Gå til sidens indhold
Hule i Bulgarien hvor de første mennesker i Europa boede
Foto: Nikolay Doychinov/AFP/Ritzau Scanpix

Europas første spisestue

De første mennesker kom til Europa 5.000 år tidligere end antaget. Det viser analyser af knoglerester i en grotte i Bulgarien, som måske også antyder, at vi udvekslede tricks med neandertalerne.

Emneord:

Menuen har stået på steg – kød fra bison, vildhest eller hulebjørn. Men der var næppe rødvin og bearnaise som tilbehør, når vores forfædre tog imod gæster i hulen i Bacho Kiro.

Vores europæiske historie fik et par tusinde år oven i hatten, da et internationalt hold af videnskabsfolk for nylig kunne lancere resultaterne af en række undersøgelser af fund fra Bacho Kirogrotten i Bulgarien.

En del af fundet var knoglerester fra mennesker – homo sapiens – der angiveligt boede i grotten. De blev fundet sammen med ben fra dyr, der var blevet slagtet, og rester fra forskellige redskaber og smykker. 

At der tidligt har levet mennesker i Bacho Kiro-grotten, er ingen nyhed. Men kulstof 14-analyser og dna-analyser viser, at knogleresterne er mellem 43.000 og 47.000 år gamle. Og det er nyt. De tidligere antagelser har nemlig været, at de første homo sapiens kom til Europa for mellem 38.000 og 42.000 år siden.

Fundet i grotten skete tilbage I 2015. Men først var man ikke i stand til at vurdere, om der var tale om knogler fra dyr eller mennesker. Først efter en særlig analyse foretaget af forskere ved Max Planck-instituttet kunne man udpege fire knoglestumper som menneskelige og ved hjælp af dna’et fastslå, at der var tale om homo sapiens.

Undersøgelserne fortæller altså, at vores forfædres indvandring til Europa skete måske 5.000 år tidligere, end vi troede. De kom fra syd. I første omgang fra Mellemøsten og oprindeligt fra Afrika så tidligt som for 300.000 år siden.

Et interessant aspekt af de nye dateringer er, at det øger det overlap, der var mellem neandertalerne og homo sapiens. Og fundene spiller ind i en arkæologisk diskussion om samspillet mellem de to arter. Palæoantropologen JeanJacques Hublin, der var med til at gøre fundene i 2015, bemærker, at smykker, fremstillet af tænder fra en hulebjørn, som blev fundet i Bacho Kiro, er magen til smykker fundet i Grotte du Renne i Frankrig. Smykker, der blev tilvirket af neandertalere på et senere tidspunkt, nemlig for mellem 42.000 og 44.000 år siden. Og han mener, det styrker en teori om en udveksling mellem de to arter, hvor neandertalerne altså overtog teknologier fra menneskene.

Den teori er dog som sagt et diskussionspunkt, og den kritiseres af forskere, der mener, at neandertalerne var ganske avancerede hvad angår både kunst og teknologi.

Ikke desto mindre skrumpede neandertalernes udbredelse, efterhånden som homo sapiens bredte sig i Europa. De sidste neandertalere uddøde på Gibraltar for omkring 39.000 år siden. Homo sapiens klarede sig til gengæld rigtig godt set med de evolutionære briller – i det mindste indtil nu.

Hule i Bulgarien hvor de første mennesker i Europa boede

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen