Det store corona-optag

1. Unge, dygtige og uerfarne

Coronakrisen viste sig at blive lidt af en turbomotor for både optag og søgning. Udsigten til et efterår, hvor økonomien i landet halter, og mulighederne for udlandsrejser er begrænsede, fik mange til at skippe sabbatåret og søge ind på en uddannelse.

Det gav rekordhøj søgning og rekordhøjt optag, eftersom Folketinget besluttede at finansiere oprettelse af 5.000 ekstra studiepladser. På mange uddannelser blev søgningsboomet hilst med jubel. Skrantende småfag fik vitale ekstra studerende, tekniske og naturvidenskabelige fag gik frem til politikeres og erhvervslivets store glæde. Men det store “coronaoptag” har også sine små ulemper.

På psykologistudiet på KU steg ansøgertallet enormt til 2.748 mod 1.789 sidste år. Det, vurderer studieleder Torben Bechmann Jensen, giver formentlig en yngre studenterårgang, men næppe en bedre.

“Nu er der en masse, der søger ind, et år før de ellers ville gøre. Og det er da dejligt med friske, unge mennesker. Men det kan godt være en fordel, at man har prøvet noget andet inden studiet. Så i hjertet ville jeg egentlig håbe, at flere ville vente lidt længere”, siger han.

Hans erfaring er, at en lidt højere gennemsnitsalder, hvor folk har været ude at få nogle livserfaringer, giver et bedre studiefagligt miljø.

“Vi har stadig ældre studerende, men de føler sig mere og mere marginaliserede. Da jeg selv læste psykologi, var gennemsnitsalderen 32 år, så sådan nogle som mig oplever det som ret dramatisk, hvor ung vores studenterpopulation er blevet”.

Psykologistudiet har en af landets højeste adgangskvotienter. Men livserfaring er også et plus, når man skal arbejde med andre mennesker.

“Nogle er jo så også meget unge, når de skal ud at søge job. Og det er ikke, fordi de ikke er dygtige, men det kan være lidt svært som psykolog på 24 år at sætte sig med en familie og sige: Nu skal I høre, hvad I skal gøre. Jeg tror i hvert fald, at nogle klienter kan være lidt skeptiske over for det”. KU Psykologi har et forhøjet kvote 2-optag på 20 procent, hvilket dog godt måtte være større, hvis det stod til Torben Bechmann Jensen

2. Hovedstadshunger

Selv om stort set alle universiteter kunne mærke årets ekstra store søgning, var væksten meget ujævnt fordelt.

Hovedstadshungeren blandt de unge var stærkere end nogensinde, og søgningen til KU’s uddannelser steg fra 25.000 i 2019 til 35.000 i 2020.

På AU øgedes søgningen til sammenligning med små 2.500 i forhold til sidste år.

Selve optagsstigningen var dog mere jævnt fordelt. KU skruede op med godt 500, AU med ca. 350, SDU og DTU med ca. 250 og så videre. Kun RUC blev liggende på omtrent samme optag.

3. Tilbage til menneskekvotienter

Den omdiskuterede karakterbonus (snittet gange 1,08), man fik, hvis man søgte uddannelse inden for to år efter studentereksamen, er fra i år afskaffet, og det gav sig udslag i lidt mindre vanvittige adgangskvotienter på de mest populære uddannelser.

International business på CBS, der sidste år sprængte rammerne med et adgangskrav på 12,4, tabte således pusten og måtte i år lukke studerende ind med snit på blot 11,3.

De bevarede dog titlen som landets mest eksklusive uddannelse i skarp konkurrence med søsteruddannelsen International business and politics samt KU-uddannelserne forsikringsmatematik, psykologi og molekylær biomedicin.

Vælger man at se “eksklusivitet” udtrykt som det mindste nåleøje for ansøgerne, er KU Psykologi på toppen af listen. Her blev kun 17 procent af førsteprioritetsansøgere tilbudt optagelse.

4. Ups'n downs

Mens nogle fag altid er populære, er andre i højere grad underlagt tidens trends.

Det ser man blandt andet på DTU, hvor ingeniøruddannelsen inden for kunstig intelligens fordoblede sit optag fra 60 til 120.

Bæredygtigt energidesign kunne også notere stort meroptag.

Faget retorik på KU har et stabilt optag – 58 i år – men søgetallet skøjter op og ned. I år fordobledes antallet af ansøgere til 402 mod 166 sidste år. I 2015 var det helt oppe på 563.

Et eksempel på fag, der har mistet tidligere tiders momentum, er nanoscience. I 2015 optog KU 68 på studiet og AU 54. Siden er optagene begge steder gradvist faldet til henholdsvis 34 og 16 ved årets optag.

5. Luft til sprogene

Sprogfagene har i flere år været en smertenshistorie med faldende optag og bekymrede røster fra arbejdsgivernes side.

Den politiske reaktion kom i slutningen af 2018 i form af en sprogstrategi og et center, der skal arbejde langsigtet med pædagogisk udvikling af sprogundervisningen på alle niveauer.

Der var dog ingen quickfix til de udhungrede universitetsfag, der med så få STÅ-midler har svært ved at finansiere et levedygtigt fagmiljø. 2020 gav dog et lille løft til sprogene.

På KU optog tysk 34 mod 23 sidste år, spansk gik fra 45 til 58 og fransk fra 29 til 37. SDU kunne også notere en lille fremgang til tyskstudiet, mens tysk og fransk på AU holdt samme optagsniveau.

Et andet klassisk fag – græsk – på KU kunne i øvrigt glæde sig over et optag på 10 mod kun 2 sidste år

6. Knækkede kønsmønstre på ITU

STEM-fagene (science, technology, engineering, mathematics) har været et stort uddannelsespolitisk fokuspunkt de senere år, og det har overordnet set været med to målsætninger: flere studerende i STEM og flere kvinder i STEM.

2020 blev angiveligt et godt år for begge målsætninger. Optaget på STEM-uddannelser øgedes med 9 procent, og optaget af kvinder øgedes med 13 procent, sådan at kvinderne i år meget præcist udgjorde en tredjedel af STEM-optaget.

Et godt eksempel på resultatet af en målrettet indsats for flere kvinder ser man på IT-Universitetet. Her har man haft succes med at hæve kvindeandelen på de to itteknologiske uddannelser, som traditionelt er lidt af en mandeklub.

Forud er gået et grundigt stykke benarbejde, som blandt andet indebar en antropologisk undersøgelse af, hvorfor piger fravælger it-uddannelser. “En af de ting, vi har konstateret, er, at mænd i højere grad stifter bekendtskab med kodning i deres opvækst, eksempelvis når de går på fritidsklub”, fortæller studiechef Lene Rehder.

Pigerne havde brug for et rum, hvor de stille og roligt kunne snuse til faget uden at være bange for at stille dumme spørgsmål, konkluderede IT-Universitetet, og så begyndte man med støtte fra VILLUM FONDEN at etablere en række aktiviteter for kvindelige gymnasieelever – såkaldte it-camps.

“Vi holder to camps om året med omkring 30 deltagere, og der har været stor interesse, faktisk har vi haft ventelister. Dertil kommer en række “codingcafeer”, vi har holdt på nogle eftermiddage”, fortæller Lene Rehder.

Og de aktiviteter har givet direkte udbytte. I forbindelse med årets optag har ITU undersøgt og konstateret, at 25 procent af de kvinder, man har optaget på it-uddannelserne, har været med på it-camp eller en codingcafe.

“Det synes jeg er en kæmpe andel. Det er sjældent, man afholder en aktivitet og kan se så stor effekt”.

Et andet indsatsområde er at bryde med nogle af de fordomme, der knytter sig til it-fagene, både om, hvilken type man er, og hvad man kommer til at lave.

“Vi har konstateret, at kvinder har et større behov for at vide, hvad det kan bruges til. For dem er det ikke nok at fortælle, at de bliver gode til at programmere. De vil vide: Hvad kan jeg skabe? Hvordan kan jeg bidrage til samfundet? Så vi skal vise, at it-udvikling er enormt kreativt og samarbejdende, og at behandling af store datamængder kan gøre en stor forskel for eksempelvis den grønne omstilling, håndtering af corona og så videre”, siger Lene Rehder.

Den tilgang har man kunnet se i ITU’s markedsføringsarbejde omkring uddannelserne, hvor kvindelige rollemodeller med interessante, samfundsrettede job har været vigtige elementer.