Gå til sidens indhold
Onlineundervisning
Foto: Colourbox

Skærmundervisning skal skæres ud i pap

Når undervisningen foregår via en skærm, er det ekstra vigtigt med metakommunikation, så tilhørerne nemt kan følge med, fortæller retoriker, som også anbefaler at skrue op for underholdningsfaktoren: “Man skal give den mere kul, for kameraet tager 20 procent af karismaen”.

Emneord:

“Sig, hvad du vil sige – Sig det – Sig, hvad du har sagt”. Sådan lyder en af retorikkens grundregler. Og selv om de retoriske kneb ofte har deres udspring blandt oldtidens vise mænd, er dette råd faktisk højaktuelt. Metakommunikation er nemlig ekstra vigtig, når man skal formidle ting i onlineundervisning.

Det fortæller Kasper Morten Kent fra firmaet Rhetor, der underviser i og rådgiver om retorik, blandt andet i forbindelse med onlineundervisning.

“Det er altid vigtigt at have styr på sit “hvorfor”. Men når det handler om at undervise fra skærm til skærm, er det vigtigere end nogensinde, at modtageren ved, hvorfor man er til stede. Hvad skal man bruge det her til? Hvad er udbyttet, for eksempel læringsudbyttet?” siger han.

Studerende i et klasserum eller auditorium kan være svære nok at holde i ave. Men når de sidder derhjemme, og man skal konkurrere om opmærksomheden med fjernsyn, kæreste eller små børn, er det for alvor en kamp.

“Min egen erfaring er, at der skal mere til at suge opmærksomheden til sig. Det er så dejligt uforpligtende at sidde derhjemme, og der er en masse muligheder for at blive distraheret, når man sidder ved computeren – så bimler og bamler Facebook eller noget andet, og det er en forstyrrende faktor for mange. Derfor er det særligt vigtigt for motivationen, at man fra starten ved: Hvorfor skal vi det her? Hvorfor er det så vigtigt?”

Struktur kan aldrig blive for tydelig

Det med metakommunikationen er ikke kun noget, man skal bruge til at indlede med. Den kan køre hele tiden ved siden af den faglige fortælling.

“Man skal have en soleklar struktur på sin undervisning. Og så er det godt at kommunikere undervejs: Nu er vi her i strukturen, her kommer hovedargumentet og så videre. Når man kun har kontakten gennem en skærm, er det vigtigt for lytteren at vide: Hvor er vi, og hvor lang tid skal vi koncentrere os endnu? Og det gør også, at hvis man som modtager lige falder ud og kommer tilbage, så vil man hurtigt kunne orientere sig og finde tilbage”, siger Kasper Morten Kent.

Det lyder ikke så elegant, at man med jævne mellemrum skal skære ud i pap, hvad man siger, og hvorfor man siger det. Tager det ikke noget sjæl ud af forelæsningen?

“Ja, det kan lyde enormt instrumentelt og mekanisk, det anerkender jeg. Men i praksis er der aldrig nogen, der brokker sig over, at strukturen er for klar. Jeg mener ikke, at man mister noget ved at forklare: I dag skal vi tale om Foucault, først skal vi tale om hans forfatterskab, så magten, så hans senere periode. Tag publikum i hånden og hjælp dem. Det vil de bare opfatte som veltalenhed og klar kommunikation”, siger han.

Plads til sidespring

Under en fysisk forelæsning eller undervisning kan der nemt opstå sidespring, hvor man kommer til at diskutere detaljer eller beslægtede spørgsmål. Er der plads til dem i en stram onlinestruktur?

“Det skal der være plads til. Men igen handler det om at metakommunikere, at man gerne vil have spørgsmål, og at der er tid til at bruge fem minutter her og der på diskussioner. Som underviser skal man prøve at opdyrke en kultur for den måde, undervisningen foregår på. Og her kan man også tale om, hvilke forventninger man har til modtagerne, også praktiske forhold, eksempelvis at de skal have tændt kameraerne, at de skal have mikrofonlyd på eller af”.

Men det kræver lidt tålmodighed, fastslår Kasper Morten Kent. Både lærere og studerende skal have tid til at finde deres nye roller og finde ud af, hvordan det fungerer bedst.

Når man den samme mængde stof, når man samtidig skal bruge tid på løbende at meta-deklarere undervisningen? “

Min tese er, at man godt kan nå det samme, fordi man vinder noget på nogle andre planer. Tværtimod oplever jeg, at folk generelt bruger færre ord, hvilket faktisk gør tingene klarere. Det er ikke noget, jeg har undersøgt empirisk, men sådan oplever jeg det nogle gange – det bliver kortere og klarere”.

Visuel variation

Når undervisningen foregår i et auditorium, er det ofte med PowerPointpræsentationer som et centralt element. De senere år er PowerPoint dog blevet mere og mere udskældt som pædagogisk hjælpemiddel, og advarslen gælder i høj grad også, når det handler om onlineundervisning, siger Kasper Morten Kent.

“Uanset om det er et digitalt eller normalt oplæg, vil jeg fraråde, at man bruger PowerPoint til at styre forløbet. Særligt de lange tekstslides har aldrig gjort noget godt. Der sker det, at folk tænker: Ha, jeg kan læse hurtigere, end du kan tale. Og så glemmer de at høre efter”, forklarer han.

Til gengæld kan det være en god ide at bruge illustrationer og andre visuelle elementer i onlineundervisningen, simpelthen for at skabe variation og stimulere tilhørernes sanser på flere måder.

“Det, der virker godt i præsentationsteknik, er det dynamiske. Det kan være dynamisk fremførelse – at man siger noget højere eller lavere. Det kan være, at underviseren først står op, så ser man en illustration, så en video. Afvekslinger og dynamik virker rigtig godt. Det er kedeligt at sidde og se på en lærer en hel time. Så hvis man kan skabe nogle skift i undervisningen, er det en god ide”.

Men variationen kan også komme gennem lærerens egen ageren.

“Man skal være sig selv, men skrue op for engagementsknappen og vise sin passion. Få gestikken og kropssproget med”, siger Kasper Morten Kent.

Op at stå

Lige præcis kropssproget er noget, man sjældent får med, når læreren bliver reduceret til et “talking head” i et skærmbillede. Men sådan behøver det ikke at være. Kameravinkel og perspektiv er noget, man også med fordel kan arbejde med som forberedelse.

“Stil dig op, stå i en god position på gulvet, træd nogle skridt tilbage, så man kan se for eksempel fra bæltet og op. Så har man overkroppen fri og kan formidle og bruge hænderne understøttende og aktivt. Jeg er selv godt hjulpet med at komme op at stå, når jeg underviser, så jeg har sat min computer op på en stak bøger for at få en god kameravinkel”. Og hvis man ikke har lyst eller mulighed for en stående undervisning, så må ansigtet lægges i de rette folder.

“Så bliver det mimik og øjenkontakt, som betyder noget. Man skal give den mere kul, for kameraet tager 20 procent af karismaen. Og hvis man er vant til at fylde lune jokes i sine forelæsninger, så bliv ved med det”, siger Kasper Morten Kent.

Skal der ikke lidt overvinding til at kaste sig ud i sådan en performance, når man sidder helt alene i et kontor?

“Helt sikkert. Det føles lidt mærkeligt at sende så meget energi ud i et rum, hvor man er helt alene. Det er svært for os, der skal formidle på en ny måde, men det er en gave til dem, der sidder og følger det på deres pc. Gør man nogle af de her ting, så kommer man bedre igennem”.

Sådan laver du lækker streaming

 

Hvis man skal gennemføre en vellykket undervisning eller på anden måde kommunikere ved hjælp af onlinevideo, er god lyd og et godt videobillede naturligvis vigtige faktorer. Og selv om man kan klare sig med indbyggede kameraer og mikrofoner i skærme og bærbare computere, findes der oplagte og relativt billige måder at optimere “hjemmestudiet” på.

1. Bedre billede

Et eksternt webcamera vil som regel have en bedre billedkvalitet end de indbyggede webcams. De har yderligere den fordel, at de kan placeres frit, så man kan eksperimentere med den vinkel, man gerne vil optages fra.

Et alternativ er at bruge mobiltelefonen, der også tit har et kamera med bedre kvalitet end de indbyggede webcams. Her er det naturligvis praktisk at have en form for holder, så mobilkameraet står stabilt og i den rigtige vinkel.

Mange vil imidlertid kunne få et billede af virkelig høj kvalitet ved at bruge et traditionelt digitalkamera, som forbindes til computeren, til videostreamingen. Til det formål findes software som eksempelvis SparkoCam, der kan bruges til at integrere spejlreflekskameraer fra Canon og Nikon i et streamingsetup.

2. Bedre lyd

Hvad angår mikrofonen er det i princippet det samme, der gælder, som for kameraet: Man kan klare sig med de indbyggede, men der kan nemt hentes bedre kvalitet gennem separate mikrofoner.

Den mest oplagte løsning er naturligvis de traditionelle headsets eller alternativt en såkaldt “lavalier”mikrofon – også kaldet knaphulsmikrofon, fordi den kan sidde diskret ved et knaphul eller ved skjorteflippen.  En anden løsning igen er en ekstern bordmikrofon eller måske ligefrem en mikrofon, man har monteret i et stativ.

3. Bedre lys

Et godt lys er afgørende for et pænt videobillede. Den nemmeste og ofte bedste løsning er at bruge dagslyset fra et vindue. Lyset skal helst komme forfra, så ens ansigt oplyses. Hvis solen skinner, kan det være en fordel med nogle hvide gardiner for at undgå overbelysning og markante skygger.

Man kan også anskaffe sig LEDlamper på stativ, der er beregnet til at oplyse et videobillede, og endelig kan man naturligvis også bruge almindelig loftsbelysning, standerlamper, og hvad man ellers kan finde.

(Kilde: Computerworld m.fl.)

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen