle komme til orde online modsat i et undervisningslokale med 100 studerende”.

Kan coronakrisen så måske blive et gennembrud for onlineundervisning på universiteterne?

“Det er for tidligt at sige, da det kommer til at afhænge af, hvor længe nedlukningen af universiteterne trækker ud. I det mindste får alle afprøvet det, og det sætter forhåbentlig gang i nogle gode eksperimenter og refleksioner. Hvis vi har en forestilling om, at underviserne praktiserer god onlineundervisning, så længe det handler om ren overlevelse, og man venter på hurtigst muligt at vende tilbage til det normale, er der fare for, at underviserne får et dårligt indtryk af onlineundervisning. Hvis det trækker ud, lad os sige et år, så vil underviserne formentlig begynde at oparbejde en praksis for, hvordan de underviser godt online, og måske endda have tid til at læse op på det itdidaktiske”, siger Rikke Toft Nørgård.