Dansk Magisterforening

Kendt fredsforsker havnet i skudlinjen – beskyldes for racisme

© Michael Daugaard/BAM/Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Ole Wæver, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC), der undersøger, hvordan man kan løse konflikter uden våben, er selv blevet genstand for en konflikt i forskningsverdenen.

Ole Wæver er en verdenskendt fredsforsker og er sammen med den britiske professor Barry Buzan ophavsmand til teoriretningen Københavnerskolen, der er tænkt som et kritisk redskab til at gøre verden til et fredeligere sted, men nu anklages de to forskere for racisme og for at understøtte hvidt overherredømme.

Centralt for Københavnerskolen er begrebet sikkerhedsliggørelse, der handler om, hvordan politiske aktører kan gøre ethvert emne til et spørgsmål om krig eller fred. Det kan eksempelvis være flygtninge eller coronavirus, som regeringer gør til et sikkerhedsanliggende for at legitimere strenge og måske udemokratiske tiltag.

Men to forskere, lektor Alison Howell fra Rutgers University i USA og adjunkt Melanie Richter-Montpetit fra University of Sussex i Storbritannien, har i Security Dialogue, der er et af de største videnskabelige tidsskrifter om forskning i international politik og sikkerhedsteori, anklaget teorien for at være helt igennem racistisk. I deres artikel argumenterer de for, at teorien er antiblack, bevidst opretholder et hvidt, voldeligt regime og er designet til at understøtte white supremacy, altså hvidt overherredømme.

Blandt andet mener de to kritikere, at Københavnerskolen skelner mellem en ”god” normal politik – som typisk findes i Vesten – og en ”dårlig” og sikkerhedsliggjort politik, som er særligt udbredt i udviklingslande. Dermed legitimerer man kolonisering. Ole Wævers teori indeholder også en antisort tankegang, fordi hans tekster især nævner afrikanske eksempler på borgerkrige. Generelt behandles Afrika som en enhed, og afrikanske lande omtales som ”failed states”, der kommer til at fremstå som en trussel mod Europa.

Ole Wæver siger i et interview med Universitetsavisen på KU, at man godt kan finde et par problematiske citater om Afrikas såkaldte ”failed states” i hans efterhånden store videnskabelige produktion, som han ”måske ikke ville skrive sådan i dag”.

”Vi har været en del af et mønster, som har talt om Afrika på en problematisk måde. Det har bare ikke noget med teorien som sådan at gøre”, siger han. Ole Wæver, der er dybt berørt af anklagerne og sygemeldt fra sin stilling, har valgt sammen med Barry Buzan at publicere et 98 sider langt forsvar.

Det har fået hundredvis af forskere til i flere åbne breve at kritisere Ole Wæver og Barry Buzan for at stå bag en kampagne, hvor de mobber og krænker Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit.

Ole Wæver siger, at han føler, at han er sat skakmat, for hver gang han forsøger at svare igen på en kritik, bliver det fremstillet, som om han forsøger at undertrykke eller udøve vold på nogen.

}