Drømmen om et frit universitet

I Danmark taler vi gerne om fri og uafhængig forskning. Men hvor fri er forskningen, når det kommer til stykket, og hvor frie er universiteterne?
Ikke frie nok, mener en gruppe akademikere, der har sat sig for at skabe et alternativ til den palet af universiteter, der alle er en fasttømret del af den politiske og økonomiske magtstruktur – et frit universitet.

“Universiteterne har efterhånden målrettet sig i forhold til at kunne vinde fondsmidler. Vi vil gerne tage forskningen tilbage til forskerne – skabe et sted, hvor man kan forske uden at være underlagt strategiske hensyn fra ledelsen, som resulterer i, at man skal forske i noget bestemt for at få del i forskningspuljerne”.

Sådan siger Claus Drejer, bestyrelsesmedlem i Foreningen til etablering af Det FRIE Universitet og desuden ph.d. i politologi og ekstern lektor ved RUC. Foreningen blev stiftet i sommeren 2019, og som navnet antyder, er formålet helt reelt at skabe et nyt universitet – i første omgang som forskningsinstitution og på sigt også med akkreditering til at udbyde uddannelser.

Forperson i foreningen er Søs Bayer, der ud over rektorstillinger på Dannerseminariet og Det Fri Gymnasium også har en fortid som forsker ved DPU. I dag er også hun ekstern lektor.

“Det hele bunder i en kritik af det, universitetet har udviklet sig til. At forskningen ikke længere er fri, men strategisk, eller også er der tale om myndighedsbetjening, hvor forskerne har mundkurve på. Men så går vores kritik også på det gab, der er kommet mellem universitetsledelserne og den enkelte medarbejder. Vi vil gerne tilbage til universitetet som demokratisk institution”, fortæller hun.

Andelsuniversitet

Foreningen til etablering af Det FRIE Universitet er en andelsforening, og netop andelstanken er et helt centralt element for et muligt nyt universitet. Universitetet skal ejes af en stor mængde af andelshavere spredt ud i hele befolkningen, hvilket samtidig skal sikre en slags folkelig fundering af forskningen.

“Vi vil lægge strategien ud til andelshaverne. I og med at en stor del af midlerne kommer fra andelshaverne selv, så skal de være med til at afgøre, i hvilken retning forskningen skal gå, og her er mødet mellem praktikere og akademikere enormt vigtigt”, siger Søs Bayer.

Det lyder lidt som nogle af de paroler om forskning til gavn for arbejderklassen, der lød på RUC i dets tidlige år?

“Det er ikke der, vi er. Det handler ikke om forskning for folket. Det handler om at skabe et møde og en kritisk stemme i samfundet. Vi vil rigtig gerne invitere forskellige positioner og klasser ind i diskussion af, hvad sådan et universitet skal være”.

De nuværende universiteter vil vel også hævde, at man forsker for at gavne samfundet?

“Den overordnede ide for forskningen i dag er nytteperspektivet. Men forskning og viden er så meget andet end det, der virker og er nyttigt. Der er mange relevanskriterier, men det er, som om relevanskriterierne har indsnævret sig, og hvem der må tale om relevans, er indsnævret. Vores budskab er, at alle må tale med om, hvad relevans er”, siger Søs Bayer.

Og det handler også om undervisningen, supplerer Claus Drejer:

“Op gennem nullerne skyllede den her bølge af “School-effectiveness” ind over os, særligt fra de angelsaksiske lande. Det handler om, at det skal virke, og det måles ved, at den studerende får en høj karakter. Der vil vi også gerne have en bredere forståelse”.

Ingen midler til selvstændige forskere

Ideen om Det FRIE Universitet udsprang i et forskernetværk, der kalder sig Noise – Network of Independent Scholars in Education – som både Søs Bayer og Claus Drejer er en del af. Noise består af en række forskere inden for det pædagogiske felt, der, som det hedder på netværkets hjemmeside, “arbejder uden for de etablerede universitetsrammer med at producere og sætte viden i spil på tværs af den brede faglighed, vi repræsenterer”.
Som uafhængige forskere har medlemmerne i Noise oplevet den barriere, det er, at man ikke på egen hånd kan søge forskningsmidler, hvis man ikke har en institution i ryggen. Og derfor opstod ideen om selv at skabe den institution.

“Som forsker kan man kun søge midler, hvis man er ansat på et universitet eller en institution. Og så sagde vi – i starten lidt for sjov – at vi jo bare kunne oprette vores eget universitet. Så foreningen var i første omgang tænkt som en platform for, at man kan søge forskningspenge. De tanker tog jeg så op og udbyggede det med principperne fra andelsbevægelsen, og det førte så til, at vi stiftede andelsforeningen”, fortæller Søs Bayer.

Universitetsejer for en plovmand

En andel i Foreningen til etablering af Det FRIE Universitet koster 500 kroner, og foreløbig er der omkring 50 andelshavere. Det forslår ikke langt, erkender Søs Bayer og Claus Drejer, og målsætningen er da også at nå op på et langt større tal.

På det seneste har foreningens fokus dog i højere grad været at få etableret forskningsarbejdet, og man har søgt midler til flere forskningsprojekter inden for det pædagogiske og psykologiske forskningsfelt.

“Vi har hidtil ikke haft en god succesrate, det kan vi lige så godt sige. Men nu afventer vi en ny udlodning af forskningsmidler. Vi snubler lidt, for fondene anerkender ikke, at der er andre typer ansøgere end universiteterne. Dertil kommer, at universitetsforskere, der søger penge, automatisk får 46 procent i overhead. Men hvis vi får en bevilling, vil der være nul kroner til overhead”.

Søs Bayer konstaterer, at systemet omkring fondsbevillinger er konstrueret, så det beskytter de offentlige universiteter – hvilket på den ene side er godt, men så alligevel ikke.

En anden strategi, foreningen arbejder med, er at udbrede gratis viden. Det har man gjort ved at udbyde et program af gratis forelæsninger, dels i eget regi, dels i samarbejde med foreningen Problema.

På sigt er der dog ingen tvivl om ambitionerne: et andelsuniversitet med mange tusinde andelshavere, forskningsprojekter og med tiden også akkreditering til forskningsbaserede uddannelser.

“At blive akkrediteret som uddannelsesinstitution vil tage lang tid. Men vi vil få et voldsomt gennembrud, hvis en af vores forskningsansøgninger bliver anerkendt. Det er en flertrinsraket: Først skal vi have gang i vores forskning, for det skal – også – skabe grundlag for akkreditering”, siger Søs Bayer.

Postdisciplinært

En anden overvejelse i foreningen er, om man skal etablere sig fysisk – altså finde faste lokaler i en bygning – og hvor det i givet fald skal være. København har jo en række universiteter, men mindre kommuner ude i landet kunne måske godt se det som en attraktion at huse et nyt, frit universitet.

“Vi er meget på udkig efter samarbejdspartnere”, siger Claus Drejer og bekræfter, at der er kommuner, som har vist interesse for initiativet. Hvilke vil han dog ikke ud med.

Selv om foreningen i dag primært rummer forskere inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige felt, skal der ikke sættes faglige rammer op omkring Det FRIE Universitet.

Foreningen opererer med begrebet “postdisciplinært universitet”, hvor det er forskningsobjektet, der afgør den disciplinære tilgang.

Vil I forskningsmæssigt kunne byde ind med noget, der ikke findes i forvejen?

“Det er det, vi håber på ved at tage praktikere ind, der kan være med til at udpege nye forskningsområder. Og dertil kommer så det, at vi ikke overtager universiteternes discipliner og fag, men lader forskningsfeltet bestemme tilgangen”, siger Claus Drejer.

Men det betyder ikke, at Det FRIE Universitet forestiller sig at kunne bedrive bedre forskning, indskyder Søs Bayer.

“Der foregår enormt meget god og kritisk forskning. Og vi siger ikke, at vi bedriver grundlæggende anderledes forskning, eller at vi gør det bedre. Det ville være højrøvet at sige. Men vi vil tage et andet udgangspunkt og flytte forskningen et andet sted hen”, siger hun.