Gå til sidens indhold
Dronning Margrethe
Dronning Margrethe har ry for at være videnskabeligt interesseret. Her åbner hun konferencen EuroScience Open Forum i 2014.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Bagsiden: Mere viden til dronningen

Videnskabernes Selskab har foræret sin protektor en bog om forskning i anledning af hendes 80-års fødselsdag. Og det er muligvis ikke skudt helt forbi med lidt opdateret viden – særligt hvad angår klimaforskningen.

Emneord:

Hendes Majestæt Dronning Margrethe har rundet et skarpt hjørne. “Det skal fejres”, tænkte de i Videnskabernes Selskab. Og da dronningen, som selskabet bemærker det, har “vist stor interesse for forskningsverdenen gennem hele sit virke”, skulle fødselsdagsgaven bestå i et jubilæumsskrift med titlen “Forskningens skønhed”.

“Den skal være smuk, fordi hun er så interesseret i kunst og kunsthåndværk. Den skal være fuld af viden, fordi hun virkelig gerne vil sætte sig ind i tingene”, forklarede filolog og redaktør af bogen Marita Akhøj Nielsen i pressemeddelelsen.

Men hvor godt ønsker majestæten egentlig at sætte sig ind i tingene? Det spørgsmål har presset sig på, efter at hun for nylig i et interview i Politiken fortalte, at hun ikke var “ganske overbevist” om, at klimaforandringerne er direkte menneskeskabte.

Den videbegærlige monark har med andre ord været i stand til at overhøre den videnskabelige konsensus omkring flere årtiers mest omtalte problemstilling: den globale opvarmning.

“Forskningens skønhed” er en samling af tekster skrevet af 16 forskere, der fortæller om deres forskning og den skønhed, den indeholder. Tekster med titler som “Kemi – Skønheden og udyret”, “Hjertets flimren” og “Eventyrlige Egypten”. Klimaforskningen er imidlertid ikke lige til at få øje på i indholdsfortegnelsen. Og er det måske ikke i virkeligheden der, majestæten har mest brug for at få opdateret sin viden? Forskerforum lader spørgsmålet gå videre til Marita Akhøj Nielsen.

“Dronningen er protektor for Videnskabernes Selskab, og det at udarbejde et festskrift til hende er noget, vi nærmest har tradition for”, forklarer hun.

De 16 forskningsområder, der bliver skrevet om, er valgt med udgangspunkt i, at den forskningsmæssige bredde i selskabet skal afspejles, og dernæst at de skrivende forskere skal være dygtige formidlere.

“Det vigtigste er at komme ind på temaet: forskningens skønhed. Det går igennem alle artikler, at forfatterne beskriver: Det her gør jeg, fordi der er noget smukt, mærkeligt og fascinerende ved det. For eksempel er vi så heldige at have en matematiker – Susanne Ditlevsen – som kan formidle noget, der ellers hører til det sværeste.
Hendes artikel er sindssygt god”, siger Marita Akhøj Nielsen.

Men hvad så med dronningens akutte behov for viden om klimaet? Jo, klimaet ér faktisk med i bogen – skjult under flere af de poetiske kapiteltitler. Marita Akhøj Nielsen fremhæver, at artiklen “Det smukke og overraskende ved permafrost” primært handler om klimaforandringer, og det gælder også en artikel om grønlænderne, der nu trues af ændrede livsvilkår.

“Jeg er enig i, at det ville være påfaldende, hvis klimaet ikke var med, og jeg synes bestemt ikke, det er underbelyst”, siger Marita Akhøj Nielsen.

Hun vil ikke kommentere dronningens aktuelle udtalelser om klimaet, men slår fast, at Videnskabernes Selskab stadig mener, hun er værd at fejre.

“Vi oplever hende som meget åben og ægte interesseret”, siger hun og tilføjer, at dronningen fik bogen to dage før sin fødselsdag og kvitterede med et sødt takkebrev tilbage.

Udtalelserne i Politiken blev bragt den 11. april – altså før dronningen fik bogen. Så måske er hun faktisk efterfølgende blevet klogere af at læse sit eget festskrift.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen