Gå til sidens indhold
DTU - hovedindtagen i Lyngby
Foto: New Oresund – Creative Commons

DTU afskediger for syvende gang i år

Denne gang er det DTU Fødevareinstituttet, som skal skille sig af med op mod 30 medarbejdere for at spare cirka 15 millioner kroner. Institutdirektør giver de fortsatte toprocentsbesparelser på forskningsbaseret ministeriel rådgivning og følgeomkostningerne ved at hente eksterne forskningsmidler skylden.

Emneord:

Mindst syv større afskedigelsesrunder har Danmarks Tekniske Universitet været igennem alene i 2020. Det har Mike Wenøe, konsulent i Dansk Magisterforening (DM), opgjort, så han kender efterhånden turen til Lyngby for at rådgive medlemmerne.

En ny afskedigelsesrunde er nu blevet varslet på DTU Fødevareinstituttet, der skal finde besparelser på 15 millioner kroner i år og minimum yderligere to millioner kroner i 2021.

Mike Wenøe fortæller, at det forventes, at op mod 30 medarbejdere blandt både VIP og TAP skal afskediges, men det er uvist, hvor mange DM’ere der er iblandt. Omkring 100 ansatte på instituttet er under DM’s forhandlingsret.

DM har tidligere kritiseret DTU for at forsøge at krybe uden om reglerne i forbindelse med masseafskedigelser, men Mike Wenøe roser DTU for at have rettet op og for at prøve at minimere antallet af afskedigelser i forbindelse med den igangværende fyringsrunde.

“Det er mit indtryk, at det er en ordentlig proces. De gør et bedre arbejde, end vi nogle gange har oplevet tidligere”, siger han.

Mike Wenøe peger på, at instituttet indførte et ansættelsesstop i januar i år, hvorefter de ikke har besat flere ledige stillinger. De ansatte blev også den 14. april tilbudt muligheden for at takke ja til en frivillig fratrædelsesordning for at reducere antallet af afskedigelser. Fristen for at melde sig var den 21. april, og den 20. april underrettedes alle berørte medarbejdere, hvorefter de indkaldes til personlig samtale om påtænkt afskedigelse.

Det er mit indtryk, at det er en ordentlig proces. De gør et bedre arbejde, end vi nogle gange har op levet tidligere.

Mike Wenøe, konsulent i Dansk Magister forening (DM)

Bevillingen beskæres med to procent årligt

Christine Nellemann, institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet, bekræfter, at instituttet beklageligvis må afskedige medarbejdere. Hun siger, at de har valgt at tage en stor afskedigelsesrunde nu, da de ellers kan forudse, at de skal igennem den samme proces igen om få år.

“Det er hårdt for alle parter hver gang, og det påvirker arbejdsmiljøet længe efter, så vi forsøger at afskedige så sjældent som overhovedet muligt”, siger Christine Nellemann.

Hun forklarer, at besparelserne primært skyldes to forhold:

For det første er DTU Fødevareinstituttet en af de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne i 2007. Det betyder, at instituttet fortsat får en stor del af sin indtægt fra en kontrakt med Miljø- og Fødevareministeriet om at levere forskningsbaseret rådgivning om emner som bæredygtig ernæring og fødevaresikkerhed. Bevillingen bliver fortsat beskåret med to procent om året, selvom regeringen ved årsskiftet stoppede omprioriteringsbidraget, der skar to procent af universiteternes bevillinger årligt.

“Vi undrer os over, at forskning, der danner grundlaget for rådgivningen af ministre om vigtige emner, fortsat er underlagt årlige besparelser. Vi burde også fritages”, siger Christine Nellemann.

Om DTU Fødevareinstituttet

DTU Fødevareinstituttet af et af i alt 22 institutter på DTU.

DTU Fødevareinstituttet var indtil den 1. januar 2007 en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med navnet Danmarks Fødevareforskning.

Håndteringen af regler, kontrol etc. i forbindelse med fødevaresikkerhed ligger hos Fødevarestyrelsen, mens den videnskabelige vurdering af risici og den forskningsbaserede vurdering af overvågningsdata ligger hos DTU Fødevareinstituttet.

Instituttet udfører forskning inden for både mikrobiologisk og kemisk risikovurdering, men også inden for fødevareproduktion og ernæring.

DTU Fødevareinstituttet står for en stor del af den forskningsbaserede rådgivning inden for ernæring, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed samt miljø og sundhed i Danmark.

DTU Fødevareinstituttet rådgiver især Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Indirekte omkostninger æder budgettet

Den anden grund er ifølge institutdirektøren, at DTU Fødevareinstituttet er offer for sin egen succes eller rettere offer for forskernes evne til at skaffe eksterne midler til deres forskningsprojekter fra forskningsråd, private fonde, virksomheder og fra EU. Hele 140 millioner kroner blev det til alene sidste år.

Christine Nellemann erkender, at det lyder underligt, men de mange penge er ikke kun en velsignelse, da der følger en række indirekte omkostninger med ved at gennemføre forskningsprojekterne, som instituttet selv må betale. Det drejer sig fx om husleje, vedligehold af bygninger, laboratorier og administration.

Mange private donorer betaler slet ikke eller maksimalt 15 procent i overhead til disse udgifter, og det er langtfra nok til at dække de reelle udgifter, siger Christine Nellemann.

“Nu vil du sikkert spørge, hvorfor vi ikke bare lader være med at tage imod pengene, men det kan vi ikke. Vi er netop sat i verden for at bidrage til at løse nogle af de store globale udfordringer, som vi har kompetencer til. Det kræver desværre en hård prioritering, da de offentlige bevillinger ikke rækker til at øge forskningen i de problemstillinger, som vi er sat i verden for at løse”, siger hun.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen