Bruttonationalproduktet (BNP) forventes at falde med mellem 4 og 5 procent til næste år som følge af coronakrisen. Det vil betyde, at der bliver ca. 1 milliard kroner mindre til forskningen, da regeringen kun vil bruge 1 procent af BNP til formålet.
Flere partier bakker nu op om et forslag fra Venstre om at indføre en fast “temperaturmåling” af forskningsfriheden på universiteterne. Forskningsministeren hverken støtter eller afviser forslaget i sit svar på § 20-spørgsmål.
Ifølge reformen af statens huslejeordning, SEA, skulle universiteternes husleje sættes ned med samlet 400 mio. kr. og deres basisbevilling beskæres med et tilsvarende beløb, så resultatet blev et stort rundt nul for universiteterne, men sådan er det ikke gået. Bevillingerne er blevet beskåret som planlagt, men både AU og KU har kæmpet for at få en tilsvarende huslejenedsættelse, så de ikke mister midler som følge af reformen. Bygningsstyrelsen afviser kritikken.
En gruppe selvstændige forskere har taget det lange lys på og sigter mod en dag at kunne stifte et helt nyt universitet ejet af andelshavere og drevet uden strategiske økonomiske bagtanker.
KU var på forkant med ”eskimo”-debatten og har allerede omdøbt faget eskimologi, men universitetet risikerer at blive ramt af en tilsvarende diskussion om ”indianer”, forudser sprogforsker. Der findes ikke et bedre begreb, siger viceinstitutleder og forsker i indianske kulturer.
Jette Sandager går grundlæggende til værks, når hun undersøger, hvorfor mange piger ikke søger imod tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det handler om følelser og stereotyper, der blandt andet dannes i folkeskolen.
Undersøgelse viser markante forskelle på uddannelsers forskningsbasering. Statskundskab på AU og KU er vidt forskellige, men mener begge, at de har fat i den lange ende.
Efterårssemestret står for døren. Men glem nu ikke, at det gælder om at lære at lytte – og ikke blot at sørge for, at ”tingene” og de studerendes undervisning bliver ekspederet og afviklet i en rasende fart. Resonanspædagogik må der til.
