Dansk Magisterforening

Grundstoffer for fuld musik

© Foto: Tao Højgaard

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Jazzmusiker Tao Højgaard har skabt en musikalsk illustration af det periodiske system og fundet ud af, at musik og kemi er to sider af samme sag.

Hvordan lyder et jernatom egentlig?

Det lyder sådan her: bam – dyt – dyt – dytdytdytdytdyt drrrrrrrr – bam – dyt – dyt – dytdytdytdytdyt drrrrrrrr.

Hvordan lyder så oganesson?

Lidt ligesom jern, bare med mange flere lyde.

Og hvordan kan Forskerforum stille og ydermere selv besvare disse tilsyneladende tossede spørgsmål?

Det kan vi, fordi jazzmusikeren Tao Højgaard har skabt og udgivet det, han selv kalder en lydmæssig illustration af det periodiske system. Et værk på omkring 24 minutter, der rent genremæssigt ligger ovre i klassen af elektronisk ambient musik – eller lydbilleder, om man vil. Musikken starter med brint, og så bygger den ellers ovenpå, grundstof for grundstof.

Det hele startede med, at Tao Højgaard følte, at der skulle ske noget nyt. Og så tog han et kursus i kemi.

“Nogle gange skal man bare ryste posen, og kemi har altid været fjernt for mig – du ved, det der med at man er mere sproglig end matematisk”, fortæller han.

Tao Højgaard er dog ikke mere umatematisk, end at han som musiker arbejder i ét væk med numeriske systemer, som udgør teorien omkring jazzens til tider skæve rytmer. Og efterhånden som han blev sat ind i grundstoffernes natur, begyndte han at se ligheder mellem kemiens – og naturens – verden og den musikalske, hvor han selv er på hjemmebane.

“Et atom kan i sin inderste skal have to elektroner og otte i sin anden skal. Det er lidt som en grundrytme af stortromme og highhat. Men det kan også ske, at der kun er syv elektroner. Hvis du har syv slag i en musisk rytme, vil det være en ulige rytme, en funky rytme, lidt svarende til reaktionsvillighed i kemien”, forklarer han.

En ide var født, og Tao Højgaard tog kontakt til biokemikeren Jacob Engelbrecht, som blev hans konsulent i det kemiske element.

Selve kompositionen er først og fremmest rytmisk baseret, og det er grebet an med næsten matematisk systematik Hver af atomernes skaller – elektronbanerne – repræsenteres af et instrument eller en lyd. Antallet af elektroner i skallen bestemmer antallet af anslag. Værket starter som sagt med brint, der med kun en elektron illustreres musisk af et ensomt “bam”. Herefter fortsætter det så, fire takter til hvert grundstof, indtil der afsluttes med stoffet oganesson og den myldrende lyd af 118 elektroner.

Videnskab, musik, kunst, men også et skvæt filosofi.

“Vi har haft en del teoretiske og næsten lidt filosofiske samtaler. For mig har det nærmest været lidt eksistentialistisk – den der oplevelse, at det er de samme nøgletal, der går igen i kemiens og musikkens verden, og tanken om, at det periodiske system er altings byggeklodser, så rent symbolsk og kunstnerisk rører man ved noget, som er eksistentielt for alle”.

Titlen på Tao Højgaards værk er “The Periodic Table Arranged for Guitar and Sampler”. Udgivelsen skal følges op med en række af “forelæsningskoncerter” med Jacob Engelbrecht, hvor værket også bliver fremført live.

}