Gå til sidens indhold
Politikere indenfor forskningspolitik
Fra venstre ses Anne Honoré Østergaard (V), Ane Halsboe-Jørgensen (S), Katarina Ammitzbøll (K).
Folketinget

Opbakning til fast tilbagevendende forskningsfrihedsundersøgelse spreder sig

Flere partier bakker nu op om et forslag fra Venstre om at indføre en fast “temperaturmåling” af forskningsfriheden på universiteterne. Forskningsministeren hverken støtter eller afviser forslaget i sit svar på § 20-spørgsmål.

Emneord:

Flere partier bakker nu op om et forslag fra Venstres Anne Honoré Østergaard, næstformand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, om at indføre en fast tilbagevendende undersøgelse af forskningsfriheden på universiteterne.

Baggrunden for forslaget er resultatet af en rundspørge foretaget af Dansk Magisterforening (DM) blandt cirka 5.000 forskere på landets universiteter, som Forskerforum bragte resultatet af i juni.

24 procent af forskerne, der udarbejder analyser og rapporter for ministerier og styrelser, har følt sig presset til enten at ændre, udskyde eller undlade at offentliggøre resultaterne, lød konklusionen.

Anne Honoré Østergaard kaldte efterfølgende resultaterne fra DM’s undersøgelse for “dybt bekymrende”.

“Hvis det er en udbredt praksis, at forskere presses – også af det danske embedsværk – har vi et meget alvorligt problem. Og her synes jeg egentlig, at det ville klæde uddannelses- og forskningsministeren at tage konkret handling”, skrev Anne Honoré Østergaard i en mail til Magisterbladet.

Venstre kontaktede efterfølgende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen med ønsket om forskningsfrihedsundersøgelse, og partiet vil også have afsøgt mulighederne for at styrke den juridiske beskyttelse af forskningsfriheden.

“Vil ministeren tage initiativ til, at der gennemføres årlige uafhængige undersøgelser af forskningsfriheden på de danske universiteter?” skrev Anne Honoré Østergaard i et § 20-spørgsmål i juni.

Ordførere bakker op

Flere forskningsordførere, som Forskerforum har snakket med, bakker nu op om forslaget fra Venstre.

SF’s Astrid Carøe siger, at det er dybt bekymrende, at forskere presses til at ændre deres resultater.

“En årlig undersøgelse lyder som en god idé, så vi kan sikre, at det ikke længere er praksis. Hvordan undersøgelsen i praksis skal udføres, må vi se på, hvis vi kan få flertal for det”, siger hun.

Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti kalder forslaget fra Venstre interessant.

“Det lyder som en god idé at tage temperaturen på, hvor uvildig forskningen er. Det er vigtigt med et armslængdeprincip, så vi sikrer, at forskerne ikke kommer under pres”, siger hun.

Torsten Gejl fra Alternativet mener, at det vil være klogt at se på, hvordan man sikrer forskerne yderligere uafhængighed, men en eventuel undersøgelse skal tilrettelægges rigtigt.

“Vi vil i Alternativet gerne være med til at kigge på en årlig kontrol af forskningsfriheden eller på andre mekanismer, der kan være med til at lette presset på forskerne”, siger Torsten Gejl.

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti støtter også en tilbagevendende undersøgelse, men det behøver måske ikke være en gang om året, men hvert andet år.

“Nu har vi haft diskussionen om forskningsfriheden i nogle år, og der er brug for, at vi siger i en åben dialog, at der er nogle udfordringer ved det her. Der er ikke noget, der løser det her og nu, og jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at flere regler og paragraffer løser det, da det først og fremmest handler om en kulturændring. En undersøgelse kan være med til at kortlægge problemerne, og så tænker jeg, at en undersøgelse i sig selv vil have en opdragende effekt”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Udvalgsarbejde i gang

Men Anne Honoré Østergaard forventer ikke, at ministeren vil bakke op om Venstres forslag efter sit svar på hendes § 20-spørgsmål.

“Jeg må konstatere, at ministeren ikke forestiller sig, at kontinuerlige undersøgelser af forskningsfriheden skal igangsættes”, skriver hun i sin mail til Forskerforum.

Ane Halsboe-Jørgensen svarer, at det er helt afgørende for hende som uddannelses- og forskningsminister, at vi værner om forskernes uafhængighed og forskningsintegriteten, men i første omgang har hun igangsat et udvalgsarbejde i samarbejde mellem universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der skal undersøge, hvorfor der kan opstå et pres på forskerne.

“Udvalget skal belyse gråzoner og problematikker, som kan opstå i forhold til forskningsintegritet i forbindelse med universiteternes eksterne samarbejder. Forventningen er, at arbejdet vil munde ud i et fælles princippapir, henvendt til forskere, universiteter samt virksomheder og myndigheder, der rekvirerer forskning”, skriver ministeren og fortsætter:

“Det er min forventning, at de nævnte initiativer vil bidrage til, at færre forskere vil føle sig presset på forskningsintegriteten fremadrettet. Eventuel yderligere opfølgning på problemstillingerne vedrørende forskningsfrihed og forskningsintegritet vil ske i dialog med universiteterne”.

Anne Honoré Østergaard har nu spurgt ministeren, hvornår hun forventer, at udvalgsarbejdet bliver afsluttet.

“Jeg synes, det er fornuftigt, at ministeren vil undersøge, hvorfor der kan opstå et pres på forskerne. På baggrund af resultaterne vil vi tage stilling til, hvilke konkrete skridt vi kan tage for at styrke forskningsfriheden i Danmark, men jeg er overbevist om, at det er vigtigt løbende at holde øje med forskningsfriheden – også for at forstå en eventuel udvikling. Dette kunne fx ske gennem en årlig forskningsfrihedsundersøgelse”, skriver Anne Honoré Østergaard.

Sådan kan undersøgelsen gennemføres

Tanken om en tilbagevendende temperaturmåling af forskningsfriheden blev oprindeligt introduceret af Rasmus Willig, lektor, sociolog og leder af Center for Offentligt og Privatansattes Ytringsfrihed ved Roskilde Universitet.

“Vi kender reelt ikke hele omfanget af censuren på de danske universiteter. Vi kan kun se, at præmisserne er til stede, og at der er opstået en begrundet bekymring. En måde at komme problemstillingen til livs på er, at danske universiteter gennemfører en årlig forskningsfrihedsundersøgelse. Det er nemt og ligetil, og det er svært at finde undskyldninger for ikke at gøre det, for vi har at gøre med universiteternes kerneydelse. Og kommer den i fare, eller sættes der blot spørgsmålstegn ved den, har sektoren alvorlige problemer”, har han udtalt i Forskerforum. 

Rasmus Willig foreslår, at undersøgelsen gennemføres fast hvert andet år, så man kan følge udviklingen over en årrække.

Spørgeskemaet kunne udsendes af Danske Universiteter med en mindre følgegruppe bestående af forskere fra de otte danske universiteter.

Man kunne også vælge at få en ekstern part til at forestå undersøgelsen, fx norske eller svenske kollegaer, hvor det hører ind under deres forskningsområde. Eller VIVE’s undersøgelse af AU kunne udbredes til alle danske universiteter, så der kom et samlet billede.

“Jeg vil mene, at man blot kunne tage udgangspunkt i spørgsmålene fra VIVE og DM’s rundspørge. Hertil kunne man medtage en række spørgsmål om forskellige former for oplevet usikkerhed, fx oplevet ansættelsesusikkerhed, stress, og hvorvidt man har udøvet selvcensur. På den måde vil man efterfølgende kunne se, om der er en sammenhæng mellem fx oplevet ansættelsesusikkerhed, selvcensur, manglende forskningsfrihed mv.”, skriver Rasmus Willig.

Som en sidste mulighed nævner han, at ministeriet iværksætter en løbende undersøgelse.

“Det vigtigste er, at det bliver igangsat, og at der er en kyndig repræsentativ gruppe af forskere på området, som kan være med til at sætte rammerne og indholdet af undersøgelsen”, slutter han.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen