Gå til sidens indhold
Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker
Spiser plæneklippere pindsvin? Nu får vi endelig svar.
Foto: Aalborg Universitet

Forskning, man fatter

Der er grundforskning, og så er der forskning i jordhøjde … eller i Sophie Lund Rasmussens tilfælde skulle man måske sige græshøjde.

Emneord:

Har du nogensinde oplevet at sidde i en privat sammenhæng – det kunne for eksempel være din brors datters 9-års fødselsdagsselskab – og blive høfligt adspurgt, hvad dit arbejde består i?

Og har du i den forbindelse oplevet, at øjnene på din tilhører kan blive en smule blanke, efterhånden som du kommer i gang med at redegøre for dit forskningsområde og alle dets isotoper og enzymer og metonymer?

Trøst dig med, at nogle kolleger i den henseende har det bedre end dig. Tag nu for eksempel Sophie Lund Rasmussen, postdoc ved AAU og Oxford University, men først og fremmest Danmarks første og eneste pindsvineforsker.

“Ja, min ph.d. fra sidste år var tilsyneladende danmarkshistoriens første”, fortæller hun.

Pindsvineforsker. Det kan man sgu da forstå. Og hvad forsker sådan en pindsvineforsker så i? Jo, lige for tiden undersøger Sophie Lund Rasmussen en etisk problemstilling, som i stigende grad rammer de danske haveejere, der har valgt at robotisere deres plænehold: Er robotplæneklippere farlige for pindsvin?

“For et par år siden var der en historie på de sociale medier om, at et pindsvin var blevet dræbt af en robotplæneklipper. Den spredte sig med lynild og blev taget op af medierne. Så hver gang et pindsvin kommer til skade, tror folk, det er robotplæneklippere”, fortæller hun.

Hvordan undersøger man det? Elementært, kære Watson. Man placerer et antal døde pindsvin på en græsplæne, og så slipper man robotplæneklipperen løs og ser, hvor mange pindsvinelig den får yderligere skamferet.

“Vi laver forsøget med alle robotplæneklippere på markedet. Og så bruger vi pindsvin af forskellige størrelser for at se, hvad der sker med ungerne, med teenagerne og med de voksne”.
Selvfølgelig. Og dog … den fiffige bordherre vil muligvis bemærke, at de fleste pindsvin trods alt er levende, og at situationen med døde pindsvin spredt ud over en græsplæne ikke er et fuldstændig virkelighedstro scenarie.

Og hermed er der dækket op til en lille forskningsetisk diskussion.

“Det væsentligste spørgsmål er, om plæneklipperens censorer registrerer pindsvinene og kører udenom. Gør de det, er der ikke noget problem. Vi har faktisk ansøgt Dyreforsøgstilsynet om at måtte teste med levende pindsvin i et forsøg, hvor plæneklipperens blade er fjernet. Pindsvinet må ikke lide overlast, så vi ville aldrig få lov til at teste intakte plæneklippere på pindsvin”, fortæller Sophie Lund Rasmussen, der endnu ikke har fået svar på den ansøgning.

Desværre er der den ulempe ved at være Danmarks eneste pindsvineforsker, at man ikke har nogen pindsvineforskerkolleger omkring sig. Blandt andet derfor regner hun med at flytte til Oxford i efteråret, hvor forskningsområdet har noget længere traditioner.

Svaret på myten om robotplæneklipperfaren vil blive publiceret videnskabeligt i løbet af dette år.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen