Gå til sidens indhold
 the east greenland ice-core project (eastgrip). “Main dome” i lejren indeholder køkken, spiseplads og  badeværelser i stueetagen, arbejdspladser og dagligstue på 1. sal og feltlederkontor øverst oppe i kuplen.
“Main dome” i lejren indeholder køkken, spiseplads og badeværelser i stueetagen, arbejdspladser og dagligstue på 1. sal og feltlederkontor øverst oppe i kuplen.
Foto: East Greenland Ice-core Project, www.eastgrip.org

Afgørende klimaforskning forsinkes af coronakrisen

Dorthe Dahl-Jensen, professor ved KU, og resten af forskerne på The East Greenland Ice-core Project (EastGRIP) må opgive at bore iskerner i Grønland denne sommer på grund af coronapandemien. Dermed bliver vigtig ny viden om afsmeltningen af indlandsisen forsinket mindst et år.

Emneord:

Dorthe Dahl-Jensen og et hold på cirka 30 forskere og teknikere burde være i fuld gang med at bore de sidste cirka 500 meter ned til bunden af den nordøstgrønlandske indlandsis. Det var planen, at de skulle nå ned til 2.650 meters dybde i år, men sådan kommer det ikke til at gå. Det har coronapandemien sat en brat stopper for.

Dorthe Dahl-Jensen, der er professor ved Center for Is og Klima i Forskningsgruppen for Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet og leder forskningsholdet, fortæller, at projektet kræver en masse logistik at gennemføre. Der skal udarbejdes planer for feltarbejdet, budgetter, tidsplaner, dokumentation til myndigheder, søges om tilladelser, udstyr skal købes, flyafgange skal planlægges, og håndværkere og andet personel skal ansættes for sæsonen.

Alt var på plads, og forskerne var klar til at tage af sted, da landene et efter et lukkede grænserne, og flyruterne tørrede ud. Dermed stod det hurtigt klart, at sæsonen var ovre, før den overhovedet var kommet i gang.

“Rent praktisk kan vi ikke komme ind til indlandsisen og ud igen, da det foregår med store Hercules-fly, der har ski påmonteret. Der vil også være en stor sikkerhedsrisiko forbundet med det, da det er et meget isoleret sted, og vi ikke ville kunne få transport ud hurtigt nok, hvis nogen blev syge, og Covid-19-smitten spredte sig i lejren”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun tilføjer, at det er den amerikanske U.S. Air National Guard, der sammen med National Science Foundation (NSF), som flyver personel samt maskiner og materiel ind på indlandsisen, men de har indstillet flyvningen til Grønland, og flyene er i øvrigt slet ikke indrettet til at have coronasyge med om bord.

Dorthe Dahl-Jensen blev noget overrasket og rørt, da hun så på tv, at U.S. Air National Guard nu er blevet sat til at fragte lig i det coronaramte New York.

Dorthe Dahl-Jensen - professor ved KU - klimaforsker
Dorthe Dahl-Jensen med en iskerne fra Grønland hentet i 150 meters dybde.
Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Ph.d.-projekter i fare      

Ifølge Dorthe Dahl-Jensen tager det 3-4 uger at åbne og lukke lejren i Nordøstgrønland, så selvom de måske kunne komme af sted senere på sommeren, ville det blive en meget kort sæson, da de lukker lejren sidst i august, og så vil det simpelthen blive for dyrt set i forhold til udbyttet.

Ved at lukke nu reducerer de omkostningerne, men der vil stadig være en regning at betale. Niels Bohr Institutet har 3-4 ansatte til at håndtere gods og maskiner og stå for boringerne, og de skal stadig have løn. Desuden risikerer de, at udstyr går tabt og må erstattes til næste år. Blandt andet risikerer nogle store telte, som de bruger som garage til maskinerne, at brase sammen, hvis der kommer store mængder sne.

Lofterne i de underjordiske haller, de har udgravet under sneen, risikerer også at synke, så de må udgraves på ny.

Rent praktisk kan vi ikke komme ind til indlandsisen og ud igen, da det foregår med store Hercules-fly, der har ski påmonteret. Der vil også være en stor sikkerhedsrisiko forbundet med det, da det er et meget isoleret sted, og vi ikke ville kunne få transport ud hurtigt nok, hvis nogen blev syge, og Covid-19-smitten spredte sig i lejren.

Dorthe Dahl-Jensen

Værst er situationen dog for de ph.d.studerende og postdocerne, da de er fuldstændig afhængige af iskernerne for at kunne udføre målingerne, der udgør deres forskning i forbindelse med deres projekter.

“Situationen er speciel for dem, da de ikke bare bliver nogle måneder forsinket som de fleste andre ph.d.er, men et helt år, fordi vi ikke kan komme op på isen og indsamle prøver. Det betyder, at de ikke kan gennemføre deres forskningsprojekter, som de har arbejdet på i to år, fordi de er bygget op om resultaterne fra de dybe boringer. Det er virkelig alvorligt for deres karriere, hvis de ender med at måtte gennemføre et andet eller et amputeret projekt, så jeg håber, at de kan få et års forlængelse”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers besøgte projektet i Grønland i 2019, hvor Dorthe Dahl-Jensen fortalte om en poleret iskerne med synlige lag.
Daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers besøgte projektet i Grønland i 2019, hvor Dorthe Dahl-Jensen fortalte om en poleret iskerne med synlige lag.
Foto: East Greenland Ice-core Project, www.eastgrip.org

Skal forbedre klimamodeller

Der er blevet boret iskerner i Grønland siden 1955, hvor man opdagede, at sammensætningen af isen kan afsløre klimaet tusinder af år tilbage i tiden, men The East Greenland Ice-core Project (EastGRIP) startede først i 2015. Målet er at bore 2.650 meter ned til den største såkaldte isstrøm i Grønland. Planen var at bore de sidste cirka 500 meter denne sommer.

“De mest interessante resultater ligger gemt i den dybeste is”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun forklarer, at en isstrøm kan sammenlignes med en flod, men altså af is, der skærer sig gennem iskappen. Det er vigtigt at bore helt til bunden for at studere smeltevandet, vandet der fungerer som smøremiddel, så isen kan glide hen over grundfjeldet. Isstrømmen, som forskerne har boret sig ned til, bevæger sig cirka 55 meter om året mod havet, og man estimerer, at cirka halvdelen af afsmeltningen af den grønlandske indlandsis stammer fra isstrømmene.

“Vi håber med projektet at opnå afgørende ny viden om isstrømmes opførsel, så vi kan forbedre vores modeller for, hvad der sker, når klimaet bliver varmere”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Foto: East Greenland Ice-core Project
En række nationer bidrager til projektet.
Foto: East Greenland Ice-core Project, www.eastgrip.org

Som eksempel på, at modellerne godt kunne være mere præcise, nævner hun, at forskerne forventer en havstigning på 60 centimeter omkring København i år 2100, men usikkerheden med hensyn til de nuværende modeller er på plus/ minus 60 centimeter.

Havstigningen kan altså blive et sted mellem 0 og 120 centimeter.

“Det er en skrækkelig usikkerhed, der gør det meget vanskeligt at forberede sig på, hvor meget vi skal investere i kystsikring, men med mere viden kan vi bedre forudse isstrømmenes bidrag til fremtidige havniveauændringer og forbedre vores modeller”, siger hun.

Hun tilføjer, at en række internationale samarbejdspartnere venter utålmodigt på resultaterne, der skal publiceres i internationale tidsskrifter og indgå i FN’s klimarapporter, så forsinkelsen kommer på det noget nær værst tænkelige tidspunkt.

 the east greenland ice-core project (eastgrip). “Main dome” i lejren indeholder køkken, spiseplads og  badeværelser i stueetagen, arbejdspladser og dagligstue på 1. sal og feltlederkontor øverst oppe i kuplen.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen