Gå til sidens indhold
VIP-UNDERVISNING PÅ 4 UDDANNELSER Underviserfordelingen på fire kandidatuddannelser udbudt på forskellige universiteter. Tallene er baseret på timetalssystemet, indberetninger for efteråret 2017 og foråret 2018. Kilde: Forskningsbaseret uddannelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, juni 2020).
Underviserfordelingen på fire kandidatuddannelser udbudt på forskellige universiteter. Tallene er baseret på timetalssystemet, indberetninger for efteråret 2017 og foråret 2018. Kilde: Forskningsbaseret uddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet

VIP eller DVIP – hvad giver mest kvalitet?

Undersøgelse viser markante forskelle på uddannelsers forskningsbasering. Statskundskab på AU og KU er vidt forskellige, men mener begge, at de har fat i den lange ende.

Emneord:

Selv om den forskningsbaserede uddannelse er universitetsuddannelsernes fælles adelsmærke, kan der være ganske stor forskel på “forskningsbaseringen”, selv på direkte sammenlignelige uddannelser, viser rapporten “Forskningsbaseret uddannelse” fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Et af rapportens eksempler er kandidatuddannelsen i statskundskab. Her ser man, at AU har en langt højere grad af forskerdækket undervisning – faktisk 100 procent mod 71 på KU.

Også på en anden kvalitetsmarkør – fordelingen af små og store hold – er der tydelig forskel. På AU Statskundskab er ca. 95 procent af undervisningen på små hold, mens det på KU kun er ca. 60 (dog med flere vejledningstimer).

Hvordan kan der være så markant forskel på to så umiddelbart ens uddannelser? Og hvilken betydning har det for kvaliteten? Det spørgsmål har Forskerforum stillet til de to respektive studieledere.

“Vi er begunstiget af demografien i København. Vi har en række ministerier, sektorforskningsinstitutioner og store interesseorganisationer lige i nærheden, som vi kan trække på i forhold til eksterne undervisere til vores valgfag”, forklarer Anders Berg-Sørensen, der er studieleder på Institut for Statskundskab, KU.

Populært praksisinput

Derfor ser han ikke de knap 30 procents DVIP-undervisning som en kvalitativ ulempe – tværtimod.

“Det er folk med andre ekspertiser end dem, vi har i huset. De kan levere meget praksisnær undervisning. Og ud over at det er super populært, har det betydning i forhold til at afprøve kobling af akademiske kompetencer og evnen til at læse praktiske problemstillinger”.

Han nævner som eksempel en tidligere ph.d.-studerende på instituttet, som skrev afhandling om økonomistyring. I dag er vedkommende kontorchef med økonomistyring som område, men han leverer hvert andet semester et valgfag i netop økonomistyring.

Anders Berg-Sørensen erkender dog, at han gerne havde et lidt højere tal på VIP-dækningen.

“Vores ambition er, at vi generelt får nedbragt andelen af DVIP. Men det betyder ikke, at vi ikke stadig vil gøre det her, for det er super værdifuldt”.

At KU har mere undervisning af store hold, ser Anders Berg-Sørensen heller ikke som problematisk.

“Nu er det jo lidt arbitrært. hvordan små og store hold defineres. Ministeriet har valgt at definere over 40 deltagere som store hold. Vores hold har en maksimumstørrelse på 45, og hold på 45 kan fungere fint. Det er i højere grad et spørgsmål om pædagogisk tilrettelæggelse”.

Har I et ønske om mere undervisning med små hold?

“Det er ikke realistisk med vores økonomiske rammevilkår. Vores prioritering har været vedledning særligt ved specialer. Så det er et spørgsmål om at dele timerne mellem gynger og karusseller”.

VIP’er – dyre, men dejlige

Statskundskab på AU har ikke flere penge til uddannelse end søsteruddannelsen i København, siger fagets studieleder Carsten Jensen. Til gengæld prioriterer instituttet kandidatdelen.

“Vi ved godt, at vores kandidater koster mange penge. At få VIP-dækket sin undervisning er jo dyre timer, fordi de også skal have tid til forskning. Men vi har mulighed for det, fordi vi betragter de 5 år som en samlet pulje. Vi kræser for de studerende på kandidatdelen, hvor vi tror, de har mest gavn af den intensive VIP-interaktion. Det er en økonomisk investering, vi er meget bevidste omkring”, siger han.

Hvad får man ekstra for den investering?

“Du er sikker på, at du får forskningsbaseret undervisning. DVIP’er kan have forskningsbaggrund, men de er tit ikke aktive forskere. De kan levere god undervisning, men den er ikke forskningsbaseret”, siger Carsten Jensen.

Han peger også selv på, at AU har en større andel af små undervisningshold.

“Vores hold har som udgangspunkt et maks. på 25 studerende. Så ikke alene har vi altid en forsker til stede, vi har også et format, der tillader meget tæt interaktion med de studerende”.
Carsten Jensen er ikke i tvivl om, at den høje VIP-dækning giver en højere kvalitet af uddannelsen, også selv om DVIP-undervisere kan bidrage med mere praksisnær viden.

“Vi har også gode DVIP’er, vi kan trække på. Men rigtig mange studerende går i praktik, så de får praksisviden den anden vej rundt”.

Ingen klar opskrift på forskningsbasering

Ministeriets rapport giver ingen klare parametre for, hvordan man sikrer forskningsbaseret undervisning. Og det er godt – for der er ingen klare svar, siger universitetspædagoger.

Uddannelserne gør det meget forskelligt, men det er vist fint nok. Sådan – lidt karikeret – lyder konklusionen på rapporten “Forskningsbaseret uddannelse”.

Ministeriet har forsøgt at undersøge forskningselementet i uddannelsen, blandt andet ved at se på VIP-dækningen, pensumsammensætningen og holdstørrelser.

Og der er ret store forskelle, både mellem forskellige uddannelser og mellem institutionerne. Som der står i rapporten: “Udmøntningen af forskningselementet i de udvalgte uddannelser er både forskellig og fremstår velbegrundet”.

Så hvordan kan man vide, hvad der virker? Jamen det kan man faktisk ikke, for som det videre hedder: “Det kan ikke på baggrund af undersøgelsen afgøres – og har heller ikke været hensigten – om en bestemt udmøntning af forskningselementet i en bestemt uddannelse er mere velfungerende eller hensigtsmæssig end en anden”.

Fornuftig pragmatik

En lidt defensiv tilgang, men nok alligevel meget god, siger to universitetspædagoger, Forskerforum har talt med.

“Den der pragmatik, man har i dansk forvaltning, er rimelig fornuftig. Der er et vist råderum for, hvordan man får forvaltet de der uddannelser bedst muligt, og det tror jeg langt hen ad vejen er bedst”, siger lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på KU Camilla Rump, der selv har forsket i integration af forskning og undervisning.

Eksempelvis VIP-dækningen. Statskundskab på AU bruger ifølge studieleder Carsten Jensen mange ressourcer på 100 procent VIP-undervisning. På KU har man kun 70 procent, men bryster sig af højt kvalificerede eksterne undervisere fra ministerier og politiske organisationer.

“Der blev foretaget en meget interessant undersøgelse engang i 90’erne, hvor nogle undersøgte forskellen på, når forskere eller andre underviser. De målte på 117 måder, for de ville så gerne vise, at det er bedre, når forskere underviser, men de kunne bare ikke. Der er nul korrelation”, fortæller Camilla Rump.

Hun vil derfor heller ikke pege på, at det ene er bedre end det andet.

“Det kan godt være, VIP’erne er dygtige undervisere, men hvis det ikke interesserer dem en høstblomst, så er det lige meget. Selv om jeg vil sige, at undervisningen generelt er blevet bedre med indførelsel af adjunktpædagogikum. Har man 80 procent VIP-dækning, så har man stadig et højt tal, og så kan det være meget godt at hente nogle ind udefra”.

Uenig i kandidatprioritering

Thomas Harboe er leder af Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på KU. Han mener heller ikke, man kan lægge noget kvalitetsmæssigt i de forskelle, der er på uddannelsernes VIP-dækning og fordelingen af små og store hold.

Faktisk er han uenig i AU’s prioritering af småholdsundervisning for kandidaterne.

“Nogle universitetspædagoger vil sige, at kandidatstuderende meget bedre kan kapere auditorie-forelæsning. Så var det mig, ville jeg prioritere småholdsundervisning på bacheloruddannelsen i stedet”, siger han.

Samtidig bemærker han som Camilla Rump, at forskningselementet altid afhænger af den enkelte undervisers måde at gribe undervisningen an på.

Thomas Harboe bider til gengæld mærke i nogle af de interview med undervisere gengivet i rapporten, som viser en høj grad af bevidsthed og refleksion i forhold til forskningsbaseringen.

“Vi er gået fra, at vi for 10-15 år siden havde et meget endimensionelt begreb omkring forskningsbasering – er der en forsker til stede eller ej? – til at vi i dag har en levende debat om, hvilken undervisning der er forskningsbaseret og i hvilken forstand. Det er blevet et mere udfoldet begreb, der skaber nogle spændende diskussioner. Det synes jeg er positivt”. 

VIP-UNDERVISNING PÅ 4 UDDANNELSER Underviserfordelingen på fire kandidatuddannelser udbudt på forskellige universiteter. Tallene er baseret på timetalssystemet, indberetninger for efteråret 2017 og foråret 2018. Kilde: Forskningsbaseret uddannelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, juni 2020).

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen