Dansk Magisterforening

Louise udforsker vejen til billigere medicin

© Foto: Hiroko Masuike/New York Times/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Der er milliarder at spare ved at udskifte biologisk medicin med de billigere biosimilære lægemidler, men potentialet er stadig ikke udnyttet fuldt ud, siger Louise C. Druedahl, hvis ph.d.­projekt handler om feltets muligheder og udfordringer.

Sundhedsvæsenet bruger hvert år enorme summer på medicin, der skal udvikles og testes gennem kostbare processer. Derfor er der mange penge at spare for samfundet, når de medicinske patenter udløber, og det bliver muligt for konkurrerende producenter at fremstille kopimedicin på baggrund af de originale produkter.

En særlig gren på medicintræet er de biologiske lægemidler, der er fremstillet af et biologisk materiale eller ved hjælp af genteknologiske metoder. Også denne type medicin kan, når patenterne udløber, erstattes med billigere produkter – såkaldte biosimilære lægemidler.

Indførelsen af biosimilære lægemidler er dog stadig et forholdsvis nyt fænomen. Derfor er Louise C. Druedahl i sit ph.d.-projekt ved Institut for Farmaci ved KU i gang med at kaste lys over processen fra udvikling af denne medicin, til den tages i brug.

“Brugen af biologiske lægemidler er steget meget, og de er ret dyre. Så biosimilære lægemidler har et stort potentiale for at kunne aflaste vores sundhedsøkonomi”, fortæller hun.

200 millioner sparet på et produkt

Et eksempel på et biologisk lægemiddel, der er blevet udskiftet med et biosimilært, er Infliximab, der bruges mod blandt andet leddegigt og psoriasis. Det blev lanceret i præparatet Remicade. Men da patentet i 2015 udløb, kom det billigere præparat Remsima på banen. Det betød ifølge en forskningsartikel, at sundhedsvæsenets udgifter til den type medicin faldt med omkring 200 millioner kroner på et år. Men overordnet set kunne de samfundsmæssige besparelser faktisk være endnu større, vurderer Louise C. Druedahl.

“Problemet er, at biologiske lægemidler er sværere at fremstille. Det betyder, at teknikkerne koster meget mere, og færre har kompetencen, så det er sværere at få en konkurrence, som giver de lave priser, vi kunne ønske os i samfundet. Det virker, som om der er et potentiale, der ikke er helt udnyttet”, fortæller hun.

 

VIS DIT PH.D.-PROJEKT

 

Hvem: Louise C. Druedahl, cand. pharma.

Hvad: Det forandrende regulatoriske landskab for biosimilære lægemidler fra forskellige perspektiver.

Hvor: Institut for Farmaci, KU.

Hvorfor: Med udvikling af biosimilære lægemidler kan der komme konkurrence og prisfald på biologiske lægemidler. Projektet undersøger muligheder og udfordringer for dette ifølge lægemiddelmyndigheder, medicinalfirmaer, læger og patienter, blandt andet om udviklingen hæmmes af patenter og forretningshemmeligheder, som beskytter originalproduktet

Et af de spørgsmål, hun beskæftiger sig med i sit projekt, er grunden til, at biosimilære lægemidler er relativt dyre.

“Ved at snakke med lægemiddelmyndigheder og forskellige medicinalvirksomheder har jeg undersøgt de udfordringer, der er med at udvikle den her type medicin, for eksempel om det er teknisk-videnskabelige eller juridiske ting, der spiller ind”, siger hun.

Farmaci og samfundsvidenskab

Selv om vi som samfund gerne ser så lave medicinpriser som overhovedet muligt, er vi samtidig ikke tjent med, at det bliver urentabelt at producere medicinen.

“Hvis vi fik mere konkurrence, hvor priserne faldt meget, ville det virke godt i en kort periode. Men det vigtige er, at hvis firmaer ikke tjener nok til at vedligeholde produktion, kunne vi ende i en situation, hvor det ikke er muligt at fremstille medicinen. Så det er virkelig en balancegang. Mit indtryk er, at det er udviklingen, der er dyr. Og så er spørgsmålet, hvordan man får nedbragt udgifterne”.

Louise C. Druedahl er kandidat i farmaci fra KU, og det var hendes interesse for kemi, der fik hende til at søge ind på det farmaceutiske studie. Men hendes ph.d.-projekt er i høj grad en tværfaglig øvelse, hvor der skal fiskes i den samfundsvidenskabelige værktøjskasse, blandt andet i forhold til at udrede den omfattende jura, der omgiver det medicinske område.

“Fra mit speciale, som handlede om unges brug af ADHD-medicin, har jeg en del erfaring med at gennemføre interview. Og så synes jeg, at jeg har en stor fordel i at have farmaci som baggrund, fordi det gør, at jeg forstår de naturvidenskabelige og tekniske aspekter ved de her lægemidler. Det juridiske er nyt for mig, så jeg har brugt min juravejleder rigtig meget. Men præmissen, når man arbejder tværvidenskabeligt, er jo, at man ikke er ekspert på alle områder”.

LINDAU NOBEL LAUREATE MEETING

 

2021 bliver året, hvor Louise C. Druedahl efter planen forsvarer sin ph.d.-afhandling. Men for hende kommer året også til at byde på en anden videnskabelig oplevelse af de helt sjældne. Hun er nemlig som en af kun tre danskere blevet inviteret – optaget – til at deltage i Lindau Nobel Laureate Meeting. Den årlige begivenhed samler 600 talentfulde naturvidenskabelige og medicinske forskere fra hele verden i byen Lindau i Bayern, hvor de sammen med 30-40 nobelprismodtagere skal udveksle viden, erfaringer og ideer på tværs af videnskaber, kulturer og aldersskel.

Arrangementet har været afholdt siden 1951, og næste års møde bliver således nummer 70 i rækken. Det strækker sig over en uge og indeholder en række forskellige seancer, blandt andet en såkaldt Laureate Lunch, hvor grupper med ti unge forskere spiser frokost med en nobelprismodtager på en lokal restaurant i Lindau.

Louise C. Druedahl blev først indstillet til at deltage, hvorefter hun selv skulle sende en ansøgning, og her var hun altså en af tre danskere, der i sidste ende blev indbudt.

}